Med tog fra Miyazaki til Hinatayama

En rejsedag uden de store oplevelse og så alligevel.

Vi måtte som sædvanligt forlade vores hotel inden klokken 10, så vi gik med vores rullekufferter (en lyd vi hader, når det er på Christianshavn) til Miyazaki station og anbragte dem i en bagagebox. Derefter dryssede vi rundt i omegnen af stationen for at fordrive tiden til vi skulle med toget kl. 14:20.

Vi besøgte en fin park og vi kom forbi Miyazakis Science Museum. Vi kiggede indenfor, men alt syntes udelukkende at være beskrevet på japansk, så vi droppede et rigtigt besøg. Men uden for stod en 1:1 kopi (uden indmad) af en japansk rumraket NLV 1.

Den var ret imponerende med sin højde på 40 meter, dvs. 6 meter højere end Rundetårn i København for nu at sammenligne med noget alle kender ;)

En anden oplevelse var formentlig meget japansk. Da vi gik forbi et stort varehus - eller hvad man nu skal kalde det - lige ved stationen, så var der en enorm kø. Meget velorganiseret.

Vi spurgte den unge fyr med det gule skilt, hvad det handlede om. Det viste sig, at folk stod i kø for at købe nogle specielle “donuts” fra Kagoshima i en pop-up butik i varehuset. Vi så senere masser af folk af alle aldre og køn passere med donuts kasser og køen varede i mere end tre timer.

Det var igen en fin togtur gennem masser og masser af skov og ind imellem store områder med flotte meget grønne rismarker. Hvis grønt - som det siges - er godt for øjnene, så har vi fået super gode øjne i dag.

Da jeg oprindelig bestilte opholdet på ryokan’en i Hinatayama “You-yu an”, så troede jeg, der var en toglinie fra Hayato til Hinatayama, så vi kun skulle rulle kufferterne nogle få hundrede meter fra Hinatayama station til ryokan’en. Men af en eller anden grund er toglinien p.t. indstillet. Så da vi stod af toget i Hayato skulle vi finde en taxa for at køre de lidt over 3 km til ryokan’en.

Det viste sig at være noget af en opgave. Der var ingen taxaer på pladsen foran stationen. Vi var lidt på spanden, men vi fik hjælp først af en ung skoledreng, der faktisk talte ok engelsk (omend tøvende) og senere af en anden, der brugte Google Translate og ringede til et taxafirma for os.  De var virkelig søde og hjælpsomme. Derfor var vi glade for, at vi kunne forære hver af dem en lille Lego minifigur som tak for hjælpen. De virkede begge rigtig glade for den lille gave.

Da vi nåede frem til ryokan’en stod der to personer og tog imod os udenfor porten. Vi fatter ikke hvordan de kunne vide vi kom ligenetop da, medmindre de har stået og ventet på os i den lille time, det tog os at få en taxa.

Nå, men det er ikke mindre end et pragtfuld sted, vi skal bo på i to nætter.

Vi har et lille hus i to etager med egen privat onsen - både udendørs og indendørs - og en lille tønde sauna. Det rene luksus!

Dette er værelset ovenpå, hvor vi skal sove. Her er naturligvis også toilet og håndvask heroppe.

Neden uden i stueetagen indenfor en privat onsen. 

Og her uden for.

Vi vaskede naturligvis rejsestøvet af os inden vi skulle spise middag i hovedbygningen. Og vi iførte os endnu engang vores yndlingsbeklædning yukata. 

For at gå fra vores lille hus til restauranten måtte vi gå et lille stykke. Naturligvis i geta’er.

Middagen blev serveret i et lille rum bare til os. Også de andre gæster havde separate spiserum. Hanne siger, at det er den bedste japanske middag hun nogensinde har fået.

Jeg var nu heller ikke ked af det.

Det var en super dejlig middag, som vi begge nød i dag.

