tirsdag den 16. september 2014

Dourgne til Revel i alt 396 km


En af de forunderlige sider ved at vandre i Frankrig - eller måske ved at vandre i det hele taget - er at man sjældent ved, hvad der dukker op om næste hjørne.
Vi har været i gennem ret mange utroligt kedelige landsbyer og små byer, og også mødt dejlige byer, men de sidste har der været få af. Her på den senere del af vandringen har de generelt været lidt triste og mange forretninger og cafeer har været lukket.
Men så pludselig i dag midt mellem Dourgne og Revel, kom vi ind i en sød - meget sød endda - lille by, Soreze. Og vi fik kaffe og te og juice i den lille butik på billedet. En god oplevelse, helt uventet.
Ellers er vores form nu sådan, at vi næsten kommer for hurtigt frem til vores overnatningssted, hvilket naturligvis er et pseudoproblem. Men suppleret med de mere nådige temperaturer gør det jo ikke dagene ringere. I øvrigt er der jo heller ikke længere bjerge at slås med.
Dourgne var en af de lidt mere triste byer, men Revel faktisk er interessant og ganske sød. Desuden koster to øl kun 5 € på det flotte torv.
Vi boede på Hotel-Restaurant du Midi i Revel..

2 kommentarer:

schaila sagde ...

In Soreze da saßen sie
in der blauen Epicerie;
tranken Tee hier und Kaffee,
aßen auch ein Kanapee.
Tranken dann ein Schlückchen Juice,
tranken es aus einem "krus".
Leute gingen dort vorbei,
sprachen: "Schau, da sitzen zwei".

Sakurako sagde ...

Spændende blå farve, og ganske et pictoresk forside. i er virkelig gået igennem meget ecentyrland. Glæder mig til at høre om Toulouse. Det minder mig altid om aristocats, da en af killingetunge hedder Toulouse. Hører I mon. Nogensinde lokal folkemusik på jeres stoppesteder?