Afgang kl. 12:06 med bus 600S fra Roskilde Station (på hospitals siden af stationen). En del unge og ældre med bussen. Ikke meget plads til rygsækkene, men ikke så slemt som i busserne i Japan. En lang fin bustur ad veje vi ikke normalt kører, fordi bussen jo skal inden om de forskellige steder på ruten: Risø, Jyllinge, Ølstykke, Slangerup for så at nå til Gørløse Station, hvor vi stod af.
Toget til Hundested holdt nærmest og ventede på os, så vi stod på uden et sekunds ventetid. Vi kan ikke lige huske hvornår vi var fremme i Hundested. Men vi kørte med toget helt ned til Hundested havn og trådte nærmest lige ind i “Knud”, som er et særdeles velrenomeret spisested. Så vi tillod os en beskeden frokost dér, inden vi fandt Hundested Kro og Hotel.
Værelset var knapt nok klart, så vi gik en fin tur ud til Knud Rasmussens hus og mindevarden for ham. Mere imposant og stor end køn.
Knuds hus er nu et museum, men - som så mange andre museer - lukket om mandagen. Huset ligger fabelagtigt.
På vores vandretur i morgen kommer vi forbi igen, men så er lyset nok anderledes. Det er et virkelig smukt og dejligt område, så vi glæder os også derfor til turen i morgen.
Et andet sted på Hundested havn spiste vi hver en kæmpestor rødspætte fyldt med rejer og asparges. Næsten for meget af det gode.
Vi har tænkt at gå tidligt i seng. Ikke fordi vi er trætte, men fordi vi vil stå op kl. 6, så vi kan komme tidligt afsted. Heldigvis bor her en del håndværkere på hotellet, så der er morgenmad fra kl. 6:30. Dagen i morgen bliver både varm og lang, så det vil være godt at komme tidligt ud med rygsækkene og stavene.
Det føles lidt mærkeligt at skrive om en tur i Nordsjælland og ikke om en tur i Kyoto eller Tokyo eller et andet eksotisk sted, men egentlig er det jo ikke mere anderledes end at vi her taler de indfødtes sprog og kan få nogle oplevelser vi ellers ikke får på grund af sprogproblemer.
Således havde vi en dejlig oplevelse, da Hanne partout ville ind og se en “SFO for voksne”.
Herinde sad der tre søde mænd, som vi faldt i snak med. Den ene var vodbindereren og han var utrolig sød. Desværre var han i færd med sit nok sidste garn på grund af sygdom og alder og fordi der næsten ikke er nogen fiskere tilbage i Hundested. Og der kommer ikke nogen ny vodbinder efter ham, mente han. Sådan en samtale havde vi ikke kunnet føre i hverken Spanien, Frankrig, Grækenland eller Japan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar