fredag den 31. august 2012

Le Puy en Velay til Le Chier 23 km

En hård første dag!
Vi gik fra Le Puy kl. 9 og var fremme på vores værelse lidt i fire. Men vi begyndte i 630 meter gik op over 1210 meter ned til 1034 meter. Især starten fra Le Puy trak søm ud, men det, der gjorde turen rigtig hård var regnen.
Det var er rigtigt bygevejr, så det skiftede hele tiden mellem lidt sol, overskyet, nogle få dråber og rigtigt sileregn og så tilbage igen. Samtidig blæste det, så vores regnslag føg om ørerne på os. Oppe i de 1200 meter var vinden modbydelig kold. Vi tog regnslagene af og på, og Kaspers regnhat kom på sin første prøvelse. Og bestod den. Ikke mindst hageremmen er et fund.
Det var ellers et flot landskab - enormt varieret - vi gik igennem. Men vi så mest ned i stien for ikke at træde i vandpytterne eller glide i mudderet. Det var lidt surt.
Vi har bestemt ikke mistet modet, men vi håber kommende dage blive lidt mere milde. Og vi har svoret ikke at brokke os over megen varme - skulle det komme.
Vi er lidt flade nu, men når vi har fået spist en flot middag og sovet er vi forhåbentlig klare igen.
Det var ikke rigtigt til at tage fotos undervejs, så her er en udsigt fra værelset.
Eller det er der ikke, for nu fandt jeg faktisk min forsvundne blog, og jeg tror, det er billedernes skyld, når det går galt. Der kommer billeder på, når vi har wifi ;-)
31.8.2012 Chambres d'hôtes La Remise i Chier. Et dejligt sted med et sødt værtspar, der kun talte fransk. (87,69€ inkl. halvpension).

2 kommentarer:

jmc sagde ...

Kære begge
Rart at læse, at I er kommet igang - og med udfordringer, der vil noget! "Det er , som det er. Og det bleivert, som det bliver".
Herfra er der ikke meget at fortælle om, på denne, den datomæssige sidste sommerdag. Som I kan se, at denne bog skrevet på den nye PC. Jeg er ved at finde ud af alle finesserne - men der er godt nok meget nyt at lære.
PS - forsat kun godt nyt fra Sara
Jørgen

jmc sagde ...

Jeg kan se, at jeg burde have sat stavekontrol på den afsendte blog :-)