Ingen rigtig blog i dag den 1. september, da der ikke er Wi-Fi her på vores lidt pauvre chambre d'hotes, og jeg derfor har forsøgt at bruge dyr mobildata, som så alligevel ikke lykkedes.
Vi så lidt mere til Montpellier om aftenen, da vi skulle have noget at spise. Det virkede som en spændende by, både moderne og med en tyk, tyk historie. Men som vanligt må vi jo videre ;-)
Vejrudsigten havde spået at mandagens varmegrader kunne komme op imod 35. Men senere blev det "reduceret" til 31-32 grader.
Så jeg var lidt bekymret for dagens vandring, der dog gik rigtig godt. Den var på 23 km, og de sidste (efter kl 14) var slemme og vi var drivende våde af sved, da vi nåede Montarnaud.
De første mange kilometer ud af Montpellier gik utrolig godt. Ruten gik oven på eller ved siden af en akvædukt fra 17-hundredetallet, så det sædvanlige"ud af storby-helvedet" oplevede vi ikke.
Efter at være kommet ud af Montpellier kom vi op til et stort højdedrag, som vi til en begyndelse nød at gå i, men som efterhånden blev mere og mere kedeligt at vandre i. I modsætning til de øvrige dage var der intet interessant at se på. Ingen dyr, ingen fugle, ingen afgrøder, bare masser af varme og ikke en sky på himlen. Men der var heldigvis en blæst fra nord, der kølede ganske godt, i ret kraftige stød. Uden blæsten havde turen været ulidelig.
Det er fantastisk svært at finde egnede steder at holde hvil på denne tur. Det har det det vel også været på vores øvrige lange vandreture, men i år oplever vi det som et ekstremt vigtigt at kunne hvile ud undervejs. Måske fordi vi er blevet ældre eller måske fordi det ER meget varmt.
2 kommentarer:
Hej Hanne og Jesper. Dejligt at høre at I er kommet fra start, selvom der har været lidt problemer med togbroer og fejl i jeres guidebog. Godt at vandrelysten ikke svækkes! I DK har vi nu dejligt sensommervejr. I har jo nok hørt at Margrethe Vestager skal til EU, og at Helle dermed må blive og kæmpe videre. Fortsat god vandring!
Wer spricht denn da vom Älterwerden,
von Zipperlein und solch Beschwerden?
Nee, nee, das nimmt euch niemand ab,
denn ihr seid ganz schön noch auf Trab.
Wir kennen keinen weit und breit,
der so viel läuft in dieser Zeit.
Wohl dem, der da auf Schusters Pferden
bereist die Welt - trotz Älterwerden.
Send en kommentar