Da vi vandrede i Spanien og Frankrig havde vi - naturligvis - planlagt vandringen, men vi havde ikke booket overnatningerne på forhånd. Det var jo ikke til at vide, hvor langt vi faktisk kunne gå hver dag.
På vores allerførste lange vandring i 2008 - Caminoen fra St-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella - fandt vi først logi, når vi nåede frem til den by eller det sted, vi nu var nået til den dag.
Det var ikke altid lige spændende steder, vi kom til at overnatte, men det gik jo. Desuden var det en stor udfordring - for nu ikke at kalde det et problem - at vi sædvanligvis var trætte efter vores vandring og derfor blev endnu mere trætte ved at skulle vandre rundt for at lede efter et overnatningssted.
På alle de efterfølgende ture i Frankrig og Spanien har vi så bestilt overnatning én til to dage forud. Enten ved at bede værten på overnatningsstedet om at booke næste sted eller ved at vi selv gjorde det. Det gav en god ro i sjælen og mindre trætte ben.
Vi har - stort set - brugt samme fremgangsmåde de tre gange vi har besøgt Japan. Det gik godt på Shikoku88 i 2018, men på Kumano Kodo i 2019 blev vi nødt til at bestille en del overnatninger hjemmefra på grund af relativt få overnatningssteder (og enormt mange australske pilgrimme/turister). Og i 2024, hvor intentionen var at vandre Tokaidoen - men måtte opgive på grund af at jeg fik et achillessene problem - havde vi heldigvis brugt samme fremgangsmåde, hvilket betød at vi kunne ændre vores rejseplaner uden at skulle aflyse en masse forhånds bookninger.
Vores kommende rejse til Japan bliver ikke en vandretur. Vi tør simpelthen ikke kaste os ud i at skulle bære vores grej på ryggen og vandre fra sted til sted. Vi er trods alt begge 81 år. Hanne har ind imellem problemer med sin slidgigt og jeg er blevet voldsomt utryg over mine problemer fra 2024 med venstre achillessene, selvom jeg ikke har nogen problemer lige nu.
Derfor bliver vores tur i år til Japan en turist-tur.
Det vil sige, at vi flytter os fra sted til sted med offentlige transportmidler som tog, bus eller færge. Så vil vi slå os ned et sted 2, 3 eller måske 4 dage og så naturligvis bruge benene til at bevæge os rundt UDEN rygsækkene. Men altså absolut ikke en decideret vandretur og hvis der skulle være en sporvogn, vil vi nok også benytte os af den.
Vi har valgt udelukkende at besøge Japans sydligste af de fire store øer: KYUSHU, men skulle vi så nu improvisere os frem eller skulle vi planlægge hele rejsen hjemmefra? Begge måder at rejse på har jo sine fordele og ulemper.
Svaret begyndte at give sig selv, da det viste sig, at Niels fra Dansk-Japansk Selskab (med hjemmesiden japan-tips.dk) også skulle til Kyushu indenfor samme periode som os. Vi skal selvfølgelig mødes med ham når han nu er på Kyushu, så det gav ligesom sig selv, at vi skulle booke hoteller i de to byer, vi skal mødes i.
Da vi har købt flybilletter til Nagasaki fra Tokyo, hvor vi lander med SAS, og derfor har bestilt hotel dér, så begyndte der at tegne sig et billede af, at vi lige så godt kunne planlægge hele turen for at kunne få det hele til at gå op.
Så det har vi gjort! Men mere om det senere.