onsdag den 24. september 2008

Carrion de los Condes - 378,5 km

Udsigten fra vores værelse på nonneklostret "Monasteria de Santa Anna". Fint sted og så har vi også prøvet det. Vejret er flot med sol, men koldt pga vinden. Mine vabler har det fint - ingen problemer mere.

Noget helt andet: Caminovandringen er i sig selv en kur. Vi kommer i bedre og bedre form og vi - tror vi - taber os. Medvirkende til dette er pilgrimsmenuerne. De fleste steder kan man få en sådan for 8-12 euro. Menuen består af en primo plato (f.eks suppe eller salat), en segundo plato (f.eks kylling eller kanin) og endelig en postre (f.eks is, frugt eller (ofte) flan). Dertil serveres brød og vin. En hel flaske som vi plejer at tømme! Vinen har hidtil været rigtig god, så måske er vi også på rødvinkur ;-) Det vil nok være svært at være vegetar og pilgrim og samtidig overleve. Bortset fra den blandede salat er der ikke mange grøntsager på menuen. Er man en rigtig sulten mand, som en af mine gamle venner, så vil pilgrimsmenuen nok heller ikke slå til.

1 kommentar:

olsen sagde ...

Tak for de kulinariske oplysninger. Det får ikke mig lokket på pilgrimstur - flan er en af mine yndlingsaversioner. Her er det dejligt vejr, men køligt. Ellers sker der ikke noget.
Olsen