Fra Shimabara til Kumamoto

Endnu en rejsedag. Denne gang mest med færge og ikke ret mange billeder.

Den gang i fordums dage, hvor vi vandrede fra det ene overnatningssted til det andet, da havde vi det ganske fint med hotellernes check-ind og check-ud tider. De er og var for det meste sådan, at man først kunne få sit værelse efter kl. 15 eller kl. 16 og at man skulle være ude inden kl. 10 eller måske kl. 11. Dengang stod vi jo tidligt op og var tidligt afsted og kom sent frem, fordi det tager tid at gå.

Nu, hvor vi benytter os af offentlig transport, er disse tider ikke særlig bekvemme. 

Eksempelvis skulle vi i dag være ude af hotellet senest kl. 10. På hotellet her i Kumamoto, kunne vi først tjekke ind kl. 15. Samtidig tog færgeoverfarten fra Shimabara til Kumamoto havn kun 1 time efterfulgt af en shuttlebus tur på godt en halv time. Da vi vandrede havde vi kun en rygsæk hver, nu slæber vi (desværre) rundt på rullekufferter, så hvis vi skal udnytte “ikke rejsetiden” skal vi enten have opbevaret bagagen eller slæbe rundt med den.

Vi havde noget “spildtid” fra vi forlod hotellet til færgen sejlede. Vi kunne ikke rigtig nå andet end at vandre til færgeterminalen og så vente på afgang. Men da vi nåede Kumamoto fik vi dog placeret vores bagage på det hotel vi nu bor på og kunne så gå ud i byen uden at slæbe.

Nå, det lyder nok lidt indviklet, men det korte af det lange er at vi vel egentlig synes, at “rejsedage”, når man vandrer er meget bedre end når man rejser med offentlig transport. 

Vejrudsigten havde lovet halvdårligt, overskyet vejr, men det blev faktisk ganske pænt i dag med blå himmel og lidt sol ind i mellem. Der var faldet 46 mm i løbet af natten. Vi havde en fin og stille færgeoverfart og da vi nåede Kumamoto havn holdt der en bus, der kørte direkte fra havnen til Kumamoto station, hvor vores hotel ligger. Det viste sig at busturen var gratis (eller også bare inkluderet i billetprisen for færgeoverfarten).

Vi har næsten ikke fået fotograferet noget i dag. Men her er dog en passerende færge af lidt ældre årgang end den vi sejlede med.

Efter vi havde fået anbragt vores habengut på hotellet på 9-12 etage nåede vi ud i Kumamoto og fik - ironisk nok i forhold til ovenstående- købt en ekstra kuffert hos Montbell. Butikken lå et stykke fra hotellet så vi har da fået gået vores 15.000 skridt i dag, selvom vi tog en sporvogn tilbage til hotellet. 

Vi rejste hjemmefra med en lidt større rygsæk, en rullekuffert, en totebag med vores støvler og Hannes lille rygsæk, men det har vist sig at være for bøvlet. Så nu har vi hver en rullekuffert og en rygsæk og håber det fungerer bedre.

Hotellet -The Blossom - er rigtig dejligt og flot. (Der kommer fotos indefra i morgen). Men det ligger ret absurd. Der er en direkte elevator fra stueplan til 9. etage, hvor lobbyen er og indtjekninger finder sted. Vi bor så på 12. etage, men uden nogen særlig udsigt idet vores værelse vender indad mod atriumgården. Som altså ligger på 9. etage!

Neden under hotellet ligger der et kæmpe indkøbscenter eller hvad man skal kalde Magasin, Illum, Fields, Fisketorvet og Frederiksberg Centret tilsammen!

Dagens aftensmad

Her kommer en speciel blog post om vores aftensmad på hotellet i dag. Med beskrivelsen fra menuen med japansk og engelsk tekst!

1. ( Appetizer) Assorted Platter

2. (Sashimi) Flatfish Pufferfish

Octopus Seaurchin Fireflysquid

3. Meat Dish) Roast Beef Filet

4. (Simmer Dish) Steamef Seabream In Sake

5. (Fish Dish) Sauteed Red Snapper

6. (Hotpot) Guzoni Hotpot

7. (Cooked Rice) White Rice Pickles

Foto mangler, men det var en ganske lille skål med ris og en lille bitte asiet med pickles.

