fredag den 19. september 2014

Port Lauragais til Donneville i alt 468 km


Det er ikke altid til at vide, hvordan ens chambre d'hotes er, når man bestiller det via mobilen. Dagens værelse kom i hvert fald noget bag på os.
På en måde er det ok, men det er alligevel ganske rædselsfuldt. Farver, indretning, størrelse, alt er bare mislykket her. Der er bad og toilet bagerst i monstrummet. Værten er sød, men splitter gal. Farver, natur, sjæl, osv osv osv. Men ville først servere morgenmad kl 8:30, hvilket er ret sent for vandrere som os :-) Vi fik det ændret til kl 8:00 (tror vi).
Det er så kommet oven på 30 kilometers vandring. Ganske vist ad en super god sti, nemlig servicevejen ved siden af Canal du Midi, men alligevel! Og så var det varmt og fugtigt.
Vi slap også i dag med skrækken mht regn: Der kom nogle dråber i morges - så mange at vi tog regnjakker på - men det blev ikke til noget alvorligt. Det var næsten pjat.
Vi er lidt flade, så bloggen bliver kort.
I morgen har vi sidste vandring i denne omgang: omkring 22 km til vores hotel i centrum af Toulouse.

3 kommentarer:

mette sagde ...

Jeg skal da lige love for at der er forskel på de steder I overnatter. Hotel Renaissance i Castres og så det her, det ser nu ret festligt ud med de skønne stole udenfor og de flotte blomster på både hus og i haven og så lyskæden. Festligt

schaila sagde ...

Im Walde steht aus Holz ein Haus,
das sieht gewaltig hölzern aus,
mit großen Blumen drangeklebt.
Ich frag mich, wer darin wohl lebt?
Wer wohnt in sowas heute?
Es sind zwei Wandersleute.
Ein Lachen hört man in der Nacht,
dass Jesper flugs davon erwacht,
dann müssen beide lachen.
Ja, man erlebt schon Sachen !

Kitajaur sagde ...

Ja jeg syntes nu det ser spändende og farverigt ud, jeres overnatning. Man bliver helt glad af at se hytten, vognen eller hvad det nu er. Dröm at i ligger i en prärievogn, bare hestene mangler.
I er nu nogle seje "gamle". Ville önske jeg og hundene kunne tage sådan en tur, de har jo allerede deres egne rygsäkke. God sidste 22 km. Snart er det ren nydelse og hups svups er i tilbage i triste dk, så nyd de sidste dage. Kram fra lapland.