Hjemme igen - en slags status

Så er vi hjemme igen efter 40 dage på farten og efter et par dages vænnen sig til ikke at gå nogle og tyve kilometer om dagen.

Vi har tabt os og er kommet i rigtig god form. Hanne har tabt 3 kg og jeg tabt 4 kg, men samtidig med at vi er kommet i form, er de resterende kilo blevet fordelt lidt bedre - synes vi.

Det har været en fantastisk tur, men vi gør det ikke igen.

Vi er ret stolte af os selv: Vi har gået HELE turen fra St.-Jean-Pied-de-Port til Finisterra via Santiago uden overhovedet at have brugt andet end fødderne. 888 km plus det løse.

Vi har set utroligt meget, for vi har jo vandret igennem alt, og vandren er jo en meget langsom bevægelsesform, hvor man har tid til at se, høre og lugte.

Vi har mødt en masse mennesker, som jeg har skrevet meget lidt om, men de har også været en stor del af turen. Vi har mødt mennesker fra store dele af verden: Australien, Brazilien, Guatemala, Frankrig, Tyskland, USA, Skotland, Norge, Sverige og sågar Danmark. Nogle møder man - følges med - nogle dage. Andre - som danske 29 årige Rikke - mødte vi i flyet til Biarritz, og så igen 14 dage senere i Hontanas, og atter igen (yderligere 14 dage senere) i Melide, hvor vi spiste de skrækkelige Pulpo (blæksprutter) sammen. Vi sagde også - igen efter et tilfældigt møde - farvel til hende i Fisterra den sidste dag på turen.

Et par amerikanske kvinder, Cathy og Dawn, fulgtes vi med i begyndelsen fra Orisson og snakkede rigtig meget med, og senere har vi holdt forbindelse med dem via nettet, da de gav sig bedre tid end vi gjorde og derfor "sakkede" agterud.

Jeg tror, at én af grundene til at jeg ikke har skrevet om vores med-pilgrimme, er, at de fleste af de beskrivelser, der er af Caminovandringerne, handler utrolig meget om "de andre" og i mindre grad om vandringen. En anden grund er den, at bloggen er skrevet samme dag, som vi har vandret, og så fylder selve vandringen, vejret, fødderne, støvlerne og den svedige krop mere end dem man har mødt.

Det har været vidunderligt at lære Spanien at kende. Spanierne lærte vi knap så godt at kende, fordi kun ganske, ganske få af dem vi mødte på vores vej talte engelsk. Spansk vin har vi også fået stor, stor respekt for. Uanset hvilken pilgrimsmenu vi har spist, og uanset dens kvalitet, så har vi fået en rigtig dejlig vin dertil. For det allermeste en ung rødvin og altid meget kold (14-16 grader). Men dejlig.

Uden den dejlige spanske "cafe con leche" havde jeg heller ikke overlevet turen, for imodsætning til herhjemme fyldte jeg godt med sukker i den, så jeg havde noget at forbrænde. Det er iøvrigt billigt at drikke kaffe i Spanien. På de allerfleste barer og restauranter vi har besøgt, og vi har vel mindst besøgt 3-5 stykker om dagen, koster en "cafe con leche" 1,00 til 1,20 Euro.

Og det har værest fantastisk at bevæge sig igennem de forskellige spanske regioner med alle deres forskelligheder: Pyrenæerne (som mest var fransk), Baskerlandet, Rioja-distriktet, den uendelige Meseta og fra den flade Meseta over to bjergkæder til det dejlige Galicien.

Jeg har taget en masse billeder/fotografier, som jeg naturligvis gerne viser frem, men hvor interessante er de for andre? For Hanne og mig er det en hjælp til erindringen og de kan da give et indtryk af hvordan der så ud på dele af turen, men hvad vil de give andre?

Jeg vil arbejde lidt med det, og nok prøve at lave en mindre billedsamling, men om det bliver noget, der er interessant og givende for andre ved jeg altså ikke endnu.

Der har været visse kommentarer til den meget detaljerede pakkeliste, men faktisk har vores udstyr, og det vi har taget med os, været ret perfekt med meget få mangler: Vi undlod at tage nogle siddeunderlag med, og det savnede vi, når vi skulle holde hvil og ikke lige kunne finde en bænk. Den varme undertrøje jeg havde med var for lille til at bruge som sweater, så jeg blev nødt til at købe én større undervejs. Vi burde nok også have medbragt de to rygsækovertræk, så rygsækkene blev lidt bedre beskyttet både mod regn og mod møg. Endelig brugte vi ikke iPod'en så meget, som vi havde troet. Vi var nok for trætte om aftenen.