8.  (Dessert) Strawbery Tiramisu

Tilslut selve menu kortet.

Vi drak en stor øl hver til maden og fik en kage og te til allersidst.

Shimabara med slot

Vi var virkelig heldige i dag! 

Dagen begyndte (tidligt) med en flot solopgang vi kunne iagttage direkte fra vores store senge igennem terrasse vinduet.

Så spiste vi morgenmad i en flot beliggende sal/restaurant igen med japansk morgenmad med fisk og ris og misosuppe og  små pølser og jeg ved ikke hvad. Afsluttende med te og tynd kaffe. Men smukt var der.

Vejrudsigten havde lovet 58 mm regn fra ved 12-tiden, så vi var hurtigt ude af hotellet på vej mod Shimabara Castle. Der var ifølge Google Maps 3,7 km dertil, så vi kunne enten tage toget - som kører en gang i timen - en bus eller en taxa eller vi kunne gå, så vi gik naturligvis. 

Meget af vejen gik gennem overdækkede forretningsgader næsten uden mennesker og med mange lukkede butikker. Vi var nok for tidligt på den. Det beroligede mig meget, at der var så lange overdækkede strækninger, hvis regnen også var for tidligt på den.

Shimabara Castle er virkelig flot. Det er oprindelig bygget fra 1618 og 7 år frem, men blev desværre revet ned omkring 1864 efter de store omvæltninger i Japan. Det var jo oprindelig en bygning i træ, men den enormt flotte rekonstruktion man har bygget op til 1964 er i beton og stål og kobber. Bygningen er vildt flot at se ude fra og ligger fantastisk. Der er desuden en storslået udsigt fra toppen af slottet.

En selfie fra fotostedet med dato.

Udsigten med bjergene mod vest (havet ligger mød øst).

Inde i bygningen var der forskellige udstillinger med ting og sager fra “ samurai-tiden”. Men som med det allermeste her i Shimabara kun beskrivelser på japansk.  Så vores ønske om at komme uden for de mest turistede områder er gået helt i opfyldelse. 

Hanne insisterede på, at jeg skulle prøve at ligne en samurai. Jeg er ikke helt overbevist om at det lykkedes.

Der var adskillige mindre bygninger udover den imposante hovedbygning. Og også én med et kirsebærtræ.

Lige i nærheden af slottet var der bevaret en gade, der kaldes “samuraigaden”, fordi der her blandt almindelige beboelseshuse ligger ihverfald 3-4 bevarede huse med stråtag og det hele fra “tiden”. Har var der faktisk lidt beskrivelse på engelsk. (Samt på kinesisk og koreansk). Når man ser stråtaget på husene kan man bedre forstå, at landsbyerne futter så hurtigt af i samuraifilmene, når der er krigshandlinger.

Det var en fin lille gade med en lille bitte rindende flod i midten. Floden var ca. 40-50 cm bred med klart klukkende vand løbende i den. 

Det lykkedes os at finde en lille café, hvor vi også fik lidt at spise. Alt kun på japansk, men som altid uendelig sød og hjælpsom betjening.

Og som nævnt var vi virkelig heldige i dag, for vi nåede tilbage til hotellet inden regnen begyndte.

Vi nyder jo onsen, så ofte vi kan, så her er en lille forklaring hugget fra toriitravels.dk:

Japan er kendt for sine naturlige varme kilder, kaldet onsen (温泉), som har været en central del af den japanske kultur i århundreder. Disse geotermiske underværker er ikke bare et sted at bade – de er hellige steder for afslapning, healing og social samvær. Med over 25.000 naturlige varme kilder spredt over hele landet, tilbyder Japan en unik mulighed for at opleve denne ældgamle tradition, der kombinerer wellness, kultur og naturens kraft.

Onsen-vandet er naturligt beriget med mineraler som svovl, jern, kalium og magnesium, hvilket giver forskellige sundhedsmæssige fordele – fra forbedret blodomløb til lindring af muskelspændinger og stress. Temperaturen i disse kilder ligger typisk mellem 37-42°C, hvilket gør dem perfekte til en afslappende oplevelse.

