tirsdag den 31. marts 2026
Fra Shimabara til Kumamoto
mandag den 30. marts 2026
Dagens aftensmad
Shimabara med slot
Vi var virkelig heldige i dag!
Japan er kendt for sine naturlige varme kilder, kaldet onsen (温泉), som har været en central del af den japanske kultur i århundreder. Disse geotermiske underværker er ikke bare et sted at bade – de er hellige steder for afslapning, healing og social samvær. Med over 25.000 naturlige varme kilder spredt over hele landet, tilbyder Japan en unik mulighed for at opleve denne ældgamle tradition, der kombinerer wellness, kultur og naturens kraft.
Onsen-vandet er naturligt beriget med mineraler som svovl, jern, kalium og magnesium, hvilket giver forskellige sundhedsmæssige fordele – fra forbedret blodomløb til lindring af muskelspændinger og stress. Temperaturen i disse kilder ligger typisk mellem 37-42°C, hvilket gør dem perfekte til en afslappende oplevelse.
søndag den 29. marts 2026
Nagasaki til Shimabara
lørdag den 28. marts 2026
Nagasaki dag 3
fredag den 27. marts 2026
Nagasaki dag 2
torsdag den 26. marts 2026
Nagasaki i solskin
Vi var jo ret flade efter den lange rejse, men da vi efter en god nats søvn tog fat på den japanske morgen mad fik vi nyt mod på livet.
onsdag den 25. marts 2026
Ankommet til Nagasaki
Vi har haft en fin, men meget lang rejse inden vi her ved 19-tiden japansk tid nåede frem til vores hotel i Nagasaki.
Vi er lidt flade, for faktisk har vi jo været 24-timer om at nå helt frem siden vi tog fra Christianshavn i går.
Vi fløj med SAS fra Kastrup til Tokyos lufthavn Haneda. Vi havde været spændte på, hvilken rute uden om Rusland SAS ville vælge, men det blev den “syd om”.
Vores rute gik nedover Polen, Slovakiet, Ungarn (tæt på grænsen til Ukraine), så Rumænien inden vi lige snittede Bulgarien inden vi var over Sortehavet. Her fulgte vi en rute langs Tyrkiets Sortehavs nordkyst, men vi var vist lige inde over land et enkelt sted. Fra Sortehavet gik det over Georgien, nord om Armenien og ind i Azerbaijan uden at komme for tæt på Iran. Fra Azerbaijan over det Kaspiske Hav til Kazakhstan og videre ind over Kina i lang tid. Dernæst over det Gule hav og lige syd for Nordkorea ind over Sydkorea og så endelig over det Japanske Hav og Japan.
Det var vist nogenlunde den samme rute vi fulgte i 2024.
Belært af erfaringerne fra 2024, hvor SAS havde booket en afgang videre fra Haneda alt, alt for snævert tidsmæssigt, havde jeg booket et fly til Nagasaki kl. 15:00 og det var nok lige længe nok at befinde sig i en lufthavn, når vi var landet kl, 8. Men på den anden side blev ingen af os stressede over de japanske indvandringsprocedurer eller tiden for bagage udleveringen. Heller ikke skiftet fra Terminal 3 til 1 fik pulsen op.
Vi havde en afslappet flyvning med en kæmpe Boing maskine uden særlig mange passagerer til Nagasaki. Det tog to timer! Japan er et stort land.
Fra Nagasaki lufthavn er der knapt tre kvarters kørsel med bus til Nagasaki centrum, hvor vi nu bliver i fire nætter på et udmærket hotel med et værelse i klassisk japansk miniformat. (Det er ok, men småt).
Der er en fin Onsen på hotellet, som jeg har brugt til aften, Hanne har bruse badet, vi har spist lidt sushi fra 7-Eleven og nu skal vi sove.
søndag den 22. marts 2026
Snart på vej til Kyushu
Så nærmer tiden sig for vores afrejse til Japan. Vores fjerde besøg i det fantastiske land.
Vi glæder os voldsomt til denne tur, som bliver meget anderledes end de tre forrige.
Det er i hvert fald planen: Vi skal nemlig ikke vandre, men bare være "turister" og vi skal ikke ustandselig lede efter et sted at overnatte, da vi har booket overnatning alle nætterne!
Selvom vi ikke skal vandre og meget er planlagt på forhånd, håber jeg bloggen her alligevel kan blive lidt interessant at læse. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste og jeg håber at kunne lægge mange fotografier fra Kyushu op på bloggen.
Det er i øvrigt dejligt at tage afsted og vide, at venner og naboer ser efter og passer på vores hjem.
Vi er også spændte på om vi får ligeså mange og dejlige kommentarer, som vi har fået de tidligere år. Det håber vi på.
torsdag den 5. marts 2026
Rejseplan for Kyushu 2026
Som nævnt i forrige blogindlæg, så har vi besluttet at booke overnatninger hele ferien igennem. Det betyder dog ikke, at vi er helt bundne. De allerfleste af vores bookninger er med mulighed for at afbestille inden en eller anden frist, der afhænger af det enkelte hotel eller ryokan.
