onsdag den 3. oktober 2012

St. Jean Pied-de-Port til Bayonne


Efter en dejlig stille formiddag med let sightseing i St. Jean PdP og en dejlig frokost i byen tog vi det lille tog til Bayonne kl 14.
En dejlig rolig (langsom) tur gennem det stadig smukke baskiske landskab.
Der er rigtig dejlig varmt i Bayonne og vi havde bestilt værelse på et hotel lige overfor banegården, så vi har det nemt både i dag og i morgen tidlig. Hotellet er ok, men ikke noget at skrive hjem om.
Efter næsten 35 dage i på landet, i bjergene eller i små eller meget små byer er Bayonne overvældende med trafik, støj, møg og masser af mennesker.
Vi glæder os nu endnu mere til at komme hjem. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok nu, så vi glæder os til et TGV i morgen. (TGV = Train Grand Vitesse = tog med høj hastighed).
Billedet viser et TPV ;-)
03.10.2012 Hôtel Côte Basque.  Et ok hotel lige ved banegården i Bayonne. Lille værelse. 82€ for værelset med morgenmad.

1 kommentar:

jmc sagde ...

Vi drøftede engang TGV i Regionstoget. Her er der problemer med banelegemet når lokaltoget kommer op på over 110 km! TGV kører vist nok med ca 350 - er det ikke rigtigt? Jeg kan her ikke dy mig for en kommentar til sprogpedanten, den kære Jesper. Så vidt jeg ved staves TGV: Train à grande vitesse. Men det ændrer jo ikke ved, at den kører fandens hurtigt, og det at det er rart at komme hurtigt hjem. Og så kan I glæde jer til at komme hjem og følge slagsmålet i SF om kongevalget - et drama, der må være en oplagt historie for Vibeke!