mandag den 13. oktober 2008

Olveiroa - 851 km

Næstsidste dag på vandringen. Vi er endt i en lille sød landsby med en ny lille pension As Pias. Vi er vandret 33 km gennem skov og landbrugsområder. Fantastisk smukt at se på, men (igen) føj for en stank herude på landet. Idag sprøjtede de vist også gylle på markerne. De er tilgengæld også ekstremt grønne og frodige. Galicien er virkelig et smukt land.

Jeg kom til at sige til Hanne, at dette var den længste ferie jeg nogensinde havde holdt. Det mente hun var helt forkert: dette var ikke ferie - men hårdt arbejde!

I hvert fald så glæder vi os til sidste vandredag i morgen og til at se, høre og lugte Atlanterhavet.

2 kommentarer:

mette sagde ...

Hej begge to.
Hold da op hvor jeg forstår Hannes kommentar til din "smutter".
Hanne rejste sig jo bogstavelig op fra kontorstolen og har så gået lige siden.
Hvor er det bare sejt.
Mette

Sakurako sagde ...

det er dælme nogle sjove steder i har været. As Pias - lyder som en begyndelse til en længere sætning.
As Pias went walking down the road, she stopped at a small cottage. eller - ? og hvad er en sød lille landsby? det siger man så tit - er det nuttede huse med blomster omrking eller er den fuld af slik og kager? det får sandelig en til at tænke på Hans og Grethe -"vi fandt en sød lille landsby og gik igang med at spise den".
kan I så ta' og komme hjem og fortælle om turen. I er savnet hjemme.
Saku