Vores onsen i Nagasaki holdt 44 grader!

Nagasaki til Shimabara

På en måde er der ikke særlig meget at skrive om i dag, men så alligevel ;)

Vi er rejst fra Nagasaki med to forskellige tog. Først fra Nagasaki til Isahaya med JR, som er det meget store (vistnok statslige) jernbaneselskab og så fra Isahaya til Shimabara med et lille gult dieseldrevet tog på en (vistnok privatbane).

Her er Hanne foran JR-toget. Jeg glemte at tage et billede af det lille gule tog, da vi stod på, men her er et vi passerede på vejen.

Den første del af turen med JR var virkelig kedelig, for vi kørte stort set kun i gennem tunneler. Det varede heldigvis kun 23 minutter. Men fra Isahaya med det lille gule tog var det noget helt andet. Vi kom gennem små landsbyer, åbne landskaber med helt flade rismarker og langs kysten med meget lavt vand på grund af ebbe. Vi sad i venstre side af toget og oplevede egentlig at vi kørte i et totalt fladt landskab som på Lolland, men når vi så kikkede ud af vinduerne på højre side tårnede et stort bjergmassiv sig op. Så vi kørte i et typisk Kyushu landskab.

Det var en dejlig togtur, hvor vi så noget helt, helt andet end vi havde set i Nagasaki. 

I Shimabara har vi booked os ind på noget, der nærmest er et badehotel. Og alt er helt forskelligt fra hotellet i Nagasaki.

Vores værelse i Nagasaki kan ligge tre gange i det rum vi har her. Alene vores badeværelse her er større end værelset i Nagasaki. Da jeg bookede hotellet i Nagasaki vidste jeg ikke værelset var så lille og da jeg bookede værelset her i Shimabara vidste jeg godt (prisen) at det var pænt stort, men ikke så stort. Vi har i øvrigt også en balkon her med udsigt over vandet. 

Her er to senge, der hver er lige så store som den i Nagasaki, så måske får vi sovet lidt bedre, når vi skal op om natten. For det skal man jo! 

Her i Shimabara har vi også fået fine yukataer. 

Endelig så er vi her på halvpension og har lige spist en overdådig japansk middag med ni forskellige serveringer. Vi tog ikke fotos af maden i dag, men gør det måske i morgen. Vi skal jo være her i to nætter og forhåbentlig kan Hannes hoste og snotnæse blive bedre her ved den frisk havluft og uden mig til at vække hende om natten. 

Nagasaki dag 3

Vores sidste dag her i Nagasaki blev også en rigtig fin dag. Vejret var flot, solskin 19 grader og vi fik en rigtig god oplevelse med et besøg i Glover Garden.

Vi kan ikke rigtig blive trætte af den japanske morgenmad, så her får I endnu et foto med Hanne og morgenmaden. Hun er ved at drikke sin dejlige misosuppe.

Vi har faktisk booket alle vores overnatninger med morgenmad, så det kan være jeg skal holde lidt igen med morgenmadsbilleder ;)

Vi gik fra hotellet langs vandet/havnen og før jeg egentlig havde regnet med det var vi ude ved vores mål, som var Glover Garden. Det er også en slags “frilandsmuseum” forstået på den måde, at området dels indeholder nogle originale bygninger, dels nogle bygninger flyttet fra andre steder i Nagasaki.

Hovedattraktionen er en bygning ejet af en skotte - Thomas Blake Glover - som i 1859 kom til Nagasaki og i løbet af få år fik skabt en masse industri ( skibsværft mv.) og åbenbart blev enormt vellidt og akcepteret. Bygningen ligger flot med udsigt over havnen og det siges at den har været inspiration for Pucinis Madame Butterfly.

Udover Glovers hus med en smuk have på bjergsiden ligger der nu en række andre dignitares huse, så området er blevet meget smukt museum.

Men som altid i Japan piftes tingene op!  Som her ved indgangen til området:

Lidt mærkeligt og ikke helt passende til det smukke område.

