lørdag den 9. september 2017

Gimont til Auch i alt 93 km

Vi havde et fantastisk dejligt ophold på et lille, meget elegant og sødt hotel med meget venligt personale og en udsøgt middag i Gimont. Hotellet hedder Hotel Villa Cahuzac og kan virkelig anbefales.

Vi havde med gru tjekket vejrudsigterne for i dag, og det skulle regne hele dagen, men mest mellem 8 og 9 om morgenen. Så vi stod lidt senere op end vanligt på vores vandreture og var afsted et kvart over 9. Da smådryppede det kun efter det havde regnet en hel del tidligere.

Der var pissevådt allevegne og mudderet samlede sig på og ikke mindst under vores støvler med de gode Vibram såler, som viste sig især at være gode til at samle store mudderkager.

På trods af vejrudsigterne slap vi faktisk igennem dagen uden at blive rigtig våde. Ved et tilfælde havde vi gjort ophold for at tage en pause på en bænk foran en kirke, og da der pludselig kom en kraftig byge med masser af vand nåede vi i ly under et stort halvtag ved kirken! Et svineheld.

Vi har nogle gode regnjakker med i farver, der skaber sikkerhed sammen med rygsækovertrækkene. Hannes farver er dog ikke lige så sikre som mine.




I morgen går vi nok i shorts, for buksebenene blev ret mudrede. Vi har også regnbukser med, men deres gule farve er helt forfærdelig, og så er de også frygtelige at have på, for ikke at tale om at gå i.


2 kommentarer:

schaila sagde ...

Der neunte gestern war sehr nass,
doch alle hatten großen Spass.
Das Zelt war dicht, der Wein war gut,
man trank, man aß, was man so tut.
Man sang mir auch zwei schöneLieder,
und dann fuhr man nach Hause wieder.
Es dankt nun das Geburtstagskind
den beiden, die in Frankreich sind.

Jesper sagde ...

Tillykke med fødselsdagen Wolfgang!

Kærlige hilsner Hanne og Jesper