Vi stod op før syv for at kunne være ude af døren inden kl 8:00. Vi havde aftalt med de to søde franske søstre, Sylvania og Nicole, (63 og 61 år), at vi sammen skulle gå af en genvej til Chemin St. Jacques.
Men som Gandalf sagde - så vidt jeg husker - " Genvej bli'r sen vej "! Og dette skete så også for os fire. Vi (mis-) brugte næsten en time på at fjumre rundt inden vi nåede tilbage til den rigtige Chemin St. Jacques.
Nå men derfra gik det fint op igennem de meget smukke, men ret rå bjerge. Vejret var fint. Ikke for varmt, og selvom solen skinnede gav træerne megen skygge på stien. Vi gik fra ca 350 m, først op over 950 m, så lidt ned og så yderligere op over 1050 m, for så at ende her på hotellet i ca 880 m.
Alt i alt en hård dag, men ikke nogen dårlig dag.
Dagens største oplevelse havde vi, da vi på vej ned fra de 1050 m, ligesom kom ud af skoven og et helt nyt landskab åbnede sig for os:
Pludselig kunne vi se langt og vidt omkring os og der var lyse åbne marker med græssende køer!
Noget helt andet end de flotte, men mørke skove, vi lige havde forladt.
Den bjergkæde eller bjergformation, vi lige havde forladt, danner både vandskel og grænsen mellem departementerne Herault og Tarn. Mens vi gik i Herault så vi vinmarker, frugtplantager, hvide heste og masser af bjerge og kæmpestore skove. Nu ser vi grønne marker, køer, lugter kolort på stien og da vi spiste middag her til aften var maden også meget anderledes.Vi spiste og boede på Hotel-Restaurant Durand.
2 kommentarer:
Der Tag war hart, der Weg war steil,
sie schafften ihn gesund und heil.
und als sie aus dem Walde kamen,
da riefen beide laut ein "Amen"
und "Halleluja" und "Gottlob,
denn morgen wird es nicht so grob".
Und Jesper rief:"Oh Scheiße, nein"!
und trat in einen Kuhmist rein.
Hej i 2 glade vandrere. Lyder som I har haft nogle oplevelsesrige dage. Det er fantastisk det der med at komme fra skov, bjer til åbne vider. Ko lugten er jo bare en eksta charme. Kram fra os. Helle
Send en kommentar