Nedenfor har jeg på et kort over Kyushu angivet de i alt 13 steder, vi har booket overnatning. Vi har booket overnatning i 2, 3 eller 4 dage.
Og her er en kort gennemgang af vores rejseplan rundt på Kyushu:
Vi begynder vores ophold i Nagasaki (1) og tager så med tog til Shimabara (2). Derfra er det planen at sejle med en færge over til Kumamoto (3).
Herefter skal vi op i bjergene - denne gang med bus - til Aso (4), hvor det forhåbentligt bliver muligt at se en vulkan på lidt nærmere hold. Vi har booket hotel tre nætter her.
Efter Aso skal vi med endnu en bus til Kurokawa Onsen (5), for så med samme buslinje et par dage senere at køre til Beppu (6). Herfra fortsætter vi med tog til Saiki (7) og igen videre med tog til Nobeoka (8), hvor vi efter planen skal møde Niels for blandt andet at tage på nogle udflugter sammen. Vi følges med Niels videre til Miyazaki (9).
Efter Miyazaki er planen at sige farvel til Niels, hvorefter vi tager et tog til en onsen i Hayato (10). Efter et par dage her fortsætter vi med tog til Ibusuki (11) helt langt nede sydpå.
Dernæst er det planen at tage toget op til Hinagu Onsen (12) og derpå samme tog tilbage langs kysten, men nu til Kagoshima (13), som bliver sidste stop inden hjemrejsen over Tokyo.
mandag den 2. marts 2026
Planlægning med booking eller improvisation?
Da vi vandrede i Spanien og Frankrig havde vi - naturligvis - planlagt vandringen, men vi havde ikke booket overnatningerne på forhånd. Det var jo ikke til at vide, hvor langt vi faktisk kunne gå hver dag.
På vores allerførste lange vandring i 2008 - Caminoen fra St-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella - fandt vi først logi, når vi nåede frem til den by eller det sted, vi nu var nået til den dag.
Det var ikke altid lige spændende steder, vi kom til at overnatte, men det gik jo. Desuden var det en stor udfordring - for nu ikke at kalde det et problem - at vi sædvanligvis var trætte efter vores vandring og derfor blev endnu mere trætte ved at skulle vandre rundt for at lede efter et overnatningssted.
På alle de efterfølgende ture i Frankrig og Spanien har vi så bestilt overnatning én til to dage forud. Enten ved at bede værten på overnatningsstedet om at booke næste sted eller ved at vi selv gjorde det. Det gav en god ro i sjælen og mindre trætte ben.
Vi har - stort set - brugt samme fremgangsmåde de tre gange vi har besøgt Japan. Det gik godt på Shikoku88 i 2018, men på Kumano Kodo i 2019 blev vi nødt til at bestille en del overnatninger hjemmefra på grund af relativt få overnatningssteder (og enormt mange australske pilgrimme/turister). Og i 2024, hvor intentionen var at vandre Tokaidoen - men måtte opgive på grund af at jeg fik et achillessene problem - havde vi heldigvis brugt samme fremgangsmåde, hvilket betød at vi kunne ændre vores rejseplaner uden at skulle aflyse en masse forhånds bookninger.
Vores kommende rejse til Japan bliver ikke en vandretur. Vi tør simpelthen ikke kaste os ud i at skulle bære vores grej på ryggen og vandre fra sted til sted. Vi er trods alt begge 81 år. Hanne har ind imellem problemer med sin slidgigt og jeg er blevet voldsomt utryg over mine problemer fra 2024 med venstre achillessene, selvom jeg ikke har nogen problemer lige nu.
Derfor bliver vores tur i år til Japan en turist-tur.
Det vil sige, at vi flytter os fra sted til sted med offentlige transportmidler som tog, bus eller færge. Så vil vi slå os ned et sted 2, 3 eller måske 4 dage og så naturligvis bruge benene til at bevæge os rundt UDEN rygsækkene. Men altså absolut ikke en decideret vandretur og hvis der skulle være en sporvogn, vil vi nok også benytte os af den.
Vi har valgt udelukkende at besøge Japans sydligste af de fire store øer: KYUSHU, men skulle vi så nu improvisere os frem eller skulle vi planlægge hele rejsen hjemmefra? Begge måder at rejse på har jo sine fordele og ulemper.
Svaret begyndte at give sig selv, da det viste sig, at Niels fra Dansk-Japansk Selskab (med hjemmesiden japan-tips.dk) også skulle til Kyushu indenfor samme periode som os. Vi skal selvfølgelig mødes med ham når han nu er på Kyushu, så det gav ligesom sig selv, at vi skulle booke hoteller i de to byer, vi skal mødes i.
Da vi har købt flybilletter til Nagasaki fra Tokyo, hvor vi lander med SAS, og derfor har bestilt hotel dér, så begyndte der at tegne sig et billede af, at vi lige så godt kunne planlægge hele turen for at kunne få det hele til at gå op.
Så det har vi gjort! Men mere om det senere.
