Regnvejrsdag i Aso

Enten kan man sige, at er vi uheldige med vejret eller man kan sige det modsatte, at vi er svært heldige. For hvor vi i går havde det flotteste vejr oppe i bjergene, så har det pisregnet næsten hele dagen i dag. Så det var heldigt vi tog bjergturen i går og ikke i dag.

Men det er sgu surt med regnvejr, når man er turist. 

Sådan var udsigten fra vores værelse om formiddagen:

Og sådan var udsigten senere på dagen:

Hvis vi var kommet til Aso i eftermiddags ville vi ikke have troet, der var bjerge i nærheden;)

Vi brugte et lille ophold i regnen til at gå en tur, hvor vi som det vigtigste investerede i et par af de meget brugte gennemsigtige paraplyer formedelst 60 kr. (for begge!).

Desuden kom vi ved et tilfælde i denne regnpause til at se et af Kyushus berømte specialtog “ Aso Boy” holde ved Aso Station.

Toget logo og/eller maskot er en lille hund “Kuro”, som har et hundehus på stationen.

Det virker som om det er lidt af en attraktion, for der var en del mennesker, der stod og beundrede toget uden at skulle med det.

Vi har tilbragt en del tid på værelset må jeg nok indrømme, men i nævnte pause gik vi også over til en yakiniku restaurant, jeg havde fundet på nettet og bestilte bord til kl. 18. Vi valgte det tidspunkt, så vi kunne gå derover i dagslys og vi havde så vores lygter med til når vi skulle hjem til hotellet. 

At vi er ude på landet blev ret tydeligt, da vi på vej til at bestille bord kiggede over mod vores hotel.

Bag disse kirsebærtræer lå det lille yakiniku sted.

Det var et godt valg af både tid og sted, som nærmest har reddet dagen for os. Ikke fordi vi på nogen måde har kedet os -  vi har læst aviser og nyheder, hørt podcast og læst vores bøger - men det er lidt skævt at rejse til Japan og bruge tiden på noget vi normalt bare gør hjemme.

Man steger selv maden på kulgrillen midt på bordet. Det smagte vildt godt.

Her der ti små kyllingehjerter på grillen, men inden havde vi fået to slags lækkert oksekød og nogle grøntsager. Desuden fik vi en skål ris, som er den bedste vi nogensinde har fået. Det hedder “kamameshi” og er ris kogt i en jernpotte, der stilles på bordet.

Kamameshi’en står midt i billedet til venstre for mig. På den store tallerken ses noget af det lækre premium oksekød, der ligger parat til at blive stegt.

Vi fik i øvrigt to store fadøl til maden og det hele kostede 320 kr.

Så på trods af regnen blev det alligevel en fin dag på Kyushu. Vi havde selvfølgelig vores nyindkøbte paraplyer med, da vi gik for at spise, men fik ligeså selvfølgeligt ikke brug for dem.

Bjergtur ved aktiv vulkan

I dag har vi været virkelig aktive. Næsten ligesom i gamle dage da vi ikke var i firserne, men i halvfjerdserne ;)

Vi var tidligt oppe og fik morgenmad i en æske, som vi spiste i en slags spisestue (hotellet har ingen restaurant) sammen med en flok amerikanske turister på en cykel safari Kyushu rundt. Vi har fået mere interessant morgenmad tidligere på rejsen.

Nå, men vi skulle med den første bus fra Aso Station op til området med den aktive vulkan Nakadake og adskillige andre bjergtoppe. Som altid var jeg bekymret for om vi kunne komme med bussen eller den var fyldt, så vi skulle vente til den en time senere. Så selvom vi gik tidligt ned til busstoppestedet var der allerede kø.

Men vi kom med og køen blev så lang at der kom en ekstra bus. Så ingen grund til bekymring.

Bussen kørte os op til Mount Aso, som er en almindelig og nem, men egentlig forkert betegnelse for det bjergkompleks, der består af mindst fem toppe dannet ved vulkansk aktivitet og hvor én af dem - Nakadake - stadig er aktiv. Så vi ville jo gerne se nærmere på denne. 

Indtil 20. januar i år kunne man køre med en shuttlebus fra endestationen for bussen fra Aso Station helt op til kraterkanten, men den dag faldt en helikopter med tre personer ned i Nakadake krateret og siden har adgangen til krateret været spærret. Man har med en drone set resterne af helikopteren ligge i krateret, men det har ikke været muligt at bjerge den og de omkomne på grund af gasserne og varmen.

