lørdag den 18. april 2009

Castilblanco de los Arroyos - 42 km

En relativ kort dagsmarch på 19 km gennem et utroligt dejligt landskab. Dels opdyrkede meget store og velplejede marker med korn eller enorme oliven plantager eller appelsinskove. Dels et fantastisk område med løsgående kvæg, vilde kaniner, gamle oliventræer og masser af blomster. Vi er kommet lidt over 300 m op siden Sevilla, og landskabet er meget smukt bølgende. Vejret er stadig sådan, at vi hele tiden frygter en skylle, men faktisk har det ikke været nødvendigt at tage regnslagene på endnu. Vi har været indendøre, når det har regnet, og det har regnet en del. Det har ikke været muligt at finde en internetforbindelse så vi ved ikke rigtig hvordan vejret arter sig de nærmeste dage. Og vejret ER vigtigt, når man vandrer.

2 kommentarer:

jmc sagde ...

Kære begge
Glæd jer til i morgen. Prognosen ser god ud. Stigende temperatur, og tilsyneladende ingen regn i jeres område. Rigtigt dansk vejr!
kh
Jørgen

Sakurako sagde ...

habla Espaniol endnu?
I har allerede fundet stilen - det lyder som om jeres ben allerede har fundet sangen fra i efteråret.
Hvad hedder i øvrigt et æsel på spansk - eller får for den sags skyld? OG kender I noget til hvert områdes specialiteter? jeg tænker på Obelix og Asterix, som farer spanien runt og får samlet ikke så lidt gode sager med hjem. Det er jo altid rare minder.
Vamnos Amigos - med hovedet højt og en fløjte i munden.
Saku