Så er vi hjemme igen!

Mandag - i går altså - bød først på Intercity-tog fra Châteauroux til Paris Austerlitz, et par metroer (linie 5 og linie 6) fra banegården til busstoppet ved Denfer Rochereau, en bus til lufthavnen i Paris-Orly, et fly derfra til Kastrup, for så som prikken over i'et at køre med en metrobus fra Kastrup til Christianshavn midt om natten.

Alt gik planmæssigt bortset fra det med arbejdet på den københavnske metros spor.

Som altid dejligt at være hjemme igen.

Alt i alt har det været en fin tur omend noget kortere end vi plejer. Måske er vi efterhånden blevet forvænte med landskaberne og de mennesker vi møder, de byer vi går igennem og de steder vi spiser og de steder vi sover. For det var faktisk et fint område vi gik igennem og vi mødte en del rigtig søde og hjælpsomme mennesker, men alligevel lignede den ene dags landskaber nok den næste dags landskaber FOR meget i længden. Og det var ikke ret mange mennesker vi totalt set mødte og snakkede med. Som nævnt for nogle dage siden kun 4 andre vandrere som os.

Så da regnen satte ind efter dagene med de meget høje varmegrader, så kunne vi ligeså godt vende næsen hjemad.

Når man har gået så mange lange ture i Spanien og Frankrig, som vi efterhånden har, så bliver man nok mere kræsen og - som nævnt - forvænt, og det ER svært for de andre vandreruter at måle sig med den fra Le Puy-en-Velay til Saint Jean-Pied-de-Port, som vi gik i 2012. Den var virkelig fantastisk og er svær at overgå.

Nu må vi så se, hvad vi eventuelt finder på til næste år. Om vi vil fortsætte på Voie de Vézelay mod Saint Jean-Pied-de-Port eller finder på noget helt andet.

Sidste foto med telefonen i et spejl ved afgangen fra hotellet i Châteauroux midt i Frankrig.