onsdag den 6. september 2017

Toulouse til Pibrac i alt 15 km

Så kom vi i gang med vandringen og gik en kort tur på 15 km gennem forskellige forstæder til Toulouse. Ikke en specielt charmerende tur, men man får jo set mange sider af storbyen. (Toulouse er Frankrigs fjerde største by).

Grunden til at vi kun skulle gå en kort tur i dag var problemet med at finde et sted at sove, samtidig med vandreetaper på omkring 22-24 km. Den eneste måde jeg har kunnet få det til at gå op var ved at starte med en meget kort dagsmarch. Fremover bliver det noget længere.

Man kan gå ud af Toulouse ved at følge de rød/hvide markeringer, som bruges af FRPP, det franske "vandrelaug", eller den gule muslingeskal på blå baggrund, som de forskellige pilgrimsforeninger bruger. Vi fulgte den gule muslingeskal, fordi denne rute er langt kortere end den anden. 

Markeringen var ind i mellem svær at se - hvilket det næsten altid er i byerne - men vi er da nået frem i dag. 

Dagen begyndte med en overskyet himmel og ind i mellem lidt fint støvregn, men her ud på eftermiddagen er det blevet solskin og super fint vejr igen. 





1 kommentar:

schaila sagde ...

Hier, oh ihr Pilger, habt ihr nichts verpasst.
Der Regen hat die Straßen gut befeuchtet.
Mag's regnen oder schnei'n, nur Mut gefasst,
da morgen mild die Sonne wieder leuchtet.
Und fragt ihr abends euch, wo ist ein Bett,
in das wir legen uns're müden Glieder?
Im Kornfeld, sagt man, ist es auch recht nett,
da legt man sich ganz ungezwungen nieder.