Tid til kaffe og te fik vi også her.

Jeg tror vi begge ved besøget her fik en lidt bedre forståelse for den kolossale udvikling, der skete i årene efter Japan åbnede sig for den øvrige verden i 1860`erne. Det, som vi så i Dejima i går, hvor hollænderne var begyndt at introducere europæisk videnskab og medicin til Japan, blev her flere hundrede år senere videreført af skotter og andre. Men næppe uden egen vinding.

Efter dagens besøg i onsen spiste vi middag i en lille “italiensk” mikro-restaurant med en virkelig sød japansk kok.

Nagasaki dag 2

Uden vi rigtig havde planlagt det, så blev dagen i dag en rigtig turist dag.

Vi begyndte dagen med den fine og gode japanske morgenmad på hotellet, som dog er suppleret med en dejlig yoghurt med frugter efter eget valg.

Vejret var ikke helt så solrigt som i går, men stadig ca. 18-19 grader og ikke så megen vind, men dog ind imellem lidt sol. Fint vejr at gå i, så vi gik ned til havnen og fulgte den til en stor dejlig park, der både havde besøg af børnehavebørn og ældre, der blev underholdt med spil af forskellig slags. Alle så ud til at more sig. 

På vejen tilbage besøgte vi Dejima “ museet” . Dejima var en kunstig ø, som blev bygget for at hollænderne i  1600-tallet og må 200 år frem ikke skulle blande sig med japanerne, men dog stadig stå for handlen med den øvrige verden. Dejima er ikke længere en ø, men fungerer som et slags “ frilandsmuseum”. Det var fint at besøge stedet og få en lidt anden historie om Nagasaki end vi fik i går omkring atombomben.

Her står vi foran en miniudgave af Dejima, der ligger inde på Dejima, hvor der vist i sin tid var køkkenhave.

Efter al den kultur og histori gik vi tilbage til hotellet for at hvile lidt. Vi havde begge sovet elendigt, dels på grund af jetlag, dels fordi Hannes forkølelse er vendt tilbage :(

Vi gik selvfølgelig ud igen og besøgte denne gang mindesmærket for de 26 kristne, der blev korsfæstet den 5. februar 1597. Beordret af Toyotomi Hideyoshi, som ikke længere ville tolerere kristendommen i Japan. En grum historie.

Et mindre grumt foto af mig foran museet, der var lukket da vi nåede frem til det.

Vi spiste aftensmad på en lille lokal biks med sashimi fisk og en lidt uheldig kyllinge ret, men med gode salater og ditto øl.

Jeg har sluttet dagen af med et besøg i hotellets onsen, Hanne ville hellere se dyner.

Nagasaki i solskin

Vi var jo ret flade efter den lange rejse, men da vi efter en god nats søvn tog fat på den japanske morgen mad fik vi nyt mod på livet.

Vi var også vågnet op til et dejligt solskins vejr og udsigten sagde op til 19 grader. Så vi gik ret glade ud i Nagasakis trafik. Byen er faktisk på størrelse med København med 1,2 mill. Indbyggere, så der er en ret stor trafik på de store gader i byen, hvor vi har hotel. Vores hotel ligger tæt på stationen og havnen og i et noget mindre charmerende område end jeg havde forestillet mig, da jeg bookede det. Det ligger ved en lille flod, men som lige nu nærmest er en halvtudtørret å.

Vi var faktisk lidt skuffede over byen, da vi bevægede os ud i den. For kønt var der ikke med alle mulige og helt umulige kæmpebygninger op ad hinanden. Man kan blive helt glad ved København ved synet af byggeriet her. Selv Roskilde synes smuk i sammen ligning med Nagasakis byggeri. 

Vi blev dog i løbet af dagen meget gladere for byen, men ikke på grund af dens arkitektur.

På grund af det fine vejr begyndte vi vores rundtur i Nagasaki med at vandre over til en svævebane, der går op til toppen af Mt. Inasa. Heroppe fra fik vi et flot, flot vue udover Nagasaki til den ene side og havet og de mange små og store øer på den anden side. Synet heroppe fra skulle være virkelig flot om aftenen. Måske tager vi derop én af aftenerne. 