Vi gik en lang tur på nogle træstier i området, som var noget goldt.

Her er et skilt med lidt forklaring.

(Klik på fotoet, så bliver det større og lettere læseligt. Det gælder i øvrigt alle fotografierne.)

Men det var alligevel spændende at se. Træstien førte op til en klippevæg, som vi så nogle personer klatre op ad. Men vi vendte om. Det var for vildt.

Vi havde set Nakadake “ånde” nede fra vores hotel, men her kunne vi se det noget bedre og tydeligere. 

Jeg havde hjemmefra fundet en anden vandretur oppe i området, der var betegnet som “easy/moderate”. Hanne havde også læst beskrivelsen, så vi gik rundt om søen ( ses på billedet lidt længere nede) og fulgte stien til Mount Eboshi eller Eboshi-dake.

Her er Hanne på vej op. Hun smiler for at det skal se ud som om hun synes om det. Det sagde hun selv! Og hun ser kæk og dejlig ud. Det viste sig at være en hård tur, hvor vi “ ligesom” blev fanget af, at det syntes værre at skulle ned af det, vi lige var kommet op af, end at fortsætte. Vi fortsatte og fortsatte. 

Så det endte med at vi nåede helt op på toppen af Eboshi-dake, som her ses fra parkeringspladsen ved vulkan museet. Eboshi-dakes top ligger 1337 meter over havet, så vi er gået ca 300 meter op og ditto ned. 

Jeg tog mange fotos med mit Fuji kamera undervejs, men det er for besværligt at bringe dem her i bloggen. På bloggen kommer der kun fotos fra vores telefoner. 

En fin, hård og god dag.

Bustur fra Kumamoto til Aso

I dag har vi haft fint vejr og en dejlig køretur med bus fra storbyen Kumamoto til den lille by Aso midt i bjergene. 

Det er et rigtig stort skifte: Kumamoto er en by med 3/4 mill. indbygger og med brede gader med masser af biler, busser og sporvogne og masser af højhuse. Og Aso som opleves som ganske flad med høje bjerge ret tæt på hele vejen rundt. Google siger Aso kun har 24.000 indbyggere.

Som sagt en dejlig køretur med en bus, hvor vi havde et flot udsyn over først storbyen og så landet med grøn og frodig natur.

For nu at parafrasere Jyttes fine haiku:

en dejlig bustur

smukt syn over landskabet

intet tunnelsyn 

Vi bor på et dejligt hotel lige ved stationen. Hotellet er med sine fem etager den højeste bygning i Aso. Der synes at være virkelig mange turister her, men tilsyneladende kun på et kort besøg efter at have været oppe i bjergene for at se på vulkaner. Vi skal derop i morgen og håber på godt vejr. Fra vores værelse kan vi se en sky af damp og eller røg, der stiger op et bestemt sted bag bjergryggen. 

På billedet kan man ikke rigtig se det på grund af almindelige skyer. Jeg håber på et bedre foto i morgen.

Henne ved stationen står der en stor bronze statue af én af figurerne i manga/anime serien “One Piece”, som jeg skrev lidt om i går. (De første to sæsoner kan i øvrigt ses på DR-play. Der er 61 afsnit i sæson 1, men der skulle være 1155 afsnit i alt. Serien blev startet i 1999).

Man kan synes, det er mærkeligt med en statue af en fiktiv figur, men hvad så med “Den lille havfrue” i København ?

Her til aften fik vi virkelig at mærke, at vi var kommet langt ud på landet. Vi havde set, der skulle være et sted 100 meter fra hotellet som serverede ramen. Vi fandt det da også, men desværre var det et meget ydmygt og lille sted, som var fulgt optaget af en gruppe kinesiske turister. Værre endnu, så stod der en lille kø (af kinesiske turister) udenfor og ventede på at komme til ramen-fadet.

Der var ifølge Google endnu et ramen-sted, men det ligger lidt over 1 km væk. Vi kunne (naturligvis) sagtens have gået dertil, men nu var vi jo på landet og natten havde sænket sig over Aso, så det var bælgravende mørkt. Så vi turde simpelthen ikke gå ad de mørke veje ud til stedet og tilbage igen.

Så vi gjorde, som det viste sig en del kinesiske turister også havde fundet på: vi gik på Lawson! Lawson er en kæde fuldstændig ligesom 7-Eleven så der købte vi kopnudler, nigiri boller og et par dåseøl. Det tog vi med hjem på værelset og er ikke gået sultne i seng. 

I går boede vi et sted, hvor vi nedenunder os havde to-tre etager fyldt med alle mulige spisesteder og i dag faktisk kun ét sted indenfor en kilometers afstand. Lidt vildt!

Stille regnvejrsdag i Kumamoto

Regnen har silet ned hele dagen så vi har faktisk ikke været uden for en dør og så alligevel :)

Som jeg skrev i går og som man måske kan se af ovenstående foto, så ligger vores hotel (de tre lysegrå etager) oven på et kæmpestort indkøbscenter med masser af forretninger og restauranter af alle mulige slags. Så i stedet for at gå ud i regnen og de nu 12 grader i stedet for de 19 grader vi var vant til, kunne vi studere japansk folkeliv uden at blive våde. Vi tog bare elevatoren ned til 7. etage, så var vi midt i et utal af spisesteder.

Længere ned gjorde vi lidt indkøb i den store “Uniqlo” inden vi forvildede os ind i en butik, der udelukkende forhandlede merchandise omkring manga/anime serien “One Piece”.

“One Piece” er iøvrigt tegnet af Eiichiro Oda, der er født i Kumamoto og som efter jordskælvet i 2016, der skabte store ødelæggelser her i området, donerede en hulens masse penge til hjælp til genopbygningen. Han er derfor vildt populær her og hans figurer står som statuer rundt om i præfekturet Kumamoto. Hvis det ikke havde regnet havde vi nok set én af figurerne ude i byen. Nu måtte vi nøjes med disse. 

Der var også et kæmpe område fyldt med larmende automater, hvor man for en 100 yen kunne prøve lykken og fange en eller anden gyselig dukke eller et spil eller chokolade eller en t-shirt. Der var tilsyneladende ingen grænser. På samme etage lå der også en kæmpestor boghandel. Men så vidt vi kunne se udelukkende med japansksprogede bøger. Ingen engelske.

Selvom vi har holdt os inden døre, må vi alligevel have gået rimelig meget rundt i centret, for min iPhone siger jeg har gået 7.300 skridt i dag eller 4 km.

Det var lidt ærgerligt, at vi i dag ikke fik set bare noget af det vi havde planlagt i Kumamoto, men vi gad simpelthen ikke gøre det i regnvejret.

Så vi må sige dagen har været en hviledag, selvom Hanne også fik vasket vores tøj på én af hotellets seks vaskemaskiner. (En lille fiks detalje var her, at vi i realtid fra værelset på TV-et kunne følge, hvornår vasken var færdig.)

Det var kun vores vask, der var over på maskine 4.

Det har nok været ok med en sådan hviledag. I hvert fald har Hannes forkølelse fået det meget bedre.

Fra Shimabara til Kumamoto

Endnu en rejsedag. Denne gang mest med færge og ikke ret mange billeder.

Den gang i fordums dage, hvor vi vandrede fra det ene overnatningssted til det andet, da havde vi det ganske fint med hotellernes check-ind og check-ud tider. De er og var for det meste sådan, at man først kunne få sit værelse efter kl. 15 eller kl. 16 og at man skulle være ude inden kl. 10 eller måske kl. 11. Dengang stod vi jo tidligt op og var tidligt afsted og kom sent frem, fordi det tager tid at gå.

Nu, hvor vi benytter os af offentlig transport, er disse tider ikke særlig bekvemme. 

Eksempelvis skulle vi i dag være ude af hotellet senest kl. 10. På hotellet her i Kumamoto, kunne vi først tjekke ind kl. 15. Samtidig tog færgeoverfarten fra Shimabara til Kumamoto havn kun 1 time efterfulgt af en shuttlebus tur på godt en halv time. Da vi vandrede havde vi kun en rygsæk hver, nu slæber vi (desværre) rundt på rullekufferter, så hvis vi skal udnytte “ikke rejsetiden” skal vi enten have opbevaret bagagen eller slæbe rundt med den.

Vi havde noget “spildtid” fra vi forlod hotellet til færgen sejlede. Vi kunne ikke rigtig nå andet end at vandre til færgeterminalen og så vente på afgang. Men da vi nåede Kumamoto fik vi dog placeret vores bagage på det hotel vi nu bor på og kunne så gå ud i byen uden at slæbe.

Nå, det lyder nok lidt indviklet, men det korte af det lange er at vi vel egentlig synes, at “rejsedage”, når man vandrer er meget bedre end når man rejser med offentlig transport. 

Vejrudsigten havde lovet halvdårligt, overskyet vejr, men det blev faktisk ganske pænt i dag med blå himmel og lidt sol ind i mellem. Der var faldet 46 mm i løbet af natten. Vi havde en fin og stille færgeoverfart og da vi nåede Kumamoto havn holdt der en bus, der kørte direkte fra havnen til Kumamoto station, hvor vores hotel ligger. Det viste sig at busturen var gratis (eller også bare inkluderet i billetprisen for færgeoverfarten).

Vi har næsten ikke fået fotograferet noget i dag. Men her er dog en passerende færge af lidt ældre årgang end den vi sejlede med.

Efter vi havde fået anbragt vores habengut på hotellet på 9-12 etage nåede vi ud i Kumamoto og fik - ironisk nok i forhold til ovenstående- købt en ekstra kuffert hos Montbell. Butikken lå et stykke fra hotellet så vi har da fået gået vores 15.000 skridt i dag, selvom vi tog en sporvogn tilbage til hotellet. 

Vi rejste hjemmefra med en lidt større rygsæk, en rullekuffert, en totebag med vores støvler og Hannes lille rygsæk, men det har vist sig at være for bøvlet. Så nu har vi hver en rullekuffert og en rygsæk og håber det fungerer bedre.

Hotellet -The Blossom - er rigtig dejligt og flot. (Der kommer fotos indefra i morgen). Men det ligger ret absurd. Der er en direkte elevator fra stueplan til 9. etage, hvor lobbyen er og indtjekninger finder sted. Vi bor så på 12. etage, men uden nogen særlig udsigt idet vores værelse vender indad mod atriumgården. Som altså ligger på 9. etage!

Neden under hotellet ligger der et kæmpe indkøbscenter eller hvad man skal kalde Magasin, Illum, Fields, Fisketorvet og Frederiksberg Centret tilsammen!

Dagens aftensmad

Her kommer en speciel blog post om vores aftensmad på hotellet i dag. Med beskrivelsen fra menuen med japansk og engelsk tekst!

1. ( Appetizer) Assorted Platter

2. (Sashimi) Flatfish Pufferfish

Octopus Seaurchin Fireflysquid

3. Meat Dish) Roast Beef Filet

4. (Simmer Dish) Steamef Seabream In Sake

5. (Fish Dish) Sauteed Red Snapper

6. (Hotpot) Guzoni Hotpot

7. (Cooked Rice) White Rice Pickles

Foto mangler, men det var en ganske lille skål med ris og en lille bitte asiet med pickles.

8.  (Dessert) Strawbery Tiramisu

Tilslut selve menu kortet.

Vi drak en stor øl hver til maden og fik en kage og te til allersidst.

Shimabara med slot

Vi var virkelig heldige i dag! 

Dagen begyndte (tidligt) med en flot solopgang vi kunne iagttage direkte fra vores store senge igennem terrasse vinduet.

Så spiste vi morgenmad i en flot beliggende sal/restaurant igen med japansk morgenmad med fisk og ris og misosuppe og  små pølser og jeg ved ikke hvad. Afsluttende med te og tynd kaffe. Men smukt var der.

Vejrudsigten havde lovet 58 mm regn fra ved 12-tiden, så vi var hurtigt ude af hotellet på vej mod Shimabara Castle. Der var ifølge Google Maps 3,7 km dertil, så vi kunne enten tage toget - som kører en gang i timen - en bus eller en taxa eller vi kunne gå, så vi gik naturligvis. 

Meget af vejen gik gennem overdækkede forretningsgader næsten uden mennesker og med mange lukkede butikker. Vi var nok for tidligt på den. Det beroligede mig meget, at der var så lange overdækkede strækninger, hvis regnen også var for tidligt på den.

Shimabara Castle er virkelig flot. Det er oprindelig bygget fra 1618 og 7 år frem, men blev desværre revet ned omkring 1864 efter de store omvæltninger i Japan. Det var jo oprindelig en bygning i træ, men den enormt flotte rekonstruktion man har bygget op til 1964 er i beton og stål og kobber. Bygningen er vildt flot at se ude fra og ligger fantastisk. Der er desuden en storslået udsigt fra toppen af slottet.

En selfie fra fotostedet med dato.

Udsigten med bjergene mod vest (havet ligger mød øst).

Inde i bygningen var der forskellige udstillinger med ting og sager fra “ samurai-tiden”. Men som med det allermeste her i Shimabara kun beskrivelser på japansk.  Så vores ønske om at komme uden for de mest turistede områder er gået helt i opfyldelse. 