Vi har nu været i Japan og her på Kyushu i over tre uger og har faktisk været i fuld gang hver dag. Så i morgen bliver en rigtig hviledag. Vi skal bare flade ud og nyde vores bade og ikke foretage os ret meget. Måske går vi en lille tur ned til floden, der ligger 10 meter herfra, men det nok mest for et syns skyld.

Men der skal nok komme et blogindlæg :)

Solrig udflugt til Aoshima

Vejrmæssigt har dagen i dag været den hidtil bedste mens vi har været på Kyushu. Sol fra om morgenen og varmt og dejligt i det hele taget. 

Vores udflugt til Aoshima har også været ganske dejlig. Det er jo vores sidste dag sammen med Niels og det blev en rigtig god dag.

Aoshima er en lille ø, som alligevel ikke er en ø, da den er forbundet med Kyushu via en landtange. Som vanligt på dagene med Niels vil jeg også her henvise til hans hjemmeside med beskrivelse af Aoshima og helligdommen på øen: 

japan-tips.dk.

Vi kørte godt en time med bus sydpå fra Miyazaki til Aoshima. Samme rute som i går, men i dag blev bussen stuvende fuld. Det var lidt anstrengende, selvom vi var steget tidligt på og havde siddepladser. Niels fandt senere på dagen ud af, at vi kunne tage et tog tilbage til Miyazaki, hvilket var både billigere, hurtigere og noget mere bekvemt.

Det er ikke et særlig godt foto, jeg ha fået taget af Aoshima set indefra Kyushu, men man kan da se en vej mellem sandstrande og en masse mennesker, der bevæger sig ud mod noget, der ligner en skov.

Aoshima er omgivet af nogle mærkværdige klippedannelser, der kaldes “djævlens vaskebræt”. Og her poserer jeg.

Vi kunne ikke finde ud af om der var lavvande eller om det altid ser sådan ud. Men besynderligt så det ud.

På Aoshima ligger Aoshima shrine, som Hanne er på vej op til. For en gangs skyld et shrine med få trin.

Det var faktisk et af de flottere Shinto shrines og det lå inden i en nærmest tropisk skov med masser af palmer.

Her er “indgangen” til palmeskoven

Det er ikke “ønskeskyen”, men en masser ønsker skrevet på små træstykker, der hænger forrest på stien ind til skoven.

For enden af den sti, der begyndte med ønskerne lå dette lille sted.

Tilhøjre for det lille røde shrine ligger en bunke, som Hanne var meget interesseret i.

Det var masser af muslingeskaller og konkylier og andet godt fra havet. Det betød, at da vi lidt senere gik rundt om øen, begyndte vi også at lede efter konkylier og fine muslingeskaller. 

Niels sagde at han havde det, som når han var med sine børn eller børnebørn på stranden.

Endnu et par fotos fra Aoshima.

Tilslut bare et foto af det tog vi kørte tilbage til Miyazaki med.

Togturen tilbage gik sådan set gennem samme område, men det var alligevel noget andet vi så, da vi kørte lidt længere fra kysten. Det mest interessante var de mange rismarker, som jeg desværre kun kunne fange gennem togets vindue.

Vi spiste middag ned Niels, som i morgen tager videre til Kumamoto og vi tager videre sydpå til en ryokan nær Hayato, som ligger på vej mod Kagoshima.

Udflugtsdag uden regn til Udo Jingu

Vi har haft en superfin dag i dag. Det har ikke regnet, luften var mild, ingen vind og vi besøgte en Shinto helligdom med Niels som rejsefører.

Udo jingu ligger ret langt fra Miyazaki, men det var absolut halvanden times kørsel værd at besøge stedet. En stor del af busturen foregik langs kysten, så vi havde vandet på venstre hånd og bjergene med de mange træer på højre hånd. En smuk køretur da vi først var kommet ud af Miyazaki.

Niels har selvfølgelig beskrevet Udo jingu eller Udo Shrine på sin hjemmeside: Japan-tips.dk, så der kan man læse mere om det.

Shinto helligdommen ligger smukt nede på kysten:

Selve det hellige ligger tilvenstre inde i en stor klippehule.

