tirsdag den 12. september 2017

Monlezun til Maubourguet I alt 160 km

Hvor er det bare surt at vandre i sit skrækkelige regnvejrs outfit en hel dag. Ikke bare fordi det er pilGRIMT, som Mette skriver i sin kommentar, men fordi man bliver våd inden under jakkerne og bukserne af sved, og når man så får lejlighed til at tage jakken af for en stund, så fryser man fordi det blæser.

Og dagen i dag var slem, selvom den egentlig begyndte fint. Vores søde vært i Monlezun skulle nemlig til Marciac næste morgen (vistnok for at hente nye forsyninger af medikamenter på apoteket) og han tilbød at tage os med, så vi sparede 5,9 km. Det sagde vi naturligvis ja tak til. Vi er jo ikke længere så hellige, at hver eneste meter på turen skal være betrådt af os. Det var kun de første år. Nu skal det også være sjovt.

Marciac viste sig at være en fin lille "rigtig" by med det hele. Men lige så snart vi gik derfra begyndte det at regne! Så de første mange km gik vi i fuld regntøjsudrustning.

Én ting er at man bliver skiftevis våd og varm og våd og kold. Det er slemt. Værre er mudderet!

For første gang forstår jeg nu rigtig de fotografier fra det tyske tilbagetog fra Rusland, hvor soldaterne kæmper med mudderet. For når vi i dag gik ned ad de - i godt vejr - smukke hulveje, så klumpede der sig op mod 10 cm tykke mudderkager under sålerne, så man hele tiden var ved at glide og skride på røven. Jeg ville have taget at foto af støvlerne med mudderklumperne, men jeg var hunderæd for at skvatte ned af bakken, hvis jeg slap mine stave bare et øjeblik.

Vejret skiftede mellem regn, byger, støvregn og lidt solskin. 

På billedet har Hanne lagt regnjakker, stien er flad og på kirken længst væk skinner solen lidt gennem de tunge sorte skyer. 


Det ser ud til at blive ret pænt vejr i morgen, men de lover regn de efterfølgende dage. Det er surt!

Blandt dagens små glæder - som man kan tillade sig at fotografere - var denne dessert med verveine eller på dansk verbena eller jernurt.



Vi er i øvrigt nået til sidste stop på GR653, altså Chemin d'Arles og går i morgen ad GR101 mod Lourdes og jeg er også nået at få ondt i halsen og snot i næsen. Men vi har forsynet os med Strepsiler og Arnica-pillerne har vi stadig nogen af, så det går vel. Især hvis vejret bliver bare lidt bedre.

1 kommentar:

schaila sagde ...

Ja, wie sang mein Vater so schön in alten Tagen:

Als Büblein klein an der Mutter Brust
juchheissa bei Regen und Wind,
da war der Sekt schon meine Lust,
und der Regen regnet jeglichen Tag.
Komm, braune Hanne her,
reich mir die Kanne her,
reich sie mir her!
Glück ist ein spröder Gast....

nå, resten af sangen af Lortzing (tror jeg) skal jeg lige se efter... og den kommer imorgen...
Sov godt
W.