søndag den 11. april 2010

Vandring på Mallorca "Ruta de Pedra en Sec"

I april 2010 vandrede vi "Tør-stens-ruten" på Mallorca. Eller GR221 "Ruta de Pedra en Sec".

Hanne og jeg havde - som vanligt - planlagt turen i god tid. Købt flybilletter, købt kort over ruten og bestilt hotel overnatninger. Alt var planlagt og klappet og klart. Vi skulle flyve til Mallorca søndag den 11. april 2010 og retur torsdag den 22. april 2010.

Ruten på Mallorcas vestlige side ses her:


 

Den 24. marts 2010 skulle Hanne og Grete (min 93 årige mor) i Det Kongelige Teater for at se "Den gamle dame kommer til byen" med Ghita Nørby i hovedrollen. Desværre faldt Grete i svingdøren ind til teatret. Det viste sig hun havde brækket hoften, da hun - uden at have set forestillingen - blev indlagt på Bispebjerg Hospital senere på aftenen. Den 8. april 2010 døde Grete så på et genoptræningscenter i Husum. 

Efter aftale med min bror, Morten, fik vi udskudt bisættelsen af Grete til lørdag den 23. april 2010 kl. 15:00, så Hanne og jeg alligevel kunne gennemføre vores vandring.

Det var måske på denne baggrund - og det, der skete samtidig langt borte - der gjorde, at vi ikke fik skrevet på bloggen undervejs. Og bagefter er turen gået lidt i glemmebogen.

Jeg vil opdatere bloggen så denne smukke vandretur også kommer med.  Og jeg lægger den tidsmæssigt ind, hvor den hører hjemme, selvom jeg altså skriver bloggen i januar 2021. Jeg skriver den ud fra min erindring, Hannes dagbog, mine fotos og min dagbog.


Ingen kommentarer: