Så er vi hjemme igen!

Mandag - i går altså - bød først på Intercity-tog fra Châteauroux til Paris Austerlitz, et par metroer (linie 5 og linie 6) fra banegården til busstoppet ved Denfer Rochereau, en bus til lufthavnen i Paris-Orly, et fly derfra til Kastrup, for så som prikken over i'et at køre med en metrobus fra Kastrup til Christianshavn midt om natten.

Alt gik planmæssigt bortset fra det med arbejdet på den københavnske metros spor.

Som altid dejligt at være hjemme igen.

Alt i alt har det været en fin tur omend noget kortere end vi plejer. Måske er vi efterhånden blevet forvænte med landskaberne og de mennesker vi møder, de byer vi går igennem og de steder vi spiser og de steder vi sover. For det var faktisk et fint område vi gik igennem og vi mødte en del rigtig søde og hjælpsomme mennesker, men alligevel lignede den ene dags landskaber nok den næste dags landskaber FOR meget i længden. Og det var ikke ret mange mennesker vi totalt set mødte og snakkede med. Som nævnt for nogle dage siden kun 4 andre vandrere som os.

Så da regnen satte ind efter dagene med de meget høje varmegrader, så kunne vi ligeså godt vende næsen hjemad.

Når man har gået så mange lange ture i Spanien og Frankrig, som vi efterhånden har, så bliver man nok mere kræsen og - som nævnt - forvænt, og det ER svært for de andre vandreruter at måle sig med den fra Le Puy-en-Velay til Saint Jean-Pied-de-Port, som vi gik i 2012. Den var virkelig fantastisk og er svær at overgå.

Nu må vi så se, hvad vi eventuelt finder på til næste år. Om vi vil fortsætte på Voie de Vézelay mod Saint Jean-Pied-de-Port eller finder på noget helt andet.

Sidste foto med telefonen i et spejl ved afgangen fra hotellet i Châteauroux midt i Frankrig.

La Châtre til Chateauroux

Ingen vandring i dag, andet end rundt i La Châtre indtil bussen kl. 13:50 til Chateauroux afgår. Let regn, sorte og grå skyer. Møgvejr også når man stort set bare skal slå tiden ihjel. Næsten ingen cafeer eller værtshuse åbne på grund af søndag. I en thesalon har vi dog ly i et stykke tid. Kirken er også åben!

Det har dog været tørvejr et stykke tid, da vi endelig sidder og venter på bussen, som det kan ses af billedet.

Chateauroux er på størrelse med Roskilde og ligeså provinsby-kedelig en søndag eftermiddag, men vi har heldigvis fundet et godt hotel.

Om aftenen lykkes det os at finde byens eneste åbne restaurant, La Scala, som viste sig at være ganske god.

Nu glæder vi os til morgendagen og til at komme hjem, for når man som vi nu har boet 13 forskellige steder på 14 dage, så kan man godt føle, man har været længe væk hjemmefra.

Chateaumeillant til La Châtre - i alt 236 km

Vores lille værelse på La Goutte Noire havde et loftsvindue og regnen har stort set trommet på det hele natten og morgenen med. Vejrudsigten siger regn og regn og regn og vi siger stop for denne gang ;-(

Som jeg skrev i går, så er det et fint landskab at vandre i, men i længden lidt kedeligt. At vandre videre i det, mens det regner vil være virkelig surt og vi tager jo disse ture for at havde det sjovt - ikke for at have det surt eller lide.

Vi tog derfor en taxa til den by vi ellers skulle have gået til - La Châtre - og har så bestilt tog- og fly-billetter til på mandag. Efter planen skulle vi lande i Kastrup sent mandag aften.

Nu, hvor vi har noget mere tid og ork til turisme, viser det sig, at La Châtre er en dejlig lille by med stort lørdagsmarked, museer mm.

