lørdag den 20. september 2014

Donneville til Toulouse i alt 490 km




Så er vi nået frem til vores endemål - i hvert fald for i år - Toulouse!
En flot vandring gennem - nærmest portaler - af de kæmpemæssige platantræer, der kranser kanalens bredder. Canal du Midi er i øvrigt fantastisk afvekslende, den snor sig hele tiden, der er knap 100 meter lige strækninger, før den slår et sving igen.
Det var dejligt at se velkomst skiltet og efter bad og omklædning, dejligt med en øl.
Toulouse virker umiddelbart som en spændende by. Stor og moderne og med masser af gammelt. Det gamle skal vi se i morgen og mandag ser vi på nutiden.
Vi har i eftermiddag set flere mennesker end på de foregående knap fire uger. Det er en enorm ændring fra vores ensomme stier i skovene, bjergene, langs floderne og vejene. Og hvilken forskel på det vi hidtil har gået igennem og storbyen Toulouse. Et ufatteligt stort skel.
Vi fik for et par timer siden at vide, at piloterne hos Air France har udvidet strejken, der kun skulle have varet en uge, til foreløbig den 26. september. Det er lidt surt, men vi har så lynhurtigt købt togbilletter (TGV) til Paris på tirsdag, så vi kan nå vores Norwegian til København. Lige nu har vi altså både fly- og togbilletter, men togbilletterne kan refunderes indtil før afrejse tidspunktet, og på det tidspunkt ved vi, om Air France A6125 afgår planmæssigt. Og hvis flyet aflyses, så får vi jo flybilletterne refunderet.
Ak, lidt indviklet, men til at leve med.
Andre har større problemer at kæmpe med!

2 kommentarer:

schaila sagde ...

Was ihr gehört, geschmeckt, gesehen,
und was euch sonst noch ist geschehen,
wir haben es - was es auch war -
gelesen im Itinerar.
Das Pilsner sei euch wohl gegönnt.
(Trinkt auch ein zweites, wenn ihr könnt).
Sankt Ib mag nun noch dafür sorgen,
dass ihr nach Haus kommt, übermorgen.

Erik sagde ...

Velkommen til målet -Toulouse. Vi håber, at I nyder de sidste dage inden hjemrejsen, selvom I vel savner dagens vandring:-) god tur hjem til DK på trods af de franske piloters drillerier. Hilsner Hanne og Erik