Kurashiki tilbage til Kyoto

En fin rejsedag med flot vejr, Shinkansen og en dejlig eftermiddag i Kyoto. Sådan kan dagens blogindlæg sammenfattes.

Vi tog bumletoget fra Kurashiki til Okayama - en tur på 17 minutter - fordi vi i Okayama kunne komme på Shinkansen, der fragtede os på en time de lidt over 200 km til Kyoto.

Fint vejr i Kyoto og vi fik vores værelse før kl. 15. Nok fordi vi skal være her i tre nætter eller også fordi vi bare var heldige.

Kirsebærtræerne langs vores elskede Tagakasegawa er ved at blomstre helt af, men så er der andre buske, der sætter blomster.

Vi genfandt en café ved Takasegawa, som vi havde frekventeret nogle gange for fem år siden, da vi var her sidst. Udsigten var den samme, men den halvtamme hejre, der nærmest plagede caféen sidst var der ikke. Det virkede også som om den gamle franske ejer heller ikke var der længere. Men ‘sådan er det jo’, tiden går og tingene forandres. (Vi glemte at tage et foto, mens vi nød vores gin og tonic).

Da vi gik fra caféen fik Hanne enormt ondt i benet/hoften. Værre end længe! Sidenhen gik det bedre, da hun kom igang med at gå og fik slugt et par panodiler zap. Så vi fik en fin tur rundt blandt tusindvis af turister i et stort markeds-/butiksområder, der ligger en kilometer eller lignende nord for vores hotel. Jeg ved ikke hvad området hedder, men det fører over i Nishiki markedet. 

Det var nu desværre ikke bare Hanne, der havde bøvl med bentøjet. Jeg har egentlig haft det ok i foden, det vil sige at jeg sagtens kunne gå uden andet end med en vis ømhed og halten. Men pludselig, da jeg trådte lidt forkert på en kant, gjorde det ondt som bare fanden. Det er så heldigvis i løbet af dagen blevet noget bedre, men jeg halter stadig.

På trods af dårligdommene fandt vi dog et dejligt og hyggeligt lille spisested midt i menneskemyldret.

Her er jeg udenfor og Hanne indenfor.

Så fik vi en sms om Børsens brand. Og senere mails og fotos fra stedet. Det er virkelig trist, men det kan vel bygges op igen ligesom Notre Dame.