søndag den 10. september 2017

Auch til L'Isle de Noë i alt 116 km

En mærkelig dag i dag. Mest fordi Hanne ret tidligt på dagen begyndte at have det skidt med ondt i halsen og øm i kroppen. Så den første del af turen var tung for hende. Det blev lidt bedre efter et hvil, men det blev en hård dag.

Vi passerede Auch uden at tage os tid til at besøge katedralen, fordi dagen efter planen faktisk var den længste på hele turen og Hanne havde det skidt. Det var måske lidt ærgerligt for folk, vi har mødt, siger både byen og kirke mm. skulle være udsøgt.

Vejret var virkelig omskifteligt mest med tunge skyer, men også med sol ind imellem, samt en ordentlig byge ved 14-tiden. Det blæste også, så når vi var våde af sved og blæsten fik én, så blev det skidekoldt. Det er nok også en af grundene til at Hanne er forkølet eller hvad det nu er.

Landskabet er smukt med store bølgende marker og skove og stadig næsten intet kvæg. Det virker som et meget frodigt område. Som jeg skrev en af de andre dage, så et landskabet bølgende bakker, som på Sjælland, men så alligevel ikke. Bakkerne er meget større og bredere, men stadig med en  - undskyld jeg skriver det - kvindelig blødhed.

Da vi nåede den første landsby, Barran, efter Auch, havde vi gået 21 km (Hannes skridttæller siger 26 km) og Hanne orkede ikke at gå videre, så vi ledte efter en café eller lignende eller i det mindste et sted med et telefonnummer til en taxi. Der var ingenting! Som i virkelig ingenting! Landsbyen så sød ud. Med en kirke og en gammel plads med overdækket markedsplads. Der syntes at være en del turister i byen, men altså intet at købe.

Ved markedspladsen satte vi os på en bænk under en buegang lige ved siden af en hvid Audi, som stod lidt malplaceret. Knapt havde vi siddet i to minutter, så kom en dame ud og spurgte om vi trængte til noget. Vi spurgte naturligvis efter en café, men der var jo intet. Så tilbød hun at lave kaffe til mig og te til Hanne, som hun så bragte ud til os på bænken. Hun var bare fantastisk sød. 

Jeg spurgte så efter en taxi, men det fandtes heller ikke, og da jeg så forklarede, at Hanne havde det skidt, hentede hun dels noget til halsen, der skulle være ligesom Strepsiler, dels noget homoepatisk noget (arnica), der klarede både ondt det ene og det andet sted. Hun var bare så hjælpsom, som vi aldrig tidligere har oplevet det. Som kronen på værket sagde hun, at når hendes mand kom tilbage fra en jagttur, ville han køre os til vores bestemmelsessted. Det var så kun 5 km ad landevejen, men 7,5 km til fods af vandrestien. 

Og det gjorde han naturligvis da han kom en trekvarter senere. Uden et kny, men fantastisk sød og venlig.

Vi bor så nu på et af de mest mærkværdige steder vi har mødt. En utrolig sød engelsk kvinde - Erna - driver det eneste chambres d'hotes i miles omkreds. Hun er virkelig sød, men hendes sted er miserabelt. Hendes mad var dejlig og rigelig, men det kan man vist ikke sige om rengøringen. Og værelser og senge et noget værre skrabsammen. Det er ikke et af Hannes favoritsteder, så vi bliver her under ingen omstændigheder i morgen.

Udefra ser stedet rigtig sødt ud!



Vi bor i alt otte "pilgrimme" på stedet. De to har vi mødt flere gange de sidste par dage, men et svejtsisk par og to fransktalende mænd fra Canada har vi ikke mødt før.


3 kommentarer:

mette sagde ...

Åh, det er synd for Hanne, jeg håber virkelig at nogen af damens miksturer eller hendes utrolige hjælpsomhed har hjulpet. Forleden lignede Hanne så absolut ikke en der havde vandret 25/30 kilometer alt efter jeres elektroniske måleinstrumenter, men sådan kan tingene jo hurtigt ændre sig. Her hjemme har det nærmest regnet konstant siden I tog af sted, bortset fra i går hvor solen skinnede og FCK vandt i parken. Billedet af en af de gamle hulveje forleden var helt fantastisk flot, det så nærmest ud som det var taget med en eller anden speciel linse.
Rigtig god bedring og så håber jeg at vejret fremover må være noget bedre med sol, tørvejr og tilpas varmt, I er trods alt i syd Frankrig.
Kh. Mette

schaila sagde ...

Ja, wie sagte Friedrich Hölderlin 1803: "Wo aber Gefahr ist, wächst das Rettende auch".
Da sitzt ihr in einem Dorf neben einem Auto, Hanne sehr erschöpft und erkältet, und da kommt eine wildfremde Frau wie ein gütiger Engel und umsorgt euch und hilft euch weiter. So ist das Leben, und das ist das schöne Überraschende. Wir hoffen, der Tag heute war wieder besser und ihr müsst nicht anders planen oder gar abbrechen.
Unsere Gäste, meine beiden Schwestern und mein Bruder werden bis Donerstag bleiben....ak Gud, jeg mærker lige at jeg skriver bare på tysk... altså, mine to søstre og min bror bliver til torsdag. Søstrene var sammen på shoppingtur i Roskilde, vejret er blevet lidt bedre, teltet blev hentet igen, også Frimanns kasser. Håber at vi kan have en dejlig tur langs fjorden imorgen, men det har de ikke lovet i prognosen. Nå, i hvert fald fald skal I have en rigtig god dag imorgen.

Das hab ich noch nie gesehen:
eine Mauer, wo die Ziegel
kreuz und quer wie Schoko-Riegel
sind gelegt. Was ist geschehen?
Solch ein Fachwerk. Wie kommt das?
Hat der Maurer gar dem Wein
bei der Arbeit zugesprochen?
Oder war das nur zum Spass?



Anonym sagde ...

Håber I kan få fat på lidt lokal honning. Det smørrer halsen så godt. Og måske skulle I ta en pause, og bare blive en ekstra dag,musen at vandre...det gør jo altid mirakler, at sove ekstra og ikke lave noget. /saku