Endelig kom solen frem og lyste på os. Det er helt utroligt så dejligt, det er at vandre, når det ikke regner. Vi havde næsten glemt vandreglæden, men vi fik den igen i dag. Også fordi vi i dag kunne se de flotte Pyrenæer bjerge i det fjerne og langsomt kom dem nærmere og nærmere. Vi havde i går set et glimt af dem på et tidspunkt hvor skyerne havde lettet lidt. Men i dag så vi den så for alvor igen.
Det blev kun til 19 km i dag fordi vi ikke kunne finde et overnatningssted i rimelig afstand fra Maubourguet. Jeg havde ellers en række hoteller og chamber d'hotes adresser med, men alt var optaget i og omkring Vic-en-Bigorre. Det er ellers en pænt stor by, men det viste sig, at der var en kongres eller lignende blandt de franske fængselsbetjente i byen i disse dage. Det havde jeg jo ikke ligefrem kalkuleret med hjemmefra.
Vi tog derfor en taxi til det næste af mine planlagte overnatningssteder og har dermed sprunget en vandringsdag på godt 25 km over. Tilgengæld bor vi nu virkelig dejligt lige uden for Ibos og lige hvor stien passerer forbi, så det burde være let at fortsætte i morgen på trods af vejrudsigten i morges:
Da vi startede i morges så himlen og Hanne således ud:
Lige nu har vi det begge godt. Vi har spist og drukket som landets rigeste adel, og vores forkølelser er tilsyneladende under kontrol, selvom vores næser er lidt røde. Sol og varme hjælper på meget.
1 kommentar:
Flot billede! Regnskyerne forsvinder til højre, og Hanne står foran den fineste blå himmel.
Men alligevel skal jeg komme med Falstaffs arie fra Otto Nicolais opera "Die lustigen Weiber von Windsor" en gang til og sende den korrekte tekst:
Als Büblein klein an der Mutter Brust,
hop heisa bei Regen und Wind,
da war der Sekt schon meine Lust,
denn der Regen, der regnet jeglichen Tag.
Komm, braune Hanne, her,
reich mir die Kanne her,
füll mir den Schlauch!
Lösch mir der Kehle Brand,
Trinken ist keine Schand,
Bacchus trank auch, ja,
Bacchus trank auch.
Og anden strofe:
Und als ich vertreten die Kinderschuh,
hop heisa bei Regen und Wind,
da schlossen die Mädel sich vor mir zu,
denn der Regen, der regnet jeglichen Tag.
Und die Tasche leer,
und die Flasche leer,
kommt Würfel raus!
Glück ist ein spröder Gast!
Wer es beim Schopfe fasst,
führt es nach Haus, ja,
führt es nach Haus!
Sådant! Jeg har et billede, hvor min far var med i denne opera.
Men nu er der jo slut med regnvejret, og lad os håbe at I kan vandre i solskin resten til Lourdes.
Vi gik en tur med vores gæster i København i forfærdelig regnvejr i går, har købt nye sokker og blev tørre igen i Cafe Delle Valle.
Hej, hej
W.
Send en kommentar