fredag den 31. august 2012

Le Puy en Velay til Le Chier 23 km

En hård første dag!
Vi gik fra Le Puy kl. 9 og var fremme på vores værelse lidt i fire. Men vi begyndte i 630 meter gik op over 1210 meter ned til 1034 meter. Især starten fra Le Puy trak søm ud, men det, der gjorde turen rigtig hård var regnen.
Det var er rigtigt bygevejr, så det skiftede hele tiden mellem lidt sol, overskyet, nogle få dråber og rigtigt sileregn og så tilbage igen. Samtidig blæste det, så vores regnslag føg om ørerne på os. Oppe i de 1200 meter var vinden modbydelig kold. Vi tog regnslagene af og på, og Kaspers regnhat kom på sin første prøvelse. Og bestod den. Ikke mindst hageremmen er et fund.
Det var ellers et flot landskab - enormt varieret - vi gik igennem. Men vi så mest ned i stien for ikke at træde i vandpytterne eller glide i mudderet. Det var lidt surt.
Vi har bestemt ikke mistet modet, men vi håber kommende dage blive lidt mere milde. Og vi har svoret ikke at brokke os over megen varme - skulle det komme.
Vi er lidt flade nu, men når vi har fået spist en flot middag og sovet er vi forhåbentlig klare igen.
Det var ikke rigtigt til at tage fotos undervejs, så her er en udsigt fra værelset.
Eller det er der ikke, for nu fandt jeg faktisk min forsvundne blog, og jeg tror, det er billedernes skyld, når det går galt. Der kommer billeder på, når vi har wifi ;-)
31.8.2012 Chambres d'hôtes La Remise i Chier. Et dejligt sted med et sødt værtspar, der kun talte fransk. (87,69€ inkl. halvpension).

Le Puy en Velay til Le Chier 23 km

En hård første dag, som lige nu blev endnu hårdere, fordi den første udgave af denne dags blog kiksede og forsvandt i de evige bitmarker uden at en kladde var gemt. Jeg prøver lige at lægge denne op inden jeg fortsætter, så der i det mindste er livstegn fra os.

torsdag den 30. august 2012

En dag i Le Puy en Velay



Dagen begyndte med masser af regn. Ligesom om aftenen før. Men hen mod kl. 11 havde det været tørvejr så længe, at vi lånte en paraply i hotellets reception, og begav os ud i byen.
Det er en ganske dejlig by med masser af gamle huse og kirker og klostre. Der er også rigeligt med cafeer, thesaloner og spisesteder.
Vi besøgte katedralen, og fik vores første stempel i pilgrimspasset. Meget flot. Det var katedralen også ;-) Vi besteg ligeledes to af de tre "spidser", der stritter op over byen. På den ene en Notre Dame under restaurering, på den anden et lille kapel med en fantastisk beliggenhed.
Senere på dagen blev vejret faktisk helt fint med en del sol, men der driver dog stadig en del sorte skyer over himlen. Vi krydser fingre for vores første vandring i morgen.
29.-30.8.2012. Hotel Bristol i Le Puy-en-Velay. Fint hotel med ok værelse. Vi boede her to nætter og spiste middag i hotellets restaurant en gang. (245,58€ inkl, morgenmad og middagen).

København til Le Puy en Velay

Så nåede vi frem til vores hotel Bristol i Le Puy en Velay lidt før midnat. Dejligt!
Det har været en lang men fin rejse med metro, fly, sporvogn, TGV (Train Grand Vitesse), almindeligt tog, og så endelig en lille kilometer eller så i øsende regnvejr til fods.
Vi er lidt flade, men det hele er forløbet planmæssigt og som på skinner.
Vi havde knap 3 timer i Lyon. Der nåede vi at spise et par dejlige salater, og drikke lidt rødvin til inden vi skulle med TGV'et, som dog ikke kørte specielt hurtigt, syntes vi.
Vi er nået frem i regnvejr og bullermørke, så vi glæder os til at se hvor vi er havnet, når det bliver lyst i morgen.