Det viste sig tilfældigvis, at der var en lille udstilling på et lokalt museum lige i nærheden af vores hotel med den franske fotograf Robert Doisneau. Det var en meget sød og fin udstilling med temaet "en fotograf på museum", hvor Doisneau havde fotograferet en lang række besøgende på Louvre, der beså Mona Lisa. Desværre ingen som helst oplysninger om kamera, objektiv eller film.

De to fotos her viser vores hotel i morges og Hanne på marked i La Châtre.

Vi fik i øvrigt en super charolais tatarbøf til frokost :-)

Domaine de Vilotte til Chateaumeillant - i alt 236 km

Igen en dag med en fin vandring gennem det bølgende marklandskab med de store flokke af mestendels charolais kvæg iblandet lidt brune malkekøer. Vejret har været overskyet - fint at gå i - men lidt truende.

Efter vi er nået frem til vores hotel "La Goutte Noire" har regnen trommet på vores lille tagvindue. Så endnu en dag har vi været fantastisk heldige med at undgå regnen under vandringen.

Det er et virkelig godt landskab at vandre i: ingen store opstigningen eller ditto nedstigninger. Gode stier eller smalle asfalt veje næsten uden trafik.

MEN vi ser hele tiden mere af det samme og i modsætning til tidligere ture møder vi stort set ingen mennesker.

Et lille eksempel fra vores specielle vært fra i går: Da hans farfar købte ejendommen i 1909 var der 15 ansatte til at passe de 75 hektar. I dag passer 2 mand - efter opkøb mv - 350 hektar jord.

Der er simpelthen ikke ret mange mennesker tilbage på landet, hvilket jo også kan ses på de mange tomme huse.

Vi har i dag mødt endnu en pilgrim på vejen. En fransk kvinde, der sagde, at vi var de første hun havde mødt på de syv dage hun havde vandret! Alt i alt har vi mødt 4 (fire) på de 10 dage. Det er meget lidt.

SÅ for nu at gøre den lange historie en anelse kortere, så synes vi denne vandring er noget kedeligere end det vi har prøvet tidligere.

Heldigvis bor vi lige nu på et godt sted. Et lille værelse, men fint og hyggeligt, og restauranten skulle være ganske god ifølge Michelin guiden i receptionen ;-)

Saint Amand Montrond til Domaine La Vilotte - i alt 216 km

Vi var utroligt heldige i går med regnen, for det blev til rigtig meget regn efter vi var nået frem til hotellet. Og heldigvis var det så holdt op om morgenen, da vi vågnede. Vi forlod først hotellet kl. 9:30, så vejene var blevet nogenlunde tørre, da vi begav os afsted igen.

Det var overskyet og i forhold til tidligere noget køligere, så for første gang havde vi trøjer uden på skjorterne. Lidt senere måtte vi også tage regnjakkerne på igen, så det begyndte at støvregne.

Vi var igen heldige, for det blev kun til kortvarig støvregn. Virkelig en ændring i forhold til de foregående uhyggeligt varme dage.

Det er stadig et landskab med store kvægbrug, men det er blevet meget mere kuperet. Der begynder at komme nogle lange seje bakker, men smukt er her og faktisk et rigtig godt område at vandre i.

Egentlig skulle vi efter planen have gået 29,7 km i dag, men det var svært at komme igennem med overfor Hanne efter de 33 km i går. Derfor havde jeg fundet et sted lidt uden for selve ruten, som kun lå 23 km fra Saint Amand Montrond.

Som det ses af billedet et smukt sted og - viste det sig - noget specielt, men også ganske dejligt.

Huset ejes af en 73-årige pensioneret mand, der også lavede aftensmaden til os og spiste med os. Sød, men blev vist lidt fuld. Huset er fyldt med smukke ting, men også alt muligt mærkeligt. Eksempelvis samler han på gamle fjernsyn og radioer, hvilket måske skyldes hans fortid i Radio Luxembourg, hvor han i en periode var marketingchef.