Klippekysten er ret flot med mærkelige former.

Her er Niels fotograferet samme sted som for mange år siden. Det foto skulle han bare have.

Truende sker, men det kom ikke til at regne i dag.

Der var enormt mange små “statuer” eller hvad man nu skal kalde det af harer. Her studerer Hanne en af dem.

Og her er et par stykker af dem i nærbillede.

Niels spurgte en af præsterne (eller hvad han nu var) om hvorfor der var så mange harer på stedet. Det var “fordi de stod  guderne nær”.

Harerne stod i lange rækker og var ret nuttede, hvilket ikke rigtig fremgår af dette foto, men forhåbentlig af de ovenstående.

Selvom man havde kørt langt måtte man også slide for at komme først op, så ned og så op og ned igen.

Som ved alle de Shinto helligdomme vi har besøgt var der også souvenir butikker, som sælger især lykkebringende genstande. Vi har naturligvis også købt nogen, for man kan jo aldrig vide….

Man kunne også købe fem små lerkugler for 200 yen (8 kr). Dem kunne kvinder så kaste med højre hånd eller mænd med venstre hånd ud og forsøge at ramme inden for rebet, det ligger nede på klippen. Atvramme indenfor er lykkebringende. 

 

Jeg ramte slet ikke med min kugle. Men Hanne kastede de fire og ramte indenfor med de to. Så jeg håber hun deler lykken med mig.

En lang, men fin bustur tilbage til Miyazaki. 

Her fandt jeg frem til byens eneste fotohandler med brugte kameraer, men ulykkeligvis  var butikken lukket. Tilsyneladende for evigt. 

Fra Nobeoka til Miyazaki igen i regnvejr

På en måde har vi været heldige med vejret på denne tur. For vi har haft en del regnvejrsdage, men også fine dage ind imellem, som vi har nydt. 

Men på den anden side så har vi altså også haft sure regnvejrsdage, hvor man bare har lyst til at blive på værelset og læse bøger eller se Netflix. Og sådan en dag har det været i dag.

Vi kørte med toget fra Nobeoka sydpå til Miyazaki i morges. Det øsregnede fra vi kom ud af hotellet og det har det gjort hele dagen. Vi tog sammen med Niels et bumletog, for der var jo ingen grund til at forhaste sig i møgvejret. Toget kører lange strækninger langs kysten og vi kunne i princippet se havet, hvis det ikke havde været for tågen eller lavtliggende skyer. Det var nu alligevel en pæn togtur gennem et landskab, som synes at blive grønnere og grønnere jo længere sydpå vi kommer. Det hjælper også at vi nu er midt i april.

Niels havde valgt et hotel klods op ad Miyazaki station, mens jeg - uvist af hvilken grund - havde valgt et hotel, der lå så tilpas langt væk at vi måtte tage en taxa dertil, for at undgå at få våde kufferter. Taxaen kom til at koste den formidable sum af 900 yen eller godt 36 kr.

Som sædvanligt kunne vi først få vores værelse klokken 15:00, så efter at have afleveret dem på hotellet gik vi tilbage til området omkring stationen. Det viste sig dels, at der ikke var specielt langt (23 minutters gang), dels at størstedelen af strækningen var overdækket.

Dels af en slags halvtag, som ses på fotoet, dels af nogle overdækkede forretningsgader. Sådanne overdækkede gader har vi mødt mange steder i de større (og mindre store) byer både her på Kyushu og da vi var her i 2024.

Men det er nu alligevel lidt surt at bevæge sig rundt med en stor paraply. Samtidig skal man helst undgå vandpytterne.

Heldigvis blæste det overhovedet ikke og det har været ret lunt i vejret i dag.

Nu håber vi så bare på at dagen i morgen bliver tålelig og at prognosen for torsdag - som lover super flot vejr - holder.

Flot udflugt til Takachiho

Vi mødtes med Niels og Annelise ved busstationern i Nobeoka kl 8:30 for at køre godt halvanden time til Takachiho, små 60 km inde i landet. Det blev en virkelig dejlig, spændende og sjov tur.