Når man læser beretningerne fra Caminoen er der tilsyneladende mange, der går den flere gange. Det kommer vi ikke til. Èn gang rækker. At gå den endnu en gang må være som at bestige den samme bjergtop anden gang. Og anden gang vil aldrig være som den første.

Men vi er ikke færdige med at vandre.

Christianshavn

Hjemme igen efter 40 dage. Fin bustur fra Fisterra til Santiago og ditto flyture til Palma og Kastrup. Rigtig langsommelig og sur bagage udlevering gjorde hjemkomsten temmelig sen. Det gjorde ikke så meget at det regnede her i byen, men at internetforbindelsen er død gjorde ondt. Vi vender tilbage senere;-)

Finisterre - 888 km

Saa er vi ved verdens ende: Finisterre. Efter 888 km tvaers over Spanien! Sagt i al beskedenhed, saa er vi ret stolte af os selv. Det HAR vaeret haardt arbejde at naa saa langt.

Vi har haft endnu en flot dag. Sol fra i morges og helt til vi saa solnedgangen lige foer kl. 20. Vi har bare vaeret saa smadderheldige med vejret at man skulle tro guderne var med os. Eller maaske fordi jeg for en gangs skyld har besoegt en hel del kirker.

Det dejligste i dag var at se havet oppefra bjergene! Det var bare fantastisk!

Havet - Atlanterhavet - var ioevrigt blikstille. Spejlblankt. Saa vi kunne se havet, og lugte det, men ikke hoere det. Derfor tog jeg en dukkert i det for rigtig at foele det! Det var koldt, men ikke saa koldt, som jeg havde troet.

Her i Fisterra, som byen hedder, (Finisterra er helt ude ved fyret = verdens ende), er vi nu ved at indstille os paa at tage hjem. Det at se havet var afslutningen for mig og blev det ogsaa for Hanne, selvom hun nok syntes Santiago var slutning nok.

Vi er utrolig glade for at have gennemfoert turen. Vi har moedt saa mange utrolig soede mennesker: baade andre vandrende og de lokale spanske. Vi har set alle sider af det spanske landskab og af de spanske byer. Vi har vaeret igennem alt! Der er ikke den krog af en spansk by eller landsby vi ikke har vaeret igennem.

Vi glaeder os nu til at komme hjem: vi skal have bussen fra Fisterra i morgen til Santiago, derpaa en taxa til lufthavnen, et fly kl. 17.55 til Palma de Mallorca, derpaa et andet fly kl 21.00 til Koebenhavn, hvor vi skulle vaere kl 23.55!

Det bliver foerste gang i 38 dage, at vi kommer til at bevaege os ved anden hjaelp end vores egne ben! Haaber vi kan klare det.

Tak for alle kommentarerne undervejs. Vi har virkelig nydt dem!

Olveiroa - 851 km

Næstsidste dag på vandringen. Vi er endt i en lille sød landsby med en ny lille pension As Pias. Vi er vandret 33 km gennem skov og landbrugsområder. Fantastisk smukt at se på, men (igen) føj for en stank herude på landet. Idag sprøjtede de vist også gylle på markerne. De er tilgengæld også ekstremt grønne og frodige. Galicien er virkelig et smukt land.

Jeg kom til at sige til Hanne, at dette var den længste ferie jeg nogensinde havde holdt. Det mente hun var helt forkert: dette var ikke ferie - men hårdt arbejde!

I hvert fald så glæder vi os til sidste vandredag i morgen og til at se, høre og lugte Atlanterhavet.

Olveiroa - 851 km

Negreira - 818 km

Efter 2 dage i skønne Santiago er vi nu i en dødssyg lille provinsby på vej mod havet og verdens ende: Finisterre. Det var dejligt at komme ud at gå igen, men det var en varm oplevelse. Vejret har været fint, mem meget varmt og trykkende og ekstremt fugtigt.

Dagens billede viser et "horreo" (vist ikke stavet helt korrekt). De er overalt ved husene her i området og bruges til at opbevare forråd til vinteren (ligesom de norske stabbure).

