mandag den 12. september 2016

Magny-Cours til Le Veurdre - i alt 133,5 km


En lang lang meget meget varm vandringsdag igennem et smukt smukt landskab.
Det har været rigtig varmt i dag: nogle på vejen sagde 35 grader og her kl. 22 er der 26 grader. Det har været en god og dejlig vandring, men på grund af varmen bliver det enormt hårdt at gå knap 29 km, især når turen er stipuleret til 24 km.
Heldigvis havde vi og gik rigeligt med vand, så egentlig led vi ingen nød, men det er bare pissehårdt at vandre i en sådan varme. Landskabet var heldigvis med os: et smukt bølgende mark landskab fyldt med flot charollais kvæg spredt ud over markerne.
Vi startede dagen med at gå i en allerhelvedes larm fra vi ved ikke hvor mange motorcykler, der larmede rundt på Magny-Cours banen (http://www.circuitmagnycours.com/). Vi gik nemlig i en stor bue omkring banen, men larmen var helt utrolig, selvom der var bakker og masser af grønne hække, der skærmede for udsynet på banen, men absolut ikke for lyden.
Landskabet har ændret karakter. Vi ser igen lidt vinmarker, der er fersken træer, æbletræer, majs marker og selvfølgelig stadig masser af græsmarker med det hvide charollais kvæg.
Vi håber ikke varmen fortsætter lige så voldsomt som i dag, men stadig med sol på et lidt lavere blus.
Vi har i øvrigt luret, hvem der gemmer sig bag de forskellige "anonym", men det vil være dejligt, om I som Mette satte jeres navn under;-)
Jeg kaster mig ud i det ukendte med vedhæftede foto af vores forret i går, som vi var meget glade for. Hele gårsdagens middag var i øvrigt fantastisk fin.

4 kommentarer:

Jytte sagde ...

Det er rigtig hyggeligt at læse om Jeres tur. Synd for Jer med den voldsomme varme. Jeg beundrer meget, at du har energi til at skrive efter en lang strabadserende dag. I Roskilde nyder vi et vældig dejligt og lunt sensommervejr.
Fortsat god tur.
Kh Jytte

Jytte sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Ein Foto! Welch ein Bild für Götter!
Da lacht das Herz, das Auge auch,
dies ist kein Bild für miese Spötter,
dies ist für den verwöhnten Bauch.
Das Wasser läuft im Mund zusammen,
wenn man da sieht die leckre Pracht.
Woher wird all das Leckre stammen?
Dies hat der HERR für euch gemacht!

Dabbeljuh

mette sagde ...

Det ser herligt ud. Man bliver helt sulten af at se billedet så nu går Flemming og jeg ud og spiser.