Solrig dag i Ibusuki og omegn

Det er som vejret skifter fra sol den ene dag og til regn den næste. I dag var så en dag, hvor der var spået overskyet hele dagen, men hvor det faktisk blev ret solrigt. Det var også varmt. Varmt og fugtigt.

Vi ville gerne ud og se en lille (924 meter høj) vulkan ved navn Mount Kaimon. Den er overhovedet ikke aktiv mere, men har en perfekt form. Jeg døjede med at få den fotograferet ordentligt. Men her er et foto taget ud gennem togvinduet.

Vulkanen er berømmet fordi den i sin form er næsten lige så perfekt som Mount Fuji. Men altså kun en tredjedel så høj.

Den jernbanelinje vi benyttede for at komme til Ibusuki løber videre og passerer Mount Kaimon, så vi tog et af de ret få tog, der kører fra Ibusuki til Kaimon. Det er i bogstaveligste forstand den mest rystende togtur vi nogensinde har været på. 

Toget var såmænd ok, men skinnerne! 

Kaimon “stationen” var et meget lille og beskedent trinbrædt. Vi ER i udkants Japan og endda lidt uden for sæsonen. Vi var ikke mange, der stod af der. Udover os kun ét andet par.

Hvis vi havde været tyve år yngre ville vi nok have forsøgt at bestige Mount Kaimon. Der går en sti hele vejen til toppen, men man stiger 800 meter på ca. 3-4 kilometer. Turen er anslået til 3,5 timer op for “seniorer” og 3 timer ned. Nok lige i overkanten for 81 årige.

Vi gik fra “stationen” op til noget, der kaldtes “trail head 2”, hvor denne sti begyndte:

Vi mødte en ung fyr, der havde været på toppen. Han sagde det var en ok tur, men vi skulle ikke nyde noget (desværre).

Her er nogle fotos af bjerget lidt tættere på. Det var ret smukt.

Undervejs op til trail head 2 så vi nogle kolibrier - troede vi først - det var nu nogle store sorte sommerfugle, vi senere fandt ud af hedder “nagano”. De fløj sindssygt hurtigt rundt, så de var stort set umulige for mig at fotografere, men der var én, der lå på vejen og spillede død og som fløj videre, da jeg havde fotograferet den.

Måske kan man ane en anden her.

Det var i øvrigt et meget frugtbart landskab med masser af grøntsagsmarker, vi passerede på vej til Kaimon. Enormt velordnet og ordentligt. 

Efter vi kom tilbage til hotellet har vi nydt udsigten over havet, badet og spist endnu en fantastisk japansk kaiseki middag på hotellet.

Fra Hinatayama til Ibusuki

Det havde øsregnet hele natten, men vi vågnede op til sol og varme. Det tegnede til at blive en fin dag.

Vi spiste vores nu “sædvanlige” japanske morgenmad, pakkede vores kufferter og tog afsked med vores lille hus med vores egen private onsen. Et virkelig dejligt sted!

Vi havde bestilt en taxa via receptionen og kørte til Hayato station, hvor vi mødte vores allerførste sure og studse japaner. Det var den ene mand i billetkontoret! Han var modsætningen til alt, hvad vi ellers har mødt i Japan. Måske var han bare korrekt, men han var ikke bare antydningsvis sød eller venlig og snakkede bare japansk i et væk.

Nå, men vi nåede frem til Ibusuki med først et fint elektrisk eksprestog og derefter med et diesel bumletog af ældre dato.

Vi har - igen - fået et dejligt værelse i japansk stil med futons på tatami måtterne og en flot, flot udsigt over vandet. Værelset er på 6. sal, hvad der svarer til vores 5. sal, da man i Japan kalder “stue etagen” for 1. sal. 

Det ser ud til, at hoved attraktionen i Ibusuki er at tage et varmt sandbad (sic). Man skifter til en yukata og så lader man sig dække af varmt sand nede på stranden, hvor man kan se det damper. Der må løbe varme kilder ud i sandet her.

Man kan se det damper bag den overdækning, der er ved at blive etableret. Jeg kunne desværre ikke fotografere de sandbadende, da det foregår under en noget pauver overdækning.

Hverken Hanne eller jeg skal nyde noget af sandbadning.

Også på dette hotel i Ibusuki har vi bestilt med halvpension, hvilket vi nok skal være glade for, for vi føler lidt at vi er i hvad man kunne kalde “udkants Japan”. Desuden viste det sig, at vi fik en fantastisk middag her på hotellet.

Det man kan se på billedet er jo kun den spæde start på måltidet. Neden for ses hele menuen.

Lidt voldsomt, men mange af retterne er ganske små. Vi har også i dag undret os over at risen bliver serveret så sent i måltidet. Vi har været ude for det før, men synes stadig det er lidt mærkeligt. Til gengæld er det vildt dejligt med det smilende Onsen-kogte æg over risen.

Meget stille og regnfyldt dag i Hinatayama

Dagen i dag blev det dagen i går skulle have været. En helt stille og afslappet dag på vores virkelig dejlige onsen hus, mens det stort set regnede hele dagen.

Her er vi på vej til hovedbygningen for at spise morgenmad.

Vi nåede at gå en ganske lille tur omkring kl. 12, hvor der var lidt ophold i regnen, men vi havde paraplyerne med. 

Vi har haft rigtig god tid til at bade i vores egen onsen. Vi har kun brugt saunaen den første dag. Vi havde begge problemer eller måske rettere ubehag med vejrtrækningen i de 90 grader. Så derfor har vi skippet den, men til gengæld nydt det varme badevand, som bare strømmer i en uendelighed. Det er jo direkte - tror vi - fra jordens indre vandet kommer og det er så dejligt.

Senere nød Hanne sin bog eller serie.

Vi fik også planlagt resten af turen, som jo nu er ved at nå ind i sidste uge. Ufatteligt så hurtigt tiden herovre er gået.

Her er vi så på vej til hovedbygningen for at spise aftensmad.

Igen i regnvejr.

Vi fik i øvrigt blandt meget andet godt sukiyaki til middag. I går var det shabu-shabu. De to retter ligner hinanden meget, men er forskellige. 

Jeg kan ikke huske hvor jeg har hugget disse to beskrivelser:

“Det japanske køkken byder på mange spændende japanske retter, og Shabu shabu er ingen undtagelse! I Japan er Shabu Shabu en populær hotpot. Forestil dig grøntsager, lækkert japansk kød skåret i papirstynde skiver, undo, tofu og hjemmelavede dipsaucer. Det er den perfekte vintervarmer og fantastisk at nyde sammen med venner og familie. Halvdelen af underholdningen går med at 'fiske' efter din mad og få den i din skål.”

“Sukiyaki (鋤焼 eller すき焼き) er en japansk gryderet (japansk: nabemono) bestående af papirtyndt snittet oksekød, tofu, Konnyaku-nudler, løg, kinakål og Enoki-svampe. Ingredienserne koges i sojasovs, sukker og mirin i en støbejernsgryde. Før spisningen bliver ingredienserne dyppet i en skål med pisket æg.”

Begge retter smagte godt, men af de to tror jeg, vi bedst kunne lide sukiyaki’en.

I morgen går turen sydpå til Ibusuki i forhåbentlig bedre vejr.

Stille dag i Hinatayama

Vi havde egentlig besluttet at dagen i dag skulle være en total afslapningsdag. Vi har også slappet rigtig meget af i dag, men kom alligevel til at gå en tur og besøge et samurai hus og et Shinto shrine (helligdom).

Jeg nåede at dyppe mig i “vores egen” onsen inden den japanske morgenmad. Denne - altså morgenmaden - blev også serveret i egen kabine 1 og var ganske dejlig omend ikke helt som vi spiser den hjemme. Yoghurten er dog fælles, men vi spiser sjældent for eksempel ris og fisk til vores morgenmad hjemme.

Vejrudsigten forudsagde regn om eftermiddagen, så vi gik en lille tur ned til floden Amori og krydsede den på en lille bro.

Hoved begrundelsen for at gå ud var mest for at finde en 7-Eleven, en Lawson eller en Family Mart, hvor jeg kunne købe sokker. De sokker jeg har taget med fra Danmark må have været tyndslidte for jeg har måttet smide adskillige par ud. Vi fandt sokker hos Lawson. Måske en anelse små, men ok!

På vejen kom vi så forbi et hus, der så interessant ud,

Set fra den anden side.

Der var en meget ihærdig japansk dame, som var “kustode” på stedet og hun snakkede og snakkede på japansk og viste og fortalte. Vi forstod ingenting.

Der var heldigvis ét skilt med engelsk tekst.

Det var faktisk et meget smukt hus med smukke trækonstruktioner inden i og tatami måtter over det hele, så vi måtte som sædvanligt have skoene af for at kunne besigtige det smukke hus. Jeg tror ikke nogen så hullet på min venstre sok. Eller også var de bare diskrete.

Nå, men den energiske dame fandt en sød familie: mor med datter og svigersøn. Datteren talte udmærket engelsk så hun fungerede som tolk. Det viste sig, at de syntes vi skulle besøge det næstældste Shinto shrine i Kagoshima præfekturet (amtet). Det hed Kagoshima Shrine og lå et par kilometer væk. Det besluttede vi så at gøre.

Men inden skulle vi lige have taget et fotografi.

Den unge datter var rigtig sød og fortalte at hun var gravid og bad om, at vi ønskede for hende og hendes kommende barn på Kagoshima Shrine, som åbenbart er et godt sted at ønske for gravide. Det gjorde vi naturligvis, men ikke bare for hende.

Vi gik en fin tur et par kilometer ad en flad sti langs med et lille vandløb og nåede frem til et meget fint Shinto shrine. Datteren havde fortalt at det var helt igennem bygget i træ og det virkede på en eller anden måde mere ægte end andre shrines vi har besøgt.

Fremme ved Shinto helligdommen mødte vi en hest, som man formedelst 100 yen kunne fodre med to stykker gulerod.

Det er ganske vist hestens år i Japan i år, men hvorfor der stod en hest ved indgangen har vi ikke fattet.

Efter besøget hos hesten foretog vi det sædvanlige ritual ved indgangen til både de buddhistiske templer og de shintoistiske shrines. Vask af hænder og symbolsk vask af mund.

De gode ønsker fremsatte vi her med små offergaver i yen. Vi tror selvfølgelig ikke på det, men man kan jo aldrig vide og skade gør det jo ikke.

Her så vi faktisk den første af nogle tydeligt gravide unge kvinder, så der er nok noget om snakken.

Der var adskille smukke bygninger.

Vi nåede tilbage til vores dejlige værelse(r) med egen onsen inden det begyndte at regne. Senere på eftermiddagen regnede det rigtig meget.

På grund af indtrufne omstændigheder har vi i øvrigt besluttet at blive på dette udsøgte sted endnu en nat.

Med tog fra Miyazaki til Hinatayama

En rejsedag uden de store oplevelse og så alligevel.

Vi måtte som sædvanligt forlade vores hotel inden klokken 10, så vi gik med vores rullekufferter (en lyd vi hader, når det er på Christianshavn) til Miyazaki station og anbragte dem i en bagagebox. Derefter dryssede vi rundt i omegnen af stationen for at fordrive tiden til vi skulle med toget kl. 14:20.

Vi besøgte en fin park og vi kom forbi Miyazakis Science Museum. Vi kiggede indenfor, men alt syntes udelukkende at være beskrevet på japansk, så vi droppede et rigtigt besøg. Men uden for stod en 1:1 kopi (uden indmad) af en japansk rumraket NLV 1.

Den var ret imponerende med sin højde på 40 meter, dvs. 6 meter højere end Rundetårn i København for nu at sammenligne med noget alle kender ;)

En anden oplevelse var formentlig meget japansk. Da vi gik forbi et stort varehus - eller hvad man nu skal kalde det - lige ved stationen, så var der en enorm kø. Meget velorganiseret.

Vi spurgte den unge fyr med det gule skilt, hvad det handlede om. Det viste sig, at folk stod i kø for at købe nogle specielle “donuts” fra Kagoshima i en pop-up butik i varehuset. Vi så senere masser af folk af alle aldre og køn passere med donuts kasser og køen varede i mere end tre timer.

Det var igen en fin togtur gennem masser og masser af skov og ind imellem store områder med flotte meget grønne rismarker. Hvis grønt - som det siges - er godt for øjnene, så har vi fået super gode øjne i dag.

Da jeg oprindelig bestilte opholdet på ryokan’en i Hinatayama “You-yu an”, så troede jeg, der var en toglinie fra Hayato til Hinatayama, så vi kun skulle rulle kufferterne nogle få hundrede meter fra Hinatayama station til ryokan’en. Men af en eller anden grund er toglinien p.t. indstillet. Så da vi stod af toget i Hayato skulle vi finde en taxa for at køre de lidt over 3 km til ryokan’en.

Det viste sig at være noget af en opgave. Der var ingen taxaer på pladsen foran stationen. Vi var lidt på spanden, men vi fik hjælp først af en ung skoledreng, der faktisk talte ok engelsk (omend tøvende) og senere af en anden, der brugte Google Translate og ringede til et taxafirma for os.  De var virkelig søde og hjælpsomme. Derfor var vi glade for, at vi kunne forære hver af dem en lille Lego minifigur som tak for hjælpen. De virkede begge rigtig glade for den lille gave.