Hanne insisterede på, at jeg skulle prøve at ligne en samurai. Jeg er ikke helt overbevist om at det lykkedes.

Der var adskillige mindre bygninger udover den imposante hovedbygning. Og også én med et kirsebærtræ.

Lige i nærheden af slottet var der bevaret en gade, der kaldes “samuraigaden”, fordi der her blandt almindelige beboelseshuse ligger ihverfald 3-4 bevarede huse med stråtag og det hele fra “tiden”. Har var der faktisk lidt beskrivelse på engelsk. (Samt på kinesisk og koreansk). Når man ser stråtaget på husene kan man bedre forstå, at landsbyerne futter så hurtigt af i samuraifilmene, når der er krigshandlinger.

Det var en fin lille gade med en lille bitte rindende flod i midten. Floden var ca. 40-50 cm bred med klart klukkende vand løbende i den. 

Det lykkedes os at finde en lille café, hvor vi også fik lidt at spise. Alt kun på japansk, men som altid uendelig sød og hjælpsom betjening.

Og som nævnt var vi virkelig heldige i dag, for vi nåede tilbage til hotellet inden regnen begyndte.

Vi nyder jo onsen, så ofte vi kan, så her er en lille forklaring hugget fra toriitravels.dk:

Japan er kendt for sine naturlige varme kilder, kaldet onsen (温泉), som har været en central del af den japanske kultur i århundreder. Disse geotermiske underværker er ikke bare et sted at bade – de er hellige steder for afslapning, healing og social samvær. Med over 25.000 naturlige varme kilder spredt over hele landet, tilbyder Japan en unik mulighed for at opleve denne ældgamle tradition, der kombinerer wellness, kultur og naturens kraft.

Onsen-vandet er naturligt beriget med mineraler som svovl, jern, kalium og magnesium, hvilket giver forskellige sundhedsmæssige fordele – fra forbedret blodomløb til lindring af muskelspændinger og stress. Temperaturen i disse kilder ligger typisk mellem 37-42°C, hvilket gør dem perfekte til en afslappende oplevelse.

Vores onsen i Nagasaki holdt 44 grader!

Nagasaki til Shimabara

På en måde er der ikke særlig meget at skrive om i dag, men så alligevel ;)

Vi er rejst fra Nagasaki med to forskellige tog. Først fra Nagasaki til Isahaya med JR, som er det meget store (vistnok statslige) jernbaneselskab og så fra Isahaya til Shimabara med et lille gult dieseldrevet tog på en (vistnok privatbane).

Her er Hanne foran JR-toget. Jeg glemte at tage et billede af det lille gule tog, da vi stod på, men her er et vi passerede på vejen.

Den første del af turen med JR var virkelig kedelig, for vi kørte stort set kun i gennem tunneler. Det varede heldigvis kun 23 minutter. Men fra Isahaya med det lille gule tog var det noget helt andet. Vi kom gennem små landsbyer, åbne landskaber med helt flade rismarker og langs kysten med meget lavt vand på grund af ebbe. Vi sad i venstre side af toget og oplevede egentlig at vi kørte i et totalt fladt landskab som på Lolland, men når vi så kikkede ud af vinduerne på højre side tårnede et stort bjergmassiv sig op. Så vi kørte i et typisk Kyushu landskab.

Det var en dejlig togtur, hvor vi så noget helt, helt andet end vi havde set i Nagasaki. 

I Shimabara har vi booked os ind på noget, der nærmest er et badehotel. Og alt er helt forskelligt fra hotellet i Nagasaki.

Vores værelse i Nagasaki kan ligge tre gange i det rum vi har her. Alene vores badeværelse her er større end værelset i Nagasaki. Da jeg bookede hotellet i Nagasaki vidste jeg ikke værelset var så lille og da jeg bookede værelset her i Shimabara vidste jeg godt (prisen) at det var pænt stort, men ikke så stort. Vi har i øvrigt også en balkon her med udsigt over vandet. 

Her er to senge, der hver er lige så store som den i Nagasaki, så måske får vi sovet lidt bedre, når vi skal op om natten. For det skal man jo! 

Her i Shimabara har vi også fået fine yukataer. 

Endelig så er vi her på halvpension og har lige spist en overdådig japansk middag med ni forskellige serveringer. Vi tog ikke fotos af maden i dag, men gør det måske i morgen. Vi skal jo være her i to nætter og forhåbentlig kan Hannes hoste og snotnæse blive bedre her ved den frisk havluft og uden mig til at vække hende om natten.