Det var en flot og smuk bustur nede fra Nobeoka ved vandet og op til Takachiho højt oppe i bjergene. Vi så de utroligt mange forskelligt grønne farver på træerne og skovene vi kom igennem. Vi kørte langs en bred flod med mange store broer og vi kørte forbi dybe dale og kløfter. En smuk tur uden fotografier fra bussen. Vejret var desuden ikke særlig godt. Det småregnede os skyerne lå tungt ned over bjergene.

Niels havde en klar plan for vores færden i Takachiho, så vi hyrede en taxa, som kørte os ud til Amanoiwato Shrine.

Vi havde tidligere snakket om og undret os over at der blev serveret så meget kylling på restauranterne, men vi havde aldrig observeret en levende høne eller hane. Men her ved denne helligdom gik der pludselig nogen stykker. De var rigtig flotte og Niels mente de på en eller anden måde indgik i helligdommens mytologi.

Amanoiwato Shrine er dedikeret til gudinden Amaterasu-Omikami, som er en del af den japanske mytologi. Læs mere om det på Niels’ hjemmeside Japan-tips.dk

Et nærbillede:

Lidt fra templet ligger en hule - Amanoyasukawara - som også indgår i den japanske mytologi. 

Her betragter Hanne de utallige små varder. Hvorfor de er der ved jeg ikke.

 

Blandt varderne var der kastet mønter og der stog også en lille Daruma.

På Niels’ hjemmeside står der naturligvis også om Daruma’en: Japan-tips.dk.

Vi var i øvrigt blevet kørt fra busstationen i Takachiho til dette shrine med en taxa, som ventede på os og kørte os til det nok mest spændende - selve Takachiho kløften. 

Men inden vi nåede derover stoppede taxachaufføren og viste os de flotte marker her med ris og spøjst nok tobaksplanter.

Det lysere forneden i billedet er tobakken.

Det var masser af mennesker ved Takachiho kløften, som var meget imponerende og flot. 

Her fotograferet igennem et hul i rækværket.

Man kunne leje en robåd og ro lidt rundt, men det gjorde vi nu ikke.

Et andet foto af robådene i kløften.

Et sted kunne man se tre broer i vidt forskellig højde over Takachiho kløften.

Her er Niels selv foran de tre broer.

Der var virkelig smukt at gå rundt. Især hvis man abstraherede fra de utroligt mange andre turister end os.

Det sidste punkt på Niels’ turplan var at vi skulle besøge Takachiho Shrine, som viste sig  at se ret beskedent ud.

Men udenfor stod der nogle kæmpestore cedertræer blandt andet det 800 år gamle Chichibu cedertræ.

Ved “salgskiosken” (hvor der solgtes forskellige amuletter og lykketing) havde - især jeg - en sjov oplevelse. Vi snakkede jo sammen Niels, Annelise, Hanne og jeg, så vi var ikke ubemærkede af nogle andre danskere, der skulle købe souvenirs.

Vi faldt i snak med dem og det viste sig at manden havde boet og arbejdet adskillige år hos Mitsubishi i Nagasaki. Hvor han havde været med til at bygge skibe. (Han havde i øvrigt også en gang været ansat i Knud E. Hansen, men kendte ikke Mette). Så jeg kunne naturligvis ikke lade være med at vise ham mit foto af den mærkelige u-båd fra vandet ud for Saiki, som jeg skrev om forleden dag.

Jeg sagde, at jeg troede det var en u-båd fra 2. verdenskrig, men han sagde straks - da han så billedet på min telefon - at det var en aktiv nutidig u-båd, for ellers ville den ikke føre det japanske flådeflag. Desuden sagde han var den bygget efter 1985, for det var først efter 1985 at der var finner på u-bådenes tårne! Se det var en mand, der kunne sit kram.

Det var en virkelig fin dag på trods af det ikke særlig spændende vejr. 

Det mærkelige er, at vi her til aften er ligeså trætte som turister, som vi var når vi var vandrende.