onsdag den 4. september 2013

Le Grand-Lemps til La Cote Saint- Andre i alt 173 km


Dagens etape er nok turens korteste 14 km, men formentlig på grund af varmen var vi ret flade, da vi nåede frem til vores "Hotel de France" i La Cote Saint-Andre.
Det er jo vidunderligt at vandre i solskin og blå himmel, men dagen i dag og nok også i morgen tegner til at blive sindssygt varme: op til 30 grader, så det er lige for meget af det gode.
Vejret skulle i øvrigt skifte ganske radikalt i weekenden, men foreløbig er det varmen, der interesserer os.
Ellers var turen fin i dag. Den gik lidt oppe på en højderyg med skønne udsigter over den store meget flade dal, der strækker sig mellem Grenoble og Lyon. Vi fik fortalt, at dalen i folkemunde hedder " le terre froide" den kolde jord, fordi istidens gletchere forlod denne dal meget sent, og fordi den længe var en meget dårlig agerjord.
"Hotel de France" er et nydeligt to-stjernet hotel med et ok værelse, men dets middagsmenu var superb!
Først en lakserulle, så det mest lækre kød vi længe havde smagt. Jeg troede, det var noget kalv, men Hanne mente det var gris. Det viste sig at være det lækreste kød fra spanske sorte grise. (Som vi jo har set på vores vandringer i Spanien). Helt vildt lækkert. ( Se billedet). Dertil en god rødvin. Kortets billigste til 20 €. (De øvrige gik fra 45 til 165 €!!!).
En dejlig - men forfærdelig varm dag - med en suveræn afslutning.

Jeg skal lige tilføje, at jeg synes det er vildt plat at fotografere sin mad, men man må jo ofre sig for at glæde sine læsere.

4 kommentarer:

mette sagde ...

Selv om det måske nok er vildt plat at fotografere maden ser det helt enormt lækkert ud.
Bon appetit.

schaila sagde ...

Dass man sein Essen konterfeit,
ist schon okay und ganz gescheit.
Denn wenig später ist's passiert,
da liegt dann alles unsortiert
in des Genießers Peristaltik.
Das Photo wahrt de Steaks Gestalt chic.
Der Koch hat gar mit Künstlerhand
gemalt ein grünes Soßenband.
Man sollte meinen: Viel zu schade
zum Essen ist die Karbonade.

(ein digitaler Mitesser)

schaila sagde ...

.....des Steaks Gestalt....

jmc sagde ...

Her er der fint sensommervejr, og det skulle fortsætte de følgende dage - omkring 22 grader. Dog noget traurigt at solene allerede går ned før kl 20. Og på andre områder et "koldt klima". Intense debatter om intervention i Syrien; socialdemokratiet der på ny løber fra en mærkesag: "ligestilling" - inddragelse af betalt barselsorlov til mænd. Deres spindoktor må være betalt for at finde tillidsbruds-punkter.
Jeres gamle formand - Søren Dalmark - blev 60 år, samme dag som Marianne Jelved blev 70. Så nu er I vel opdateret om nyhederne herfra :-). Dog lige et supplement til jeres fodboldsinteresse. Bramming vandt i pokalturneringen over Svenning FC.
For øvrigt. Jeg får fortsat tilbuds-opringninger fra firmaer, der gerne vil "hjælpe" Mål & Midler. I går tilbud om "billige annoncer" og i dag om en "smart" hjemmeside. Det er interessant at alle starter med en laaang udredning inden de kommer til sagens kerne - som om de ikke tror på deres eget tilbud. Jeg er blevet god til et hurtigt, kort og præcist "Nej tak!". Det tager vi, som tidligere aftalt, nå I kommer hjem.
Jeg glæder mig til de kommende billeder, også af maden. Det fremmer forståelsen.
Held og lykke med morgendagens hede i det franske.