Vi mødte forleden dag endelig en anden pilgrim, nemlig Heinz fra Winterthur i Schweiz. Men ellers møder vi ingen, der vandrer. Meget mærkeligt.

Valigny til Saint Amand Montrond - i alt 191,5 km

Så kom vejrskiftet!

Overskyet hele formiddagen og frem til ved 14-tiden, hvor det begyndte at smådryppe. Senere lidt mere regn, men stadig i meget moderate mængder. Vi tog regnjakkerne på og af og på, men slap faktisk igennem de 33 km uden at blive rigtig våde. Temperaturen var i forhold til de foregående dag meget tilpas og fin for et par gamle vandrere.

Vi er alligevel lidt flade og møre efter så lang en vandring. Havde det været med varmegrader som i går eller forgårs, havde vi næppe overlevet. Varmen betyder  forfærdelig meget for ens velbefindende, når man vandrer. Men varmemæssigt har det været en fin dag.

Et stykke tid efter at vi nåede vores dejlige hotel i Saint Amand Montrond har det - for nu at sige det på dansk - pisset ned. Vi håber så, at det har regnet af, til vi skal videre i morgen.

Vi har nydt en dejlig middag i aften med fire retter. Hovedretten en dejlig and. Forretten var for mit (Jespers) vedkommende lidt speciel: Profitterolles med chevre. ( Se foto!) Det smagte dejligt, men jeg springer nok chevren over et par dage.

Landskabet har igen ændret sig lidt. Det er blevet meget mere "fladt" uden på nogen måde at være blevet kedeligt. De sidste 10-15 km af turen gik vi langs kanal "du Berry". Den er desværre ikke længere i brug, forstået på den måde, at sluserne ikke længere kan bruges, og der var ikke antydninger af både at se. Selve sluseportene er væk. Men det er dejligt at vandre langs kanalerne alligevel, for det er både smukt og ganske behageligt.

Tak for alle kommentarerne, ikke mindst Wolfgangs digte.

Le Veurdre til Valigny - i alt 158,5 km

Det er ULIDELIGT at vandre i denne varme! Og hvorfor vi så gør det er svært at sige. MEN vi gør det!

Også i dag har det været en rædselsfuld varm dag, men ikke helt så slem som i går, hvor vores Vibram-såler satte dybe aftryk i den bløde asfalt. Det har blæst lidt i dag og turen har været kortere end i går, så vi har trods alt overlevet.

Vi kom i går over floden l'Allier, der danner grænsen mellem Bourgogne og Auvergne og floden var også demarkationslinien mellem det besatte og det frie Frankrig den 23. juni 1940. Så kom der også lidt historie med i fortællingen.

Vi synes at se små ændringer i vegetation, byggestil og landbrug. I hvert fald er har nu langt mere malkekvæg (som lugter noget mere landligt end Charollais kvæg).

Ifølge skrifterne (Miam-Miam-Dodo) skulle dagens vandring være på 22 km. Men ved vores målinger på vejen kan vi se, at vi har gået 24,9 km efter Hannes måling og 24,7 km efter min måling. Det er klart, at de faktuelle målinger viser en lidt længere afstand end dem, der foregår af kort mv., fordi alle vores skæve trin kommer med.

Men det mest fantastiske er, at der er så stor overensstemmelse mellem Hannes og min måling. Min måling foretages med det ypperste af dagens teknologi: en mobiltelefon med GPS, der fanger en række sattelitter, mens Hannes er en primitiv skridttæller, omend en digital en af slagsen, der bare tæller antal skridt og ganger op med den skridtlængde, der er kodet ind.

Det turde fremgå, at afstandene er ret vigtige for os!

Magny-Cours til Le Veurdre - i alt 133,5 km

En lang lang meget meget varm vandringsdag igennem et smukt smukt landskab.

Det har været rigtig varmt i dag: nogle på vejen sagde 35 grader og her kl. 22 er der 26 grader. Det har været en god og dejlig vandring, men på grund af varmen bliver det enormt hårdt at gå knap 29 km, især når turen er stipuleret til 24 km.

Heldigvis havde vi og gik rigeligt med vand, så egentlig led vi ingen nød, men det er bare pissehårdt at vandre i en sådan varme. Landskabet var heldigvis med os: et smukt bølgende mark landskab fyldt med flot charollais kvæg spredt ud over markerne.

Vi startede dagen med at gå i en allerhelvedes larm fra vi ved ikke hvor mange motorcykler, der larmede rundt på Magny-Cours banen (http://www.circuitmagnycours.com/). Vi gik nemlig i en stor bue omkring banen, men larmen var helt utrolig, selvom der var bakker og masser af grønne hække, der skærmede for udsynet på banen, men absolut ikke for lyden.

Landskabet har ændret karakter. Vi ser igen lidt vinmarker, der er fersken træer, æbletræer, majs marker og selvfølgelig stadig masser af græsmarker med det hvide charollais kvæg.

Vi håber ikke varmen fortsætter lige så voldsomt som i dag, men stadig med sol på et lidt lavere blus.

Vi har i øvrigt luret, hvem der gemmer sig bag de forskellige "anonym", men det vil være dejligt, om I som Mette satte jeres navn under;-)

Jeg kaster mig ud i det ukendte med vedhæftede foto af vores forret i går, som vi var meget glade for. Hele gårsdagens middag var i øvrigt fantastisk fin.

Nevers til Magny-Cours - i alt 104,5 km

Måske er der ved at være en forandring i vejret på vej. Der var i hvert fald skyer på himlen og vi fik vel otte regndråber på vejen i dag. Men her er fortsat rigtig dejligt varmt.

Vi havde en relativt kort vandring i dag, men da vi ville være kommet alt for tidligt frem til vores chambres d'hotes, gik vi ind til Magny-Cours' midte og fandt en bager, der lige før lukketid (kl. 13) kunne sælge os to quiche, som vi så nød på en bænk ved kirken. Så turen er alligevel blevet på 17,5 km.

Nevers var eller havde været en smuk gammel by, men efter vi var gået over den lange bro over Loire-floden, gik vi noget kolde over forstaden, vejen og landskabet. Det var i et par timer gudsjammerligt kedeligt at gå på den lidt for megen asfalt. Vi savner stier med grus!

I Magny-Cours mødte vi for allerførste gang et par pilgrimme. To tysker herrer, der havde taget toget til Nevers for at fortsætte en vandring, de havde afsluttet i Nevers for to år siden. Måske møder vi dem igen.

Vi har dog funderet en del over om manglen på pilgrimme og den alt for megen asfalt betyder, at vi har valgt en forkert pilgrimsrute i år. Her ER ikke så spændende at gå som på ruterne fra Le Puy og sydpå. MEN det er jo med vilje vi har valgt at gå en tur uden høje bjerge, så måske skal vi bare vænne os til det. Vi får se, hvad de næste dage byder på af gode oplevelser.

Vi bor i øvrigt på et dejligt chambres d'hotes, men desværre med et meget ringe Internet. I hvert fald her i vores lille hus. Hanne er lidt skuffet over internetmanglen, for så kan hun ikke få sit Netflix-fix, som hun ellers har kunnet andre aftener.

Premery til Nevers - i alt 87 km

Som den opmærksomme læser allerede har indset, så er der mere end 77 km mellem Vèzelay og Nederst. Der er nemlig 105 km i følge guidebøgerne om Chemin de Vèzelay.

Men endnu en gang har vi sprunget over hvor gærdet er lavt sat, fordi det ikke var muligt at finde et overnatningssted. Vi ville have overnattet på det ENESTE mulige sted i Guérigny - et hotel med 8 værelser - men det var totalt optaget.