Vi glæder os til at se havet, så vi kan tage hjem.

Negreira - 818 km

Katedralen i Santiago - 795 km

Efter messen klokken 12.00 i katedralen i Santiago, saa pladsen foran saadan ud. Hanne staar et eller andet sted i maengden.

Det var en flot forestiling den katolske kirke praesenterede os for. Der var det hele: lyd, lys, farver, musik, sang og ikke mindst den store "butafumeiro"! En kaempestor roegelsesbeholder, der af 8 mand svinges hen over hovederne paa os ved afslutningen af seancen.

Vi var i god tid i kirken (1,5 timer foer): Vi skulle se og hoere det hele, og det kom vi saa ogsaa til. Der var mindst 30 praelater tilstede, hvoraf de 4 var bisper, saavidt man kunne se paa bispehuerne. Der var én kvinde i forestillingen - en aeldre nonne - der sang for og dirigerede meningheden og alle os andre tilloebende. Hun sang ganske smukt. Orglet blev egentlig ikke brugt saerlig meget, men det var der og loed ogsaa godt. Isaer da butafumeiroen blev kastet frem og tilbage over hovederne paa os.

Praelaterne var i rigtig flotte farver: hvide kjortler med knaldroede skaerf, eller knaldroede kapper med hvidt (bisperne) og endelig én mand i sort med det knaldroede tempelherrekors paa maven. Han dirigede hele showet, diskret men bestemt. De kan det dér med fest og farver i de kirkelige handlinger. Det var flot, men ikke bevaegende.

Ellers har vi vaeret turister i Santiago, og det er faktisk lidt forkert, at der stadig staar 795 km i overskriften, for med al den vaden rundt i byen i gaar og i dag, burde der tillaegges mange kilometer ;-)

Santiago er en virkelig dejlig by. Vi bor i den gamle bydel, der bare er saa kaer og hyggelig. Vi er jo ogsaa stadig heldige med vejret, saa vi nyder at vaere turister for én gang skyld. Men vi glaeder os til at vandre videre i morgen mod Finisterre. 3 dage til, og saa hjem!

Santiago de Compostela - 795 km

Her er vi saa ved pilgrimskontoret i Santiago de Compostela, hvor vi er blevet registreret og har faaet vores "compostelana" - brevet, der bekraefter at vi har gaaet turen, og vel ogsaa noget om syndsforladelse. (Det skal vi lige studere. Det staar jo paa latin).

Dette er vel den formelle afslutning (maalet), men maalet er ogsaa katedralen, som er saa stor og flot, at Roskilde Domkirke fremstaar som et mindre kapel eller landsbykirke. Vi gaar til pilgrimsmesse i morgen klokken 12.00. Der skulle der blive raabt op ("messet"?) at saa og saa mange danskere har gaaet fra St. Jean Pied de Port til Santiago. Og selvfoelgelig ogsaa alle de andre nationaliteter og hvor de har gaaet fra.

Vi har brugt eftermiddagen til at daske rundt i Santiago og koebe nogle ganske faa souvenirs, der ikke vejer noget, da vi jo paa soendag fortsaetter til kanten af verden. (Finisterre).

Vi har det nok ligesom en loeber, der har afsluttet loebet, men som saa alligevel loeber en ekstra runde. Det er ogsaa en grund til Finisterre.

Santiago virker som en utrolig soed og venlig by, men vejret har altsaa ogsaa vaeret det allerallerbedste paa hele turen: varmt, sol, blaa himmel, vindstille = pragtfuldt!

En helt igennem flot afslutning paa de (foreloebig) 795 kilometers vandretur.

Turen til Finisterre er paa ca. 90 km, og saa kan man ikke komme laengere til fods. Vi bruger tre dage paa det, og tager saa et fly her fra Santiago til Koebenhavn (via Palma de Mallorca) paa onsdag den 15.10.08 om eftermiddagen. Vi skulle saa vaere i Kastup ved midnatstide.

Vi fortsaetter naturligvis at blogge og takker for kommentarerne!

Lavacolla - 785 km

Traette stoevler dagen foer den store entre i Santiago de Compostella! For slet ikke at tale om foedderne, men dem vil jeg ikke vise ;-)

Saa er der kun 10 til 11 km tilbage af turen til Santiago. Det er bare fedt!

