Fukuyama til Kurashiki

En rigtig flot og god søndag, hvor vi klarede vores skavanker med Panodil for Hannes vedkommende og Ibuprofen for mit. En dag hvor vi bare var super heldige!

Vi tog lokaltoget fra Fukuyama i retning mod Okayama, men stod af i Kurashiki, som Niels Teglbjærg jo havde anbefalet os. Og vi må sige det var et godt valg, vi havde taget ved at følge Niels’ råd.

Her er jeg i toget mellem Fukuyama og Kurashiki. Vi har i øvrigt igen og igen brugt vores ICOCA kort til at betale vores tog- og bus-rejser med. Det fungerer bare upåklageligt og er supernemt at oplade med flere penge, når det er nødvendigt. 

Vi var allerede i Kurashiki før klokken 12, det var blevet virkelig varmt, vi havde vores vandrestøvler på og vi havde rygsække på og lidt for meget tøj på oven i. Vi gik selvfølgelig direkte til hotellet, selv om vi først kunne tjekke ind klokken 15, men vi regnede med at kunne sætte rygsækkene indtil vi kunne få værelset. 

Stor var derfor vores glæde, da vi uden et blink bare fik nøglekortet til værelse 713! Det var vildt dejligt at kunne tage op på værelset, skifte tøj og skifte støvlerne ud med sko. Faktisk blev vores dag reddet.

Vores dejlige hotel OneFive Garden med et værelse med to store senge, bad og toilet, samt morgenmad til kun 660 kr. i alt for to nætter (sic!) ligger lige overfor den attraktion, der begrunder vores ophold her i Kurashiki, nemlig “Bikan Historical Area”.

Det er et område, der på shogun’ernes tid var et vigtigt sted for handel og videretransport med egnens risproduktion. Men som nu er blevet er virkelig smukt og sjovt område med masser af gamle velbevarede huse, der nu rummer café’er, butikker, museer og jeg ved ikke hvad.

Vi nød at gå rundt i området, der var fyldt med turister - lokale såvelsom udlændinge. Mest asiatiske, knap så mange vesterlændinge.

Der var mange smukke velholdte huse.

Og der var også lidt dyreliv. Her prøver Hanne at fotografere noget af det.

Og her er svanen så.

Det er et kirsebærtræ svane svømmer under, men blomsterne er nu ved at falde af. 

Hanne nød at kunne tage sin silkekjole på i det dejlige sommervejr og slippe for Fjällräven-bukser bare for en dag eller - forhåbentlig - to.

Det lykkedes Hanne lidt senere på eftermiddagen at dokumentere vores tidligere fremsatte undren over hvordan man går tur med hundene (og katten) her til lands.

Området gennemskæres af nogle kanaler, der fører ud i Indlandshavet. De blev selvfølgelig tidligere brugt til transport af ris. Nu til en turistoplevelse.

Nå, men det var virkelig en dejlig oplevelse at besøge området i dag søndag. Vi glæder os til at gå derover igen i morgen, hvor der måske ikke er helt så mange mennesker, da det er en almindelig mandag.