Bloggen her hedder jo til "Til fods i verden...", men som det jo gik med vores Tokaido vandring i Japan i 2024, så er det måske ved at være så som så, det med at gå.
I hvert fald de meget lange ture, som vi har dyrket og holdt så meget af. Vi er begge nu fyldt 80 år og selvom det er ganske svært at erkende, så er benene ikke, hvad de har været. Så vi må nok til at indse, at hvis vi skal rundt i verden, så bliver det ikke til fods.
På turen i Japan fik jeg jo betændelse i achillessenen - måske på grund af en lidt for tung rygsæk - og Hanne havde det ikke helt godt i sin hofte allerede inden vi tog hjemmefra, så vi skal nok til at overveje andre måder at komme rundt på.
Vi har ikke de helt store planer i år, men vi har dog planlagt en tur til vores elskede Sougia på Kreta i maj/juni. Der kan vi frit vælge, hvor meget og hvor langt vi vil gå. Vi kan også bare vælge at daffe ned til stranden og sole os og nyde vandet, hvis dette altså er blevet varmt nok til os ;)
Vi håber, at vi til næste år - i 2026 - er i stand til - helbredsmæssigt og økonomisk - at besøge Japan igen. Det skal så helst igen være om foråret. Vi har været i Japan to gange om efteråret og én gang om foråret og selvom efteråret i Japan har virkelig smukke farver, så er foråret med de blomstrende kirsebærtræer bare helt vidunderligt. Og det vil vi gerne opleve endnu engang.
Bloggen her har ofte fået indlæg i haiku-form og jeg er begyndt - på bedste amatørvis - at digte nogen selv. Jeg sørger altid for, at min haiku'er lever op til kravet om de fem, syv, fem stavelser, men det lykkes ikke altid at sikre kravet om en årstids-reference. Det er dog lykkedes her ;)