Heldigvis boede vi hos en utrolig sød mand på Les Copain i Premery, og han kørte os i morges fra Premery til Guérigny, hvorfra vi så er gået de 14,7 km til Nevers.

Nevers er en stor by med bl.a.  universitetet og en kæmpe katedral, som vi naturligvis besøgte. Mærkeligt nok var den - kunne man se - under ombygning, men det viste sig, at RAF i 1944 ved en fejl kom til at bombe den sønder og sammen. Og siden 1965 har man genopbygget den, men tilsyneladende langtfra færdig med det. Den er dog alligevel flot og imponerende.

Igen i dag var ruten præget af en hel del landevej, og det er altså ikke særlig spændende at vandre i venstre side af smalle veje, mens det suser biler forbi. Vi håber stærkt på, at der kommer noget mindre landevej  og meget mere sti i skove eller bare i det smukke landskab.

Heller ikke i dag har vi mødt en eneste anden pilgrim/vandrer på vores vej. Det er meget mærkeligt!

Vores vært i Premery sagde, at der næsten ingen pilgrimme var i år, men han havde naturligvis ikke nogen forklaring på det.

Så vi undrer os bare stadig.

Her til aften måtte jeg ringe til tre forskellige steder, før vi fik en overnatning, hvor vi også kunne få noget at spise. Det franske system med mindst én ugentlig lukkedag er en pestilens. Ingen kan tilsyneladende finde ud af det og slet ikke vores guidebog Miam Miam Dodo, der har en del fejl, bl.a. omkring det med  lukkedage. Det letter jo ikke ligefrem planlægningen af turen.

Landskabet er meget smukt, men når vi går gennem de små landsbyer eller de mindre" rigtige" byer, så har vi virkelig set fattigdommen og forfaldet. Der er mange smukke og fine bygninger i Bourgogne, men der er sandelig også en masse ruiner og gammelt lort ude på landet.

Alle kan kommentere nu, hvis de gider

Der er mange - ihvertfald fald én - der har beklaget sig over, at man skala have en Gmail for at kunne kommentere på denne blog. Derfor har jeg nu gjort det muligt for ALLE at skrive kommentarer, men hvis der kommer for mange anonyme spydigheder eller ondskabsfuldheder, så ændrer jeg det igen.

Jeg håber så tilgengæld, at denne åbenhed giver mange sjove og gode kommentarer til vores vandring og bloggen.

Dårlige blogfotos!

Jeg fatter ikke hvad der sker, men det er mig ikke muligt at få mine fotos til at se ordentlige ud, uanset hvilken app jeg bruger :-(

Det mærkelige er jo, at jeg har blogget siden 2008 og man skulle jo tro kvaliteten af apps ville følge med udviklingen af den hardware jeg slæber rundt med. Men det er den hidtil ringeste kvalitet af fotografier, jeg har kunnet levere i år.

Men jeg fortsætter min søgen, så jeg kan lægge fotos af en bedre kvalitet på bloggen.

Ny blogger app - forsøg med et par fotos fra dagen

Nu har jeg investeret i en tredje blogger app og vil prøve om den dur.

Her er Hanne ved en pæl med to forskellige budskaber med vejvisning: det blå og gule kryds siger, at her skal vi ikke gå, mens de to øverste siger, at vi er på den rigtige vej. De to øverste er nye, mens den underste er gammel, hvilket man nemt kan glemme i varmen ;-)




- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Avenue Saint-Jean,Corbigny,Frankrig

Neuffontaines til Corbigny - i alt 54 km

Det går virkelig godt med vandringen, men jeg har STORE problemer med at skrive på min blog. Jeg vil helst bruge iPad'en, fordi den har et stort tastatur, men de blogger-apps jeg har fundet og købt er noget værre møg. Nok fordi Apple og Google ikke er særlig gode venner. Blogspot er jo Googles.





Nå, men det har været en fin dag med en smuk vandring i gennem et dejligt smukt bølgende landskab med grønne græsmarker, store egetræer og masser af hvide køer, kalve og en enkelt stor tyr. Et virkelig godt landskab at vandre i. Det er kun varmen, der er lidt hård ved os for tiden, men man skal jo nødig klage, når vi tænker på sommeren i Danmark i år.

Vézelay til Neuffontaines - i alt 36 km.

Vores første rigtige vandringsdag blev god, men hård.

Vejret er nu skiftet fuldstændigt til skyfri blå himmel og varmt. Vi skulle kun gå 19,7 km i drag, men vi gik forkert et sted og kom til at gå 26 km istedet for de knap 20. Det er enormt surt, når man i forvejen er i ringe træning og har planlagt en langsom og rimelig start på vandringen. Så selvom det var en dejlig og smuk rute, så blev vi noget flade til sidst.

Grunden til at vi gik forkert var både vores egen og afmærkningens skyld. Vi følger jo nogle markeringer: gule og blå striber, samt en blå muslingeskal på gul baggrund, og det burde være ret enkelt. Men der manglede en afmærkning, dér, hvor vi skulle være drejet fra, men til gengæld sad der en gammel udgave af muslingeskallen lidt senere, og den fulgte vi så desværre indtil vi fandt ud af, at vi var helt forkert på den.

Nå, men vi har så fået en lidt hårdere start end vi havde regnet med, men til gengæld lært at ses os bedre for.

Vi sluttede dagen af i et dejligt Chambres d'hotes med et fint værelse og dejlig mad.

(Bloggen bliver kort og uden billeder, da der ikke er internet her).

En stille dag i Vézelay - fortsat

Nå nu fandt jeg ud af hvordan jeg kan redigere mine fotos på bloggen, så her kommer lidt flere.

 

Den meget meget enkle og smukke katedral i Vézelay, som hedder "Basilique Sainte-Marie-Madeleine". Der er INGEN Kristus afbildninger i selve katedralen. Ingen lidende Jesus på korset. Kun nogle meget enkle store trækors i kirkerummet langs væggene.

 

Kun i krypten fandt vi et lille kors med den korsfæstede Jesus. 

I går aftes nåede vi op til katedralen inden vesper kl. 18:30 og vi overværede en - alt alt for lang - men smuk ceremoni, hvor 12 nonner og 4 præster sang meget meget smukt. I modsætning til, hvad vi har overværet i Le Puy en Velay og i Santiago des Compostella, var beskedenheden og enkeltheden meget påfaldende her. Det irriterede dog mig helt utroligt, at den førende præst må være kommet fra USA, for jeg har aldrig hørt fransk talt med så meget kartoffel i munden.

 

Der er mange katte i byen. Måske syntes Jesus mor godt om katte, for også til messen i går var der en kat.

 

Hanne synes også der skal være fotos af mig, så her er jeg med basilikaen i baggrunden.

En stille dag i Vézelay

I går regnede det og selvom vejrudsigten havde lovet flor vejr, vågnede vi op til et gråt skydække, som dog i løbet af dagen er lettet. Vi har set en del til sol og blå himmel og håber på godt vejr de næste mange dage.

Vézelay er en sød og smuk gammel by med en del gammeldags butikker. Bedst af alt én, der solgte fotografier, som han selv tager og kopier og sælger, ligesom før det digitale foto. Jeg fik lov at tage et billed af ham i butikken, men måtte love ikke at lægge det på internettet. Så det må jeg jo holde, men gadebilledet er vel ok at bruge.

(Jeg bruger en ny app på min iPad, så jeg ved ikke helt, hvordan mine fotos bliver på bloggen, så jeg publicerer lige dette indlæg).

 

En lang dags rejse fra Christianshavn til Vézelay

Vækkeuret ringede klokken 5 i morges for vi kan godt lide at have god tid inden vi skal afsted og nå et fly. Vi var afsted fra Christianshavn ved 6:30 tiden. Vores fly gik kl. 8:25, men vi skulle jo helst bruge vores mimrekort fra Christianshavn til lufthavnen! (Der er spærretid mellem 7 og 9 for os med pensionist kort på metroen).

Det blev så en dag med rigtig mange forskellige transportmidler, men alt forløb fuldstændig efter planen, som var gennemarbejdet hjemmefra indtil mindste detalje ;-)

Vi fløj altså kl. 8:25 med SAS til Paris (CdG), her ventede vi lidt for længe efter min smag på bagagen. Vi skulle jo nå et tog til Vézelay fra Paris-Bercy kl. 12:34. Faktisk var vi næsten en time om at komme ud af CdG og til vi sad i toget mod Paris centrum. Og det kan jo godt sætte en ældre mand, der altid forudser problemer forude, i lidt affekt.

Men det forløb utroligt fint: vi var på Chatelet-les-Halles på små 30 minutter, fik skiftet til Metro 14 (mod Olymiades) og var fremme på Paris-Bercy i så god tid, at vi kunne nå at købe vand og baguettes til togturen.

Togturen tog 2 1/2 time og forløb gnidningsløst, og vi kunne stå af på stationen Sermizelles lige kl. 15. Der er nu nærmere et trinbrædt!

Det har været overskyet hele dagen, men på vores vandretur fra Sermizelles til Vézelay kom der først støvregn, men senere rigtig regn. Vi var fremme ved 17-tiden på vores hotel godt våde udefra, så vel som indefra på grund af det lumre vejr og vandringen.

Vézelay er en smuk smuk by, som jeg vil fortælle meget mere om i morgen. 

Der vil også kommebillder på bloggen i morgen. Jeg er lidt flad nu efter de mange transportmidler vi har brugt i dag og den dejlige middag med en god lokal bourgogne til.

Så skal vi snart afsted igen!

Der er nu næsten gået et år siden vi kom hjem fra vandreturen Chemin de Regordane fra Le Puy en Velay til St. Gilles og videre til Camarguen.

Så nu er det på tide at komme afsted igen.

Også denne gang er det en vandretur i Frankrig det gælder og igen en af pilgrimsruterne. Frankrig, fordi det er et pragtfuldt land at vandre i og en pilgrimsrute fordi infrastrukturen - alt andet lige - er bedre end på de "almindelige" vandreruter: der er langt flere overnatningssteder og spisesteder.

Vi har i år valgt at gå på Voie de Vézelay og vi tager afsted om 14 dage.

Ruten starter i den lille - vistnok meget smukke - by Vézelay i Bourgogne og går så mod sydvest hele vejen til Saint-Jean Pied-de-Port ved Pyrenæerne.

Saint-Jean Pied-de-Port var dér vi begyndte vores allerførste lange vandring i 2008.

Der er to veje fra Vézelay: en nordlig og en sydlig rute. Vi vælger nok den sydlige rute, da der synes at være flere overnatningsmuligheder på denne end på den nordlige gren.

Vi når næppe til Saint-Jean Pied-de-Port i år. Hele turen er omkring 925 km, og når man som os kun går omkring 20-24 km pr. dag vil det tage over 40 dage at gå hele vejen. Men man kan aldrig vide ;-)

Så vidt vi kan læse os til skulle denne pilgrimsrute være noget lettere at gå, fordi man går uden om Massif Central, og derved - forhåbentlig - ikke møder så mange bjerge og dermed opstigninger og nedstigninger.

Så hvis nu det går fantastisk godt med fødderne og med vejret,  kan det være vi bliver længe væk og vandrer langt, men hvis vejret arter sig som sidste år, så bliver det nok en kortere tur. Og i sidste ende er det jo fødderne, benene og helbredet, der styrer.

Men mere om det senere.