Tokaido dag 8: Ninomiya til Odawara

En flot varm dag at vandre videre i. Desværre kun de knapt 3 km fra det store hotel til stationen i Ninomiya for min fod eller nærmere læg er ikke blevet særlig meget bedre af hviledagene. Jeg halter stadig når jeg går, fordi det gør ondt i læggen. Det er som efter en krampe, at musklen er benhård og gør ondt, når den bruges.

Bortset fra at jeg går ret langsomt og vel ligner en knapt 80 årig dårligt gående gammel mand, så har det været en fin og sjov dag.

Vi tog med lokaltoget de 10-12 km til Odawara, så selvom vi ikke går så følger vi da stadig Tokaido’en, hvor Odawara er station 8.

Vi havde en forventning om at kirsebærtræerne stod i fuld blomst i Odawara Castle Park, men der er efter sigende et par dage til. Vi gik over til denne park og der var liv og glade dage. Det er jo søndag, foråret er på vej og skolebørnene har sluttet skoleåret for at begynde et nyt i begyndelsen af april, så der var fyldt med familier med børn i parken. Der var masser af boder og optræden. 

Hanne var lidt betaget af de små pigers energi, hvilket måske ikke lige kan ses på fotoet.

Vi sad længe i parken uden at besøge slottet, der havde stimer af besøgende. Vi kunne se at trappen op til slottet var fyldt, så vi orkede ikke engang at prøve at komme derop. Til gengæld nød vi udover et par lokale øl og lokal mad synet af de enormt forskelligt påklædte mennesker på pladsen. Der synes ikke at være nogen grænser for, hvordan man kan klæde sig. Dejligt!

Vi havde herudover to små, men gode oplevelser med søde japanere. Vi havde siddet på en kant - alle bænkene var optaget - ved siden af et par, der pludselig hentede to (vel nærmest) fiskefrikadeller på pind til os. De kunne ikke et ord engelsk. Vi takkede med vores sølle “arrigato” og vi bukkede og de bukkede osv. osv.

Lidt senere henvendte en nydelig mand sig til os på formfuldt engelsk. Han havde sat sig med sin kone og tre børnebørn ved siden af os og vi fik en lang snak med ham og konen. Han havde boet i Sverige for 50 år siden og havde desuden boet i Slovenien og USA. En beleven og berejst mand (og konen med). Vi fik en god oplevelse.

I øvrigt var Hanne og jeg måske ikke de eneste udlændinge på pladsen, men i hvert fald de eneste med blå øjne.

Et enkelt kirsebærtræ i en af gaderne i Odawara er lidt foran træerne i Odawara Castle Park. Vi overnatter i to nætter her i Odawara, så vi håber de andre kirsebærtræer følger dette træs eksempel inden vi tager videre på tirsdag.

I morgen er planen at tage på “Hakone Golden Course”. Mere om det i morgen.