Dagen i dag har vaeret helt utrolig flot med sol lige fra morgenstuden og til nu. Det har bare vaeret dejligt efter dagene med regn og skyer og kulde. Igen en rigtig god vandredag selvom den var paa 30 km.

Arzua - 755 km

Saa er vi efterhaanden ved at naerme os Santiago: ifoelge vores kort er der 41 km igen, men ifoelge de flotte kilometersten er der kun 35 km til Santiago. Vi regner med at komme til selve Santiago paa fredag den 10. oktober (Amandas foedselsdag), idet vi deler den sidste stump vej op i to.

Vi HAR taenkt os at blive nogle dage i Santiago. Hvorlaenge bestemmer vejret, flyafgangene og Cap Finisterre, men vi er nok hjemme i Danmark midt i naeste uge. (Det vil vi selvfoelgelig skrive naermere om senere).

Der bliver ikke noget billede fra Arzua. Dels er vi vel ved at loebe toer for ideer, dels er her ikke specielt spaendende - for nu at sige det mildt.

Selve vandreturen i dag paa de 30 km var fin, selvom den startede med truende sorte skyer. der kom dog ikke regn idag, og her sidst paa dagen skinner solen faktisk.

Paa halvvejen i dag smagte vi en helt saerlig specialitet: "Polpo" i en by, der hedder Melide. Polpo er blaeksprutte, som koges og serveres klippet i smaastykker overhaeldt med olie, salt og paprika(?). Hanne var ikke vild med det, men det kunne da spises. Dertil fik vi en grumset hvidvin, som ogsaa er en lokal specialitet. Den var god. Og til allersidst en orujo (hjemmelavet likoer).

Palas de Rei - 725 km

Jeg skulle vist ikke have skrevet noget om vores mange, mange regnfrie dage igaar, for idag har vi virkelig faaet regn, saa det baskede.

Da vi vaagnede i morges silede det ned, og selvom vi udsatte afgangen en times tid eller halvanden, maatte vi tage ponchoerne paa og give os ud i den oesende poesende regn. Det gik dog faktisk bedre end forventet, isaer fordi regnen saa smaat stilnede af efter et par timer eller tre. Vi fandt ud af at haandtere ponchoerne, saa det vaerste blev, at vores stoevler er pladder vaade. Selv her kl. 19.30. Vi haaber de er nogenlunde toerre til i morgen.

Men saa har vi altsaa ogsaa proevet det med! Vi har hoert rygter om, at vejret skulle blive bedre de naeste dage, saa vi klarer det nok.

Paa trods af regnen har vi ogsaa i dag kunnet nyde at vandre igennem et dejligt landsskab. Maaske daempede regnen lugten fra de mange koer og stalde.

I maa undskylde vi viser saa mange billeder af en af os foran en kirkedoer, men det er saa besvaerligt at fotografere med mobiltelefonen, at vi altid goer det, naar vi er naaet frem, og saa er der ikke saa mange motiver at vaelge imellem. Byerne er ikke alle lige spaende uden for den aller aeldste bydel, hvor kirkerne ligger.

Tak for kommentarerne!

Portomarin - 701 km

Saadan kan man se ud efter 35 km til fods gennem de smukkeste galiciske landskaber. Her er ganske pragtfuldt. Groent, groent og atter groent! Kloge folk siger landskabet ligner det irske.

Vi har nu rundet de 700 km. Det er vi lidt stolte af, og vi er nu ogsaa mindre end 100 km fra Santiago. En anden god nyhed er, at det er blevet varmere efter kulden i bjergene. Det er ogsaa ret fantastisk, at vi her paa vores 30. vandredag faktisk stadig kun har haft én rigtig regnvejsdag.

Endnu en gang tak til vores kommentatorer! Det glaeder og varmer.

Samos - 666 km

Det vigtigste udstyr for en vandrer er støvlerne, så når man er fremme, skal de have det godt: sol, lys og varme (på billedet ses hvordan). Efter 31 km med et højdefald fra 1337 til 640 m, kan støvlerne nok også trænge til luft og hvile, ligesom fødderne og resten af os.

Vi har haft en flot tur idag fra høje bjerge til lavere fyldt med landbrug og køer og kostalde. Og for ligesom at opveje de smukke synsindtryk, så stinker der af h til, når vi går gennem landsbyerne. Der er meget smukt, men stanken!

