onsdag den 28. august 2013

Col du Mont-Sion til Frangy i alt 42,5 km

Det havde øsregnet hele aftenen og formentlig natten med, og om morgenen kl. 7, da vi stod op, var det enormt tåget og vi kunne faktisk ikke se ret langt.
Vi havde forventet en relativ let dag, selvom vi godt vidste, at vi skulle lidt op og ned. Men fordi det nu også var anden vandringsdag - og første sad i benene - så blev det en temmelig hård dag. Solen kom frem om eftermiddagen og det blev varmt, så vi er ret brugte også i dag.
Vi bor i Frangy på Hotel Moderne, og det har det givet været da det blev bygget for 80-90 år siden, men her er rent så det går.
Vores aftensmad blev en rigtig menu fra Savoien: noget tung bondekost med vildsvinepate med cornichoner, pølse med brasede kartofler og som dessert en "fromage blanche" altså hvid ost. Det sidste var ikke noget for Hanne, men jeg syntes den var ok, fordi man åbenbart kunne strø godt med sukker på. Nu var det en menu, så osten var ikke lige det vi havde for øje, da vi valgte den. Vi fik en dejlig åben hvidvin til. God, men ikke så god som den savoiske rødvin vi fik i går aftes.
Ingen billeder i dag, da Hotel Moderne ikke lige netop er udstyret med wifi, så dette sendes pr telefon.

2 kommentarer:

schaila sagde ...

Es tröstet mich sehr, dass die Beigabe von Bildern an technischen Dingen scheiterte und nicht an meinen etwas spitzen Bemerkungen über Jespers Kopfbedeckung. Die ist schon in Ordnung und entspricht den neuesten modischen Anforderungen.

Und übrigens:
Mag Hanne nicht den hvid fromage?
Ich sage nur: Dommage! Dommage!

jmc sagde ...

Netop hjemkommet fra Maritim konference, inkluderende søredning i praksis. Ikke makker-redning, som vi lærte i Marstal, men vi en hurtiggående speed-båd fra Stena-line. Yderst effektiv opsamling, hurtig og sikker.
Jeg har fået læst jeres første 42,5 km. Alene maden lyder opløftende - glæder mig til føljetonen.
jmc