Fotos af udsigter bliver sjældent særlig gode, så her er et andet dejligt syn på Mt. Inasa.

Vi tag svævebanen ned igen og gik over til en sporvogn for at køre ud til stedet, hvor verdens anden atombombeangreb fandt sted den 9. august 1945 kl. 11:02. Der er skabt et helt kompleks af parker, museum og mindested i området, hvor over bomben blev bragt til eksplosion. En fin park med en ret gyselig 10 meter høj statue skabt med en smuk hensigt: fred på jorden og aldrig mere brug af atomvåben.

Vi besøgte efter fredsparken epicentret og i nærheden af det et meget, meget smukt og betagende mindested for ofrene efter atombomben. Det var fantastisk enkelt og sobert og vi blev begge ret bevæget, selvom der overhovedet ikke var billeder eller andet. Bare enkelhed og stille vandflader. 

Heldigvis blev vi i lidt bedre humør ved synet af dette træ:

Vi tog sporvognen tilbage mod vores hotel, men valgte så at gå op til et sted, hvor jeg på nettet havde fundet en fotohandler med brugte kameraer. Det var dog lidt pauvert udvalg af kameraer, så samlingen blev (heldigvis) ikke forøget.

Men på grund af gåturen ud til butikken fandt vi et stort område med masser af butikker i overdækkede gader. Der var her et helt andet liv end nede ved stationen. Vi købte dog heller ikke her noget som helst, men det var sjovt at gå rundt i området.

Vi sluttede dagen af med besøg i hotellets onsen. Desværre jo ikke sammen, da man her bader kønsopdelte: mænd for sig og kvinder for sig. Mit onsenvand var 44 grader. Det var skønt. 

Ankommet til Nagasaki

Vi har haft en fin, men meget lang rejse inden vi her ved 19-tiden japansk tid nåede frem til vores hotel i Nagasaki.

Vi er lidt flade, for faktisk har vi jo været 24-timer om at nå helt frem siden vi tog fra Christianshavn i går.

Vi fløj med SAS fra Kastrup til Tokyos lufthavn Haneda. Vi havde været spændte på, hvilken rute uden om Rusland SAS ville vælge, men det blev den “syd om”.

Vores rute gik nedover Polen, Slovakiet, Ungarn (tæt på grænsen til Ukraine), så Rumænien inden vi lige snittede Bulgarien inden vi var over Sortehavet. Her fulgte vi en rute langs Tyrkiets Sortehavs nordkyst, men vi var vist lige inde over land et enkelt sted. Fra Sortehavet gik det over Georgien, nord om Armenien og ind i Azerbaijan uden at komme for tæt på Iran. Fra Azerbaijan over det Kaspiske Hav til Kazakhstan og videre ind over Kina i lang tid. Dernæst over det Gule hav og lige syd for Nordkorea ind over Sydkorea og så endelig over det Japanske Hav og Japan. 

Det var vist nogenlunde den samme rute vi fulgte i 2024. 

Belært af erfaringerne fra 2024, hvor SAS havde booket en afgang videre fra Haneda alt, alt for snævert tidsmæssigt, havde jeg booket et fly til Nagasaki kl. 15:00 og det var nok lige længe nok at befinde sig i en lufthavn, når vi var landet kl, 8. Men på den anden side blev ingen af os stressede over de japanske indvandringsprocedurer eller tiden for bagage udleveringen. Heller ikke skiftet fra Terminal 3 til 1 fik pulsen op.

Vi havde en afslappet flyvning med en kæmpe Boing maskine uden særlig mange passagerer til Nagasaki. Det tog to timer! Japan er et stort land. 

Fra Nagasaki lufthavn er der knapt tre kvarters kørsel med bus til Nagasaki centrum, hvor vi nu bliver i fire nætter på et udmærket hotel med et værelse i klassisk japansk miniformat. (Det er ok, men småt).

Der er en fin Onsen på hotellet, som jeg har brugt til aften, Hanne har bruse badet, vi har spist lidt sushi fra 7-Eleven og nu skal vi sove.