Efter nu at have sovet i egne senge, at have fået vasket tøjet "rigtigt" er det vel tid til at gøre en slags status over og efter vandreturen.
Det har virkelig været en fin tur, og selvom jeg/vi brokkede os lidt over den megen varme på ét tidspunkt og kulden på et andet, så har vi været sindssygt heldige med vejret. Vi fik næsten ikke regn, men var virkelig så heldige, at vi var nået frem til vores logi inden det brød løs.
Vi hørte sidst på turen om et par unge fyre, der havde siddet i et kapel i 3 timer, mens skybruddet var der. Samtidig lå vi og hvilede og kikkede ud på svømmepølen, der var ved at løbe over! Vi havde kun vores nyindkøbte fancy kyllingegule/citronfarvede regnsæt på én gang. Jeg nåede endda ikke engang at få taget regnbukserne på inden regnen holdt op. Så ja, vi har virkelig været heldige.
Hanne har jo en skridttæller med, og opgør hver dag, hvor mange skridt hun har taget og hvor mange kilometer, det svarer til. (skridtlængden er sat til 68 cm). Faktisk passer skridttællerens km og dem, der er oplyst i guidebøgerne ganske pænt, og det er en stor hjælp undervejs, nogenlunde at kunne se, hvor langt vi er nået på f.eks. 2 timer. Alt i alt har Hanne gået 532.271 skridt på turen svarende til 362 km. Mine guidebøger siger 345 km, men Hannes km passer nok bedre.
En eller anden venlig sjæl har opgjort, at man på turen fra Genéve til Le Puy-en-Velay går 7,1 km op og ligeledes 7,1 km ned. Så mange bjerge og dale ligger der på ruten. Vi har nu også ind i mellem kunne mærke den megen op og ned.
Vi har generelt boet godt. Kun to ud af de 19 overnatninger var mindre gode, men de var ikke hæslige. Vi boede på 8 chambres d'hôtes, der alle var gode eller fremragende, på 9 hoteller, der var gode eller ok og på 2 ringe hoteller. Det ene af disse var et såkaldt "Auberge" og selvom der var rent, så var det absolut ikke spændende. Min gamle mor ville have sagt, at der var lidt "pauvert". Ejeren havde dog en kæmpestor gul Ducati motorcykel stående i baren, så helt skidt kan forretningen næppe gå.
Vi har også spist godt, og selvom vi har spist både godt og rigeligt har jeg dog tabt 2 kg og Hanne 1/2 kg. Desuden så er - regner vi med - en stor del af fedtvævet blevet transformeret til muskler :-)
Et af de spisesteder jeg ikke nåede at skrive om var på et château.
Når jeg bestiller værelse - både på hotel og chambres d'hôtes - så bestiller jeg middagsmad (morgenmad er der altid). Men på chambres d'hôtes'et i Bourg-Argental (stedet med de mest forfærdelige farver og udsmykninger, bl.a. en stor Mona Lisa kopi) gad de åbenbart ikke lave mad til os, så vi blev kørt til Château de Bobigneux godt 10 minutter fra værelset i bil. Og naturligvis blev vi hentet igen, da vi havde spist. Vi ringede bare!
Det var en super god oplevelse. Udover en vidunderlig middag viste det sig, at den meget charmerende chefkok, Jacques Labere, talte et fremragende dansk! Han havde været kok på Grønland i 18 år fra 1973 til 1991. Han sagde også han talte grønlandsk, men det kunne vi jo ikke rigtig teste. Han var vanvittig sød og det var et dejligt sted, med nogle få værelser og en stor restaurant, som folk kom kørende til fra nær og fjern. Det hele blev drevet af familien.
En anden af de virkelig gode oplevelser var overnatningen hos Anne-Marie Besson på "Les Herbes Sauvages" . Hun var virkelig charmerende og klog og hun havde et chambres d'hôtes man virkelig gerne ville besøge igen.
Vi havde ingen dårlige oplevelser på turen overhovedet!
Hvis, denne vandring havde været vores første i Frankrig, ville vi havde syntes den havde været helt, helt fantastisk, men det er den anden, og turen sidste år fra Le Puy-en-Velay til St Jean-Pied-de-Port var på to måder bedre end denne:
For det første var der langt flere medvandrere, som vi snakkede med og fulgtes med i perioder. Der var næsten ingen andre og slet ingen vi fulgtes med på turen i år. Det giver et ekstra krydderi på vandringerne, når man møder andre mennesker.
For det andet var byerne og stederne sidste år nok lidt mere interessante, spændende eller flotte end de byer vi gik igennem i år. Der var flere "seværdigheder" på sidste års tur og byerne var rigere og meget mere prangende.
Så hvis man skal - og det bør man - vandre i Frankrig, så er det Chemin du Puy (Via Podensis) man skal vælge som det første, men man skal ikke kimse af Via Gebennensis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar