Hiroshima til Onomichi

Hiroshima, som vi forlader i dag, har været en fin og god oplevelse, som vi jo kun har fået, fordi vi har måttet lave vores Japan rejse helt om efter ben-problemerne opstod.

Vi tog i dag fra Hiroshima med et lokaltog gennem først et noget kedeligt forstadskvarter og senere et dejligt landligt bjerglandskab til en noget mindre by, Onomichi. Fra en by med mere end 1 million indbyggere til én med omkring 125.000 indbyggere. I Hiroshima var der alt, alt for mange mennesker. Turister overalt! Dét er der ikke her i Onomichi. Det er som at komme fra ilden til asken, hvis man kan sige det sådan.

Vi begyndte rejsen til Onomichi med at gå ned ad vores - vistnok frække - gade til sporvognen, der kørte os til Hiroshima station.

Efter kaffe og te på Starbucks tog vi toget mod Onomichi. Først 1 time og 20 minutter til Itozaki, hvor vi skulle skifte til et andet tog, der bragte os til Onomichi. En fin tur gennem et smukt landskab, da vi først var kommet fri af millionbyen.

Vi blev umiddelbart meget betaget af Onomichi, for ved stationen lå et bageri “Little Mermaid”, der blandt andet havde en spandauerlignende “Københavner”. Ja, det stod der! Sidenhen kom vi på vej til hotellet forbi “Mange Tak Resort”. Der også havde “Hygge og Fika”•

Hovedet på sømmet kom med “Pumpkin Danish” ;)

Hvorfor der er så meget tilsyneladende “dansk”, bliver vi nok aldrig kloge på, for det er ufatteligt svært at føre en samtale med de lokale, selv på hotellet, som man skulle tro havde brug for at have personale, der kunne noget engelsk. Alt, som i ALT står på japansk.

Noget andet vi ikke har forstået er de to figurer bag mig.

Men kirsebærtræerne forstår vi. Altid smukke og der var masser af dem på togturen.

Her er udsigten fra vores hotelværelse på “Onomichi Royal Hotel”.

Vi er jo lige ankommet til Onomichi, så førstehåndsindtrykket kan naturligvis ændres i løbet af de par dage vi bliver her. 

Men byen, der jo ligger langs vandet, er karakteriseret ved nogle meget lange overdækkede gader, der så bliver til butiksarkader. Og der var virkelig mange sjove og interessante butikker med alt mellem himmel og jord, dog mest med diverse husgeråd. Ind imellem smukke keramik butikker og ind imellem kedelige butikker med brugt tøj.

Onomichi er efter sigende kendt for en særlig god ramen. (En særlig nudelsuppe).  Og på vor vej til hotellet så vi mange skilte og plakater med ramen, men da vi lidt over kl. 19 gik ud for at spise kunne vi ikke finde et eneste sted, der var åbent, så vi måtte vende hjem til hotellets restaurant, der heldigvis også serverede en dejlig ramen. Ufattelig billigt iøvrigt: Vi gav 900 yen eller knap 45 kr. for en skål ramen plus ris plus lidt pickles. Men den øl vi fik til maden kostede 770 yen eller ca. 38 kr. 

Sidenhen har jeg googlet, at serveringstederne åbenbart lukker enten kl. 18 eller 19 om hverdagen. Så vi skal altså bare ud og spise noget tidligere end vi “plejer”.