Det er et meget varieret og dejligt landskab, vi vandrer igennem. Smukt bølgende bakker - ikke som sjællandske - lidt større, lidt bredere og ikke så blide. Gode at gå i.
Der høstes solsikker så det er en lyst. Indimellem er der en majsmark. En meget venlig mand, der åbnede en lille landsby café, mens vi sad og hvilede lige uden for, fortalte at man skiftede mellem majs, solsikke og hvede. Så man aldrig dyrkede den samme afgrøde på samme jord to år i træk. Og i år var det altså stort set solsikker. Høstmodne solsikkemarker er enormt triste at se på. Alt er sort og solsikkerne ser fuldstændig døde og udtørrede ud lige inden de høstes.
Den lille café var landsbyen Giscaro's forsøg på at skabe lidt liv for de godt 100 mennesker i byen. Et socialt initiativ med vilde priser: en kop kaffe eller te koster 20 centimes! Og vi fik så i øvrigt chokoladekiks til.
Frankrig har et fantastisk net af gamle hulveje, som de kloge mennesker, der lægger markeringerne til de store vandreruter (f.eks. GR 653, som vi følger nu) bruger overmåde klogt. De er utroligt smukke. Jeg har en forklaring på, at de gamle veje/stier stadig eksisterer i Frankrig og ikke i Danmark. Om den holdet ved jeg ikke, men jeg tror, at Frankrig er så stort et land, at man bare laver nogle nye veje, når man har behov herfor. I Danmark bliver vi nødt til at lave de nye veje oven i de gamle!
Men i "alla fall", så er det fantastisk dejligt at gå ad de gamle hulveje: de er smukke, der er skygge og ingen andre trafikanter bruger dem. Vi har dem for os selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar