Nagasaki i solskin

Vi var jo ret flade efter den lange rejse, men da vi efter en god nats søvn tog fat på den japanske morgen mad fik vi nyt mod på livet.

Vi var også vågnet op til et dejligt solskins vejr og udsigten sagde op til 19 grader. Så vi gik ret glade ud i Nagasakis trafik. Byen er faktisk på størrelse med København med 1,2 mill. Indbyggere, så der er en ret stor trafik på de store gader i byen, hvor vi har hotel. Vores hotel ligger tæt på stationen og havnen og i et noget mindre charmerende område end jeg havde forestillet mig, da jeg bookede det. Det ligger ved en lille flod, men som lige nu nærmest er en halvtudtørret å.

Vi var faktisk lidt skuffede over byen, da vi bevægede os ud i den. For kønt var der ikke med alle mulige og helt umulige kæmpebygninger op ad hinanden. Man kan blive helt glad ved København ved synet af byggeriet her. Selv Roskilde synes smuk i sammen ligning med Nagasakis byggeri. 

Vi blev dog i løbet af dagen meget gladere for byen, men ikke på grund af dens arkitektur.

På grund af det fine vejr begyndte vi vores rundtur i Nagasaki med at vandre over til en svævebane, der går op til toppen af Mt. Inasa. Heroppe fra fik vi et flot, flot vue udover Nagasaki til den ene side og havet og de mange små og store øer på den anden side. Synet heroppe fra skulle være virkelig flot om aftenen. Måske tager vi derop én af aftenerne. 

Fotos af udsigter bliver sjældent særlig gode, så her er et andet dejligt syn på Mt. Inasa.

Vi tag svævebanen ned igen og gik over til en sporvogn for at køre ud til stedet, hvor verdens anden atombombeangreb fandt sted den 9. august 1945 kl. 11:02. Der er skabt et helt kompleks af parker, museum og mindested i området, hvor over bomben blev bragt til eksplosion. En fin park med en ret gyselig 10 meter høj statue skabt med en smuk hensigt: fred på jorden og aldrig mere brug af atomvåben.

Vi besøgte efter fredsparken epicentret og i nærheden af det et meget, meget smukt og betagende mindested for ofrene efter atombomben. Det var fantastisk enkelt og sobert og vi blev begge ret bevæget, selvom der overhovedet ikke var billeder eller andet. Bare enkelhed og stille vandflader. 

Heldigvis blev vi i lidt bedre humør ved synet af dette træ:

Vi tog sporvognen tilbage mod vores hotel, men valgte så at gå op til et sted, hvor jeg på nettet havde fundet en fotohandler med brugte kameraer. Det var dog lidt pauvert udvalg af kameraer, så samlingen blev (heldigvis) ikke forøget.

Men på grund af gåturen ud til butikken fandt vi et stort område med masser af butikker i overdækkede gader. Der var her et helt andet liv end nede ved stationen. Vi købte dog heller ikke her noget som helst, men det var sjovt at gå rundt i området.

Vi sluttede dagen af med besøg i hotellets onsen. Desværre jo ikke sammen, da man her bader kønsopdelte: mænd for sig og kvinder for sig. Mit onsenvand var 44 grader. Det var skønt.