onsdag den 17. september 2008

Castildelgado - 227,5 km

Så er vi gået fra Rioja ind i Castillien&Leon på den hidtil længste vandring på 27 km. Vi er noget brugte ligenu. Det begyndte med overskyet og koldt blæsende vejr, men efter middag blev det flot sol og blå himmel. Og varmt. På vejen fik vi - udover en øl - også besøgt en utrolig kirke med en levende høne og ditto hane (hvide italienere). Det er interessant at se, at det ikke bare er Nepal, dyrene tilbedes ;-) Kirkerne og ikke mindst deres indre udsmykning er helt overdådige. Nogle ligefrem opulente i deres rigdom og fremvisen af guld og skatte.

2 kommentarer:

olsen sagde ...

Kære begge
En gammel tonser synes, det er rigtig godt gået. Nikolaj og undertegnede mener at have en lille andel i Jespers præstation. Hvis vi ikke havde luftet ham i Riesengebirge var det næppe gået så let. Fortsat god tur. Nyd varmen - her er det efterårskoldt.
Ole Jess

mette sagde ...

Hej Hanne og Jesper.
Jeg skal da love for at der er fart over feltet, skal I aldrig ligge over en dag eller det er måske bedre at holde sig igang. Tillykke med Kasper i går. På lørdag skal vi jo nyde Hannes "verdens bedste boller" selv om I jo ikke er der, med mindre Kasper og Saku har spist dem i mellemtiden.
Mette