Lodeve til Lunas i alt 215 km - en lærestregsdag!

Dagen startede super fint med et dejligt morgenmåltid hos de søde Beatrice og Didier. Og Didier var oven i købet så utrolig venlig at køre os lidt af vejen, så vi sparede et par kilometer, så vi kun skulle gå 22,5 km. (Han var i øvrigt pensioneret apoteker og født på Haiti!).

Vi blev sat af ved stien og havde gået opad og opad i 40 minutter, da jeg ville tage et billede af den smukke udsigt. Se ovenfor.

Men kameraet virkede ikke!

Grunden var, at batteriet sad i min lader i det værelse vi lige havde forladt.

Mange ting man glemmer på vandringen kan man undvære, fordi man måske har flere af dem (eksempelvis underbukser), men laderen og et batteri til mit kamera kunne jeg ikke undvære.

Jeg ringede straks til den søde Didier og forklarede situationen på mit bedste franske. Didier tilbød naturligvis straks at bringe laderen til det sted han havde sat os af. Helt og aldeles uden tøven!

Vi havde fundet et sted på stien med lidt skygge, hvor Hanne så blev med vores rygsække, mens jeg med en vandflaske og mine vandrestave nærmest småløb de - viste det sig - godt to kilometer ned af bjerget til vores startsted.

Det tog 20 minutter og Didier og Beatrice kom mig i møde med min lader og batteri. Fantastisk!

Og så skulle jeg lige tilbage til Hanne oppe på bjerget. Alt i alt brugte vi en time på min glemsomhed og jeg fik 4 kilometer ekstra i fødderne. Og det var ned og op igen på et bjerg.

Men nu fik jeg taget billedet af udsigten.

Det er første gang vi har glemt noget vigtigt på vores vandringer og forhåbentlig også den sidste!

Nå, men så gik det ellers opad og fremad helt efter planen. Det var varmt - som det har været stort set hele turen, men vi havde taget ekstra vand med, så det gik fint, selvom vi var noget senere på den end ellers.

Noget trætte nåede vi frem til en lille by Joncels, hvor vi fik fyldt de tomme vandflasker ved en fontæne. Der var intet andet at få, men vi havde bare 4,5 km tilbage til vores bestemmelsessted: Lunas.

Og så fik vi dagens anden lærestreg: Vi gik forkert og traf en række idiotiske beslutninger inden vi endelig traf den rette og gik tilbage til det sidste sted  vi havde set det rød/hvide mærke, der er vores ledetråd på denne og de andre franske vandringer.

Vi overså et enkelt mærke, der viste ned til en lille sti. Det kan jo ske, men vi fortsatte og fortsatte selvom der ikke var nogen af de rød/hvide mærker. Helt idiotisk og utilgiveligt! Det værste var næsten at vi var totalt enige. Vi nærmest bekræftede hinanden i bare at gå videre!

For nu at slutte dette sørgelige kapitel, så gik vi jo tilbage og fandt den rette vej. Så vi nåede vores hotel lidt før kl. 19. Vi havde gået i alt 7 kilometer forkert, så Hanne nåede op på 29,5 og jeg på 33,5 km.

Det var søndag i går, så der var kun én restaurant åben i Lunas og da vi fandt den, stod der "Complett"! Hanne havde heldigvis skiftet til sin fine kjole, så værten anviste os alligevel et bord. Her fik vi så et fantastisk måltid, der opvejede dagens strabadser.

Kun skammen over dagens fejl sidder nok tilbage et stykke tid endnu.

Efterskrift fra november 2014:
Jeg brugte en app på min telefon, der hedder "Runkeeper". Den registrerer, hvor vi går, hvor hurtigt (3,47 km i gennemsnit over dagen), hvor mange kalorier jeg forbrænder (2.849 kalorier), hvor langt vi har gået (33,52 km), hvor længe vi har gået (9 timer og 37 minutter) og hvor mange højdemeter jeg har gået (1.615 højdemeter). Det viser sig, at den også gemmer vandringen på min konto et eller andet sted på nettet. Denne vandring kan man så visualisere på et kort.

Det har jeg gjort neden for. Kortet viser vandringen på vores skrækkelige dag, hvor vi gik forkert, og hvor tæt på målet vi i virkeligheden var, men ikke kunne se, fordi vi befandt os i et bjerglandskab med høje, høje træer.

Kortet viser hele dagens - alt for lange - vandring. Fra glemsomheden fra starten og idiotien ved slutningen af dagen. Ak, ja. Og så er det endda dokumenteret så det klodser. Desværre er kortet her bare et screendump, men nedenfor er der et Google Map link.

Her er linket til Google Maps' "levende" udgave af  vandringen: Klik her!

Hvis man zoomer tilstrækkeligt langt ind på vandringen - eksempelvis i begyndelsen - kan man se, at jeg har gået turen dér tre gange, idet de er tre røde streger!