Finisterre - 888 km

Saa er vi ved verdens ende: Finisterre. Efter 888 km tvaers over Spanien! Sagt i al beskedenhed, saa er vi ret stolte af os selv. Det HAR vaeret haardt arbejde at naa saa langt.

Vi har haft endnu en flot dag. Sol fra i morges og helt til vi saa solnedgangen lige foer kl. 20. Vi har bare vaeret saa smadderheldige med vejret at man skulle tro guderne var med os. Eller maaske fordi jeg for en gangs skyld har besoegt en hel del kirker.

Det dejligste i dag var at se havet oppefra bjergene! Det var bare fantastisk!

Havet - Atlanterhavet - var ioevrigt blikstille. Spejlblankt. Saa vi kunne se havet, og lugte det, men ikke hoere det. Derfor tog jeg en dukkert i det for rigtig at foele det! Det var koldt, men ikke saa koldt, som jeg havde troet.

Her i Fisterra, som byen hedder, (Finisterra er helt ude ved fyret = verdens ende), er vi nu ved at indstille os paa at tage hjem. Det at se havet var afslutningen for mig og blev det ogsaa for Hanne, selvom hun nok syntes Santiago var slutning nok.

Vi er utrolig glade for at have gennemfoert turen. Vi har moedt saa mange utrolig soede mennesker: baade andre vandrende og de lokale spanske. Vi har set alle sider af det spanske landskab og af de spanske byer. Vi har vaeret igennem alt! Der er ikke den krog af en spansk by eller landsby vi ikke har vaeret igennem.

Vi glaeder os nu til at komme hjem: vi skal have bussen fra Fisterra i morgen til Santiago, derpaa en taxa til lufthavnen, et fly kl. 17.55 til Palma de Mallorca, derpaa et andet fly kl 21.00 til Koebenhavn, hvor vi skulle vaere kl 23.55!

Det bliver foerste gang i 38 dage, at vi kommer til at bevaege os ved anden hjaelp end vores egne ben! Haaber vi kan klare det.

Tak for alle kommentarerne undervejs. Vi har virkelig nydt dem!