Da vi nåede frem til ryokan’en stod der to personer og tog imod os udenfor porten. Vi fatter ikke hvordan de kunne vide vi kom ligenetop da, medmindre de har stået og ventet på os i den lille time, det tog os at få en taxa.

Nå, men det er ikke mindre end et pragtfuld sted, vi skal bo på i to nætter.

Vi har et lille hus i to etager med egen privat onsen - både udendørs og indendørs - og en lille tønde sauna. Det rene luksus!

Dette er værelset ovenpå, hvor vi skal sove. Her er naturligvis også toilet og håndvask heroppe.

Neden uden i stueetagen indenfor en privat onsen. 

Og her uden for.

Vi vaskede naturligvis rejsestøvet af os inden vi skulle spise middag i hovedbygningen. Og vi iførte os endnu engang vores yndlingsbeklædning yukata. 

For at gå fra vores lille hus til restauranten måtte vi gå et lille stykke. Naturligvis i geta’er.

Middagen blev serveret i et lille rum bare til os. Også de andre gæster havde separate spiserum. Hanne siger, at det er den bedste japanske middag hun nogensinde har fået.

Jeg var nu heller ikke ked af det.

Det var en super dejlig middag, som vi begge nød i dag.

Vi har nu været i Japan og her på Kyushu i over tre uger og har faktisk været i fuld gang hver dag. Så i morgen bliver en rigtig hviledag. Vi skal bare flade ud og nyde vores bade og ikke foretage os ret meget. Måske går vi en lille tur ned til floden, der ligger 10 meter herfra, men det nok mest for et syns skyld.

Men der skal nok komme et blogindlæg :)

Solrig udflugt til Aoshima

Vejrmæssigt har dagen i dag været den hidtil bedste mens vi har været på Kyushu. Sol fra om morgenen og varmt og dejligt i det hele taget. 

Vores udflugt til Aoshima har også været ganske dejlig. Det er jo vores sidste dag sammen med Niels og det blev en rigtig god dag.

Aoshima er en lille ø, som alligevel ikke er en ø, da den er forbundet med Kyushu via en landtange. Som vanligt på dagene med Niels vil jeg også her henvise til hans hjemmeside med beskrivelse af Aoshima og helligdommen på øen: 

japan-tips.dk.

Vi kørte godt en time med bus sydpå fra Miyazaki til Aoshima. Samme rute som i går, men i dag blev bussen stuvende fuld. Det var lidt anstrengende, selvom vi var steget tidligt på og havde siddepladser. Niels fandt senere på dagen ud af, at vi kunne tage et tog tilbage til Miyazaki, hvilket var både billigere, hurtigere og noget mere bekvemt.

Det er ikke et særlig godt foto, jeg ha fået taget af Aoshima set indefra Kyushu, men man kan da se en vej mellem sandstrande og en masse mennesker, der bevæger sig ud mod noget, der ligner en skov.

Aoshima er omgivet af nogle mærkværdige klippedannelser, der kaldes “djævlens vaskebræt”. Og her poserer jeg.

Vi kunne ikke finde ud af om der var lavvande eller om det altid ser sådan ud. Men besynderligt så det ud.

På Aoshima ligger Aoshima shrine, som Hanne er på vej op til. For en gangs skyld et shrine med få trin.

Det var faktisk et af de flottere Shinto shrines og det lå inden i en nærmest tropisk skov med masser af palmer.

Her er “indgangen” til palmeskoven

Det er ikke “ønskeskyen”, men en masser ønsker skrevet på små træstykker, der hænger forrest på stien ind til skoven.

For enden af den sti, der begyndte med ønskerne lå dette lille sted.

Tilhøjre for det lille røde shrine ligger en bunke, som Hanne var meget interesseret i.

Det var masser af muslingeskaller og konkylier og andet godt fra havet. Det betød, at da vi lidt senere gik rundt om øen, begyndte vi også at lede efter konkylier og fine muslingeskaller. 

Niels sagde at han havde det, som når han var med sine børn eller børnebørn på stranden.

Endnu et par fotos fra Aoshima.

Tilslut bare et foto af det tog vi kørte tilbage til Miyazaki med.

Togturen tilbage gik sådan set gennem samme område, men det var alligevel noget andet vi så, da vi kørte lidt længere fra kysten. Det mest interessante var de mange rismarker, som jeg desværre kun kunne fange gennem togets vindue.

Vi spiste middag ned Niels, som i morgen tager videre til Kumamoto og vi tager videre sydpå til en ryokan nær Hayato, som ligger på vej mod Kagoshima.