Nara dag 1 med blandt andet ål

Vi gik relativt tidligt til køjs eller rettere sagt til gulvs i går aftes, da vi var noget flade efter rejsen hertil. Vi havde fået det samme dejlige værelse som i 2019 og faldt rimelig hurtigt i søvn begge to på futonerne på tatamimåttegulvet, men efter et par timer var vi begge lysvågne. Nogle timer senere må vi nu alligevel været faldet i rigtig søvn, for ved halv ni-tiden i morges vækkede Hanne mig og mente det var på tide vi kom op. Så vi tror, vi er kommet over det værste jetlag allerede nu.

Det har været en rigtig fin og god dag i Nara. Efter vores morgenmad på Café Tanne nede af gaden, mødtes vi med Mayumi og Bob hos faderen i Naramachi Guesthouse. Det var så dejligt at se dem igen og vi fik afleveret vores gaver til dem. Det er mit helt bestemte indtryk, som Hanne bekræfter på det stærkeste, at gaverne blev vel modtaget. Selvom jeg måske snakkede for meget virkede de tre virkelige glade for vores medbragte gaver. Ikke mindst de gamle japanske stereofotografier og Fangel stereoskopet faldt i god jord tror vi.

Desværre var Mayumis mor der ikke. Hun er indlagt på et hospital efter at have fået udskiftet det ene knæ. Og her i landet holder man åbenbart på folk i en tre ugers tid efter en knæoperation til man er sikker på de kan gå selv.

Mayumis far bød på frokost og valgte at vi skulle smage japanske ål, som åbenbart også er eftertragtet her. Ål hedder “unagi” og er en ferskvands ål. Det var dejligt, men kan ikke så godt som en stegt dansk ål fra Gershøj, hvis man stadig kan købe dem.

Efter frokosten kørte vi med Mayumi og Bob til deres hus i Ikoma. Først besøgte vi dog et virkelig spændende tempel - Hozanji - der ligger 200 meter fra deres hus.

Billedet fra Hozanji templet viser dog en shinto helligdom, da der på Hozanji både er buddhist tempel og shinto helligdom. Et flot sted højt oppe over byen på bjerget Ikoma. Når vi på et eller andet tidspunkt på turen kommer tilbage til Nara, skal vi besøge det igen.

Det var et kæmpestort hus med 16 værelser Bob og Mayumi havde erhvervet sig. Det var et tidligere ryokan, som på grund af tidernes ugunst og Hosanji templets svindende betydning og dermed søgning var gået noget i forfald. Huset er ikke kønt udefra, men virkelig et hus med potentiale og mange af de gamle værelser var fine og alle med en fantastisk udsigt over dalen mod øst. Mayumi og Bob har brugt masser af kræfter (og formentlig penge) på at istandsætte huset, men der er virkelig meget tilbage. De driver en café i en del af året og måske kommer der udlejning af værelser til lidt efter lidt.

Også dette hus håber vi at besøge igen senere.