Så nåede vi til Nara

 Efter en rigtig lang flyvetur efterfulgt af en kortere flyvetur er vi nået frem til Nara.

Det har været en fin, men også lidt anstrengende rejse. Vi fløj denne gang med SAS, men på grund af Ruslands invasion af Ukraine flyves der ikke længere over Rusland. Jeg troede så, at vi fløj nordover hen over Nordpolen, ligesom i rigtig gamle SAS-dage. Vi fløj faktisk både over nord- og syd Polen, altså det land syd for os, for det viste sig, at vi skulle sønden om Rusland.

Det var faktisk lidt underligt at flyve så tæt på en krigszone. 

Vi var ikke helt trygge før vi var kommet helt hen til Kazakhstan ;) Bagefter fløj vi over Kina og Sydkorea inden vi nåede det Japanske Hav.

Det var sådan set en fin flyvetur med SAS, men 12 timer er længe! Så vi var noget stivbenede, da vi i Haneda lufthavnen i Tokyo skulle skifte fly til Osaka International Airport, Itami, der dog kun betjener indenrigsfly. Vi var landet i god tid, men det viste sig, at bagage håndteringen var urimelig langsommelig, så det var lige med nød og næppe vi fik tjekket os ind på ANA flyet til Itami. Men lige så langsommelig bagagehåndteringen var, ligeså hjælpsomme var de japanske medarbejdere i ANA, vi bad om hjælp til at nå igennem. 

I øvrigt gik det rimelig glat med det nye digitale indregistreringssystem, man har bygget på “visit Japan web”. Problemet med at man ikke har internet adgang, fordi man har slået det vildt dyre mobildata fra, løses nemt ved, at man på forhånd har taget et skærmprint af den QR-kode, det nye elektroniske system danner. Det fungerede perfekt, men der er stadig en del bureaukrati og mange mennesker involveret i ens adgang til Japan. Det hele glider dog på grund af den enorme høflighed og hjælpsomhed man møder.

Det tog kun godt 50 minutter at flyve fra Tokyo til Osaka. Det vil vi nok komme til at tænke på senere på turen, nå vi trasker afsted på vores gamle ben.

Fra Itami lufthavnen tog vi en bus direkte til Nara, som naturligvis også bare fungerede perfekt med en chauffør med nystrøgen hvid skjorte og hvide handsker.

I Naramachi Guesthouse tog Mayumi’s far bare så fint i mod os. Dejligt at være her igen.

Der bor også tre japanske piger på guesthouset og de skulle selvfølgelig vide hvor vi kom fra og have taget et foto. Vi har fået lov at lægge det på nettet. Selv ender vi nok på deres Instagram :)