Hiroshima - i lidt regn og museumsbesøg

Mens Hanne slapper af med at se Badehotellet, slapper jeg af med at skrive på bloggen efter vi har været nede og spise samme sted som i går, men nu med en bedre menu = bedre og mere lækkert kød. Egentlig kan jeg bedst lide, når andre har tilberedt maden for mig, men det viste sig i går, at det var virkelig hyggeligt og dejligt at sidde stille og stege sit kød og sine grøntsager på bordet.

Her er det ved at blive lidt vildt! Fedtet fra kødet er vist i flammer.

Ellers var dagens vigtigste begivenhed vores besøg på Hiroshima Peace Memorial Museum. Museet ligger i parken vi besøgte i går og er tegnet af en meget kendt japansk arkitekt, Kenzo Tange. Bygningen roses, såvidt jeg kan forstå meget, men jeg er ikke så vild med den. Men den er meget enkel og sober, så…

Vi havde valgt at besøge museet i dag, fordi det dels var regnvejr, dels var mandag, så vi troede, der var færre besøgende end lørdag eller søndag, hvor vi også kunne have besøgt det. Der tog vi voldsomt fejl.

Museet lukkede så mange mennesker ind, at det næsten var klaustrofobisk at stå i køerne i de kulsorte lokaler. Museet burde have styret, hvor mange, der blev lukket ind af gangen. Det var svært at få ro til at læse teksterne under de grusomme billeder af de mange skæbner og forfærdelige lidelser.

I det allerførste  rum, man kommer ind i, er der en særdeles instruktiv og uhyggelig visualisering af Hiroshima før under og efter bomben den 6. august 1945. Vi har begge været - glade kan man ikke sige - men vi føler, det er godt, vi har været der og set museet.

Mærkeligt nok var vores oplevelse i går på det meget mindre Hiroshima National Peace Memorial Hall mere bevægende end besøget på det store museum i dag. De gamle mænds fortællinger om de rædsler, de så og oplevede var mere nærværende end billederne mv. i menneskemængden på museet.

Efter museumsbesøget gik vi op til Hiroshima Castle, som jo forsvandt totalt i 1945, men som er blevet rekonstrueret i 1958.

Flot så det ud.

Efter en kop kaffe og en yuzu te på en Starbucks drog vi tilbage til hotellet for at sætte en tøjvask over i en af hotellets møntvaskemasiner med efterfølgende tørretumbling. Det er bare så effektivt her i landet!

300 yen eller mindre end 15 kr. for en vask og 100 yen for 30 minutters tørring. 

I morgen drager vi så videre i retning “tilbage” mod Kyoto og Nara. Vi vil tage et to-dages ophold i en noget mindre by, Onomichi og vi tager et lokal tog dertil.