Tokaido dag 1: Nihonbashi til Kamata

Så kom vi endelig i gang med første etape af vores vandring igennem Japan fra Tokyo til Kyoto.

Vejret er blevet noget mildere - faktisk et perfekt vandrevejr. Vi havde selvfølgelig taget alt for meget tøj på fra starten, men det er der jo råd for ;)

Tokaido’en udgår fra Nihonbashi, derfor gik vi fra hotellet hen til det punkt (nulpunktet), man måler vejafstande fra i Japan. Det var ikke, som vi troede, den plakette man ser mellem Hanne og mig, men en anden bronze plakette midt ude på Nihonbashi broen. Eller rettere, det er den originale, men den er flyttet ude fra broen for at bevare den.

Billedet ligner det fra i går, men i dag er vi i fuld montering med rygsække og stave og - ikke mindst - vores gode støvler. Og det er så herfra den “rigtige” vandring mod Kyoto begynder.

Den første del af vandringen i dag gik gennem det fashionable Ginza kvarter i Tokyo med kæmpestore butikker med alle de store dyre mærker som Louis Vuitton, Prada, Porsche, Chanel og så videre og videre. En lang bred meget trafikeret vej - selvom det var søndag morgen. Efterhånden som vi gik - ikke ud af byen kan man vist roligt sige - ændrede butikkerne og husene sig. Ikke fordi husene blev mindre, men det hele blev mindre mondænt. Mere hverdagsagtigt. Og efterhånden med endnu mere trafik på vejen.

Heldigvis er der ind i mellem stumper af den gamle Tokaido vej, der ikke er blevet til en otte-spors hovedtrafikåre, men bare en almindelig stille vej og en sådan dukkede op efter et stykke tid. Da vi drejede ned ad Kyu Tokaido (altså gamle Tokaido) blev der fuldstændig stille og gaden og husene ændrede fuldstændig karakter. Nu var det lave huse med små almindelige forretninger og spisesteder. Der var naturligvis mest “moderne” bygninger, men ind imellem kunne man se rester af rigtig gamle japanske byhuse. Noget skamferet, men tydeligt meget gamle. Også ned ad side stræderne lå der gamle huse.

Der var nogle steder, hvor man hyldede den gamle Tokaido med kopier af Hiroshiges billeder af en af de 53 stationer på Tokaido’en.

Her står jeg  foran Hiroshiges billed af Nihonbashibroen. 

Der er i øvrigt bygget en kopi af den på Tokyos bymuseum.  Der så Hanne og jeg den i 2019 og gik på den.

Det var jo søndag i dag, så der var masser af børne familier på cykel ad den gamle Tokaido. Der var også mange af Japans nok modigste mennesker på vejen: mødre på cykel med et barn foran og et barn bagpå cyklen. Det kan godt være jeg generaliserer på det groveste, men cyklisterne i Tokyo er livsfarlige! De cykler overalt: på fortov, på vejen, i den ene side eller den anden, ud og ind mellem os gående. Tilsyneladende totalt uden at følge nogen regler. Så mødrene med deres tungtlastede cykler er virkelig modige. (Vi så også et par mænd med to børn på cyklen. De var ligeså farlige og modige).

Efter et ret langt stykke ad den gamle Tokaido kom vi naturligvis tilbage til larmen og bilerne inden vi nåede vores hotel i Kamata, som viste sig at byde på den helt store - men dejlige og fantastiske  - overraskelse: der var egen vaskemaskine på værelset! Dét er noget svedige vandringsfolk kan bruge.

Turen første vandringsdag er gået over al forventning i forhold til vores elendige træning hjemme i Danmark, men den var så også kun på 14,3 km efter min iPhone eller 18,1 efter Hannes. Så den har nok været på ca. 16 km.