Der i den første del af Galicien, som vi nu har set utrolig frodigt og meget anderledes end forventet. Vi har også prøvet noget af den galiciske mad: caldo gallego - en herlig grøntsags suppe, som dog vist også er lavet på kød.

Den gode suppe hjælper ikke ret meget på et nyopstået problem, jeg (Jesper) har fået. Tidligere havde jeg en rynke under røven, og næsten ingen, når jeg strammede den. Nu har jeg mindst 3, der absolut ikke forsvinder, når jeg strammer op. Det er som om huden ikke helt er fulgt med de nye tider på Caminoen. Den tror stadigvæk jeg er i Danmark.

Samos - 666 km

O Cebreiro - 635 km

Her sidder Jesper i Galicien ved en af de foerste kilometersten, der for hver 500 meter viser afstanden til Santiago. Paa denne, som staar i O Cebreiro (vores maal idag), er der angivet 151 km til Santiago. Saa nu er maalet i syne.

Vi har gaaet rigtig flot i dag - synes vi selv - 27,5 km og op fra 480 moh til 1300 moh. (meter over havet) paa under 6 timer. Vi ved godt, at dette ikke er et racerloeb, men det betyder nu noget, hvordan turen er gaaet og hvordan foedderne har haft det. Og vi faar ogsaa set en hel masse undervejs: fugle, (sang- og rovfugle), floder, blomster, traer, marker, geder, hoens og faar. I dag var vi ved at blive loebet overende af en flok koer med en enorm tyr midt i flokken.

O Cebreiro er toppen paa den sidste af de tre bjergkaeder, vi har skullet forcere paa Caminoen, saa fra nu af kan det kun blive lettere og - forhaabentlig - varmere.

Endnu en gang tak for kommentarerne. De glaeder os virkelig meget. Saa bliv endelig ved!

Villafranca del Bierzo - 607 km

Man kan goere Caminoen paa mange maader: her ser Hanne paa nogen, som goer turen til hest!

Maaske er vi ved at komme i FOR god form, for selv om vi har vandret 25,5 km i dag (efter det kort, som alle vore kilometerangivelser er taget fra), saa er vi ikke saa traette laengere. Alene i dag havde vi ork til at se 3 (tre) kirker i Villafranca del Bierzo. Men som vi har skrevet tidligere er det svaert at faa dagsmarcherne til at gaa op med de overnatningsmuligheder, vi oensker.

Et andet lille problem er, at naar vi ikke laengere bare kryber til koejs, saa er der altsaa skide koldt i Spanien for tiden. Isaer om morgenen og om aftenen ;-) Vi havde absolut ikke regnet med at skulle fryse paa turen.

Ponferrada - 582 km

Dette er IKKE et halvdaarligt billde fra Disneyland, men Hanne foran en fantastisk tempelherreborg i Ponferrada.

Efter den lange og haarde dag igaar har vi kun vandret 17 km idag, men nyder tilgengaeld istedet Ponferrada lidt mere, fordi vi kom tidligere end vi plejer.

I nat boede vi i et helt fantastisk dejligt lille sted i El Acebo hos en - for en gangs skyld - engelsktalende spanier, som serverede den dejligste vegetarmenu man kan taenke sig. Alt var fra hans egen have undtagen vinen. I morges fik vi smoothies og pebermynte te, samt en speciel slags "marmelade" (vistnok lavet paa kvan?) til det ristede broed. Det var en rigtig god oplevelse og start paa dagen.

Vi har endelig i dag fundet en internetcafe (uden kaffe), saa vi har nydt alle kommentarerne fra den seneste ugestid med nyheder sladder og andet godt. Det er virkelig dejligt, vi labber det i os, og ser frem til mere.

El Acebo - 565 km

Et helt utrolig flot vejr fik os idag til at bryde planerne og gå hele vejen over bjergene - 29 km. Det højeste punkt på hele Caminoen 1517 meter i nogle skønne bjerge. Billedet fra vores værelses vinduer giver kun et ringe indtryk af, hvor flot og dejligt her er.

De 29 km fra 997 meter over de 1517 m ned til El Acebos 1145 m var noget hårdere end ventet, så vi er lidt flade. Vi har heller ikke idag kunnet finde internetadgang, så vi savner lidt nyheder og sladder hjemmefra.

El Acebo - 565 km