søndag den 22. marts 2026

Snart på vej til Kyushu

Så nærmer tiden sig for vores afrejse til Japan. Vores fjerde besøg i det fantastiske land.

Vi glæder os voldsomt til denne tur, som bliver meget anderledes end de tre forrige. 

Det er i hvert fald planen: Vi skal nemlig ikke vandre, men bare være "turister" og  vi skal ikke ustandselig lede efter et sted at overnatte, da vi har booket overnatning alle nætterne!

Selvom vi ikke skal vandre og meget er planlagt på forhånd, håber jeg bloggen her alligevel kan blive lidt interessant at læse. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste og jeg håber at kunne lægge mange fotografier fra Kyushu op på bloggen. 

Det er i øvrigt dejligt at tage afsted og vide, at venner og naboer ser efter og passer på vores hjem.

Vi er også spændte på om vi får ligeså mange og dejlige kommentarer, som vi har fået de tidligere år. Det håber vi på.

 

Ingen kommentarer: