søndag den 11. september 2016

Nevers til Magny-Cours - i alt 104,5 km

Måske er der ved at være en forandring i vejret på vej. Der var i hvert fald skyer på himlen og vi fik vel otte regndråber på vejen i dag. Men her er fortsat rigtig dejligt varmt.
Vi havde en relativt kort vandring i dag, men da vi ville være kommet alt for tidligt frem til vores chambres d'hotes, gik vi ind til Magny-Cours' midte og fandt en bager, der lige før lukketid (kl. 13) kunne sælge os to quiche, som vi så nød på en bænk ved kirken. Så turen er alligevel blevet på 17,5 km.
Nevers var eller havde været en smuk gammel by, men efter vi var gået over den lange bro over Loire-floden, gik vi noget kolde over forstaden, vejen og landskabet. Det var i et par timer gudsjammerligt kedeligt at gå på den lidt for megen asfalt. Vi savner stier med grus!
I Magny-Cours mødte vi for allerførste gang et par pilgrimme. To tysker herrer, der havde taget toget til Nevers for at fortsætte en vandring, de havde afsluttet i Nevers for to år siden. Måske møder vi dem igen.
Vi har dog funderet en del over om manglen på pilgrimme og den alt for megen asfalt betyder, at vi har valgt en forkert pilgrimsrute i år. Her ER ikke så spændende at gå som på ruterne fra Le Puy og sydpå. MEN det er jo med vilje vi har valgt at gå en tur uden høje bjerge, så måske skal vi bare vænne os til det. Vi får se, hvad de næste dage byder på af gode oplevelser.
Vi bor i øvrigt på et dejligt chambres d'hotes, men desværre med et meget ringe Internet. I hvert fald her i vores lille hus. Hanne er lidt skuffet over internetmanglen, for så kan hun ikke få sit Netflix-fix, som hun ellers har kunnet andre aftener.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

In Magny-Cours traf man zwei Herrn.
Auch diese Herren pilgern gern.
Und Jesper sprach: "Wo kommt ihr her?"
Die Herren sprachen: "Aus Nevers."
"Ach so", sprach Hanne, "Interessant,
wollt ihr noch weiter durch das Land?"
Der eine kramt in seiner Tasche,
der andre trinkt aus seiner Flasche .......
"Na, schaun wir mal, wir werden sehn."
Dann sah man sie von dannen gehen.

Anonym sagde ...

Netflix? Når man er ude at vandre?.så må det være et kedeligt sted, for ellers må dagens indtryk da skulle vejes og måles i løbet af aftenen.

mette sagde ...

Det er da meget hyggeligt at tage sig et Fix og et netflix fix er da ret uskyldigt😃