Kyoto - en dejlig by

Vi holder meget af Kyoto. Det er en fin by, hvor man både kan være ved at gå til over de mange tusinde turister og hvor man kan gå næsten alene ned langs Takasegawa og nyde månen, der står næsten lige over hovedet på én.

Også i dag har vi haft en fin dag i Kyoto, hvor vi begyndte med at besøge det vilde Nishiki marked. Som sædvanligt gik vi langsTakasegawa for at nå op (= nordpå) til området hvor markedet ligger.

Nishiki marked er egentlig bare én lang overdækket gade fyldt med boder og forretninger og sort af besøgende. Men der er virkelig flotte udstillinger af alt muligt og umuligt spiseligt.

Meget af maden er noget på en pind, så man kan spise den gående.

Hanne blev lidt forarget over at man kunne købe spurvefugle på spid, men også lidt nysgerrig efter at smage på dem.. Det var nok min lidt større forargelse, samt tanken om hvad Tove ville sige, der hindrede Hanne i at smage på stegt gråspurv.

Søpindsvin ser også lækre ud. Om de 2000 yen er pr. styk eller pr. kilo ved vi ikke.

Der blev i det hele taget solgt megen mad, vi ikke ser hver dag i Danmark.

Men flot så det ud.

Området er præget af to store overdækkede gader, hvor der ligger hundredvis af butikker, caféer, spisesteder og sågar stormagasiner. Et fantastisk område der er mindst ét besøg værd. Vi nød at gå (humpe) rundt og se på butikker uden at købe ret meget.

Om eftermiddagen fik vi afslutningen på noget, der var startet på antik markedet i går. Det var denne lille terning, der satte gang i det.

Terningen tilhører Kasper og han havde bedt mig om at lede efter terninger på vores Japan tur, der kun havde de japanske tegn for tallene. På billedet kan man se 1, 2 og 3, samt nogle mønstre. Der skulle ikke være mønstre, men kun taltegnene.

På antikmarkedet trak jeg på et tidspunkt terningen op af lommen og spurgte en stadeholde om han havde noget lignende. Der var så lige ved at gå virkelig ged i det på grund af vores sproglige kommunikations vanskeligheder og jeg var lige ved at blive tyvtet! Manden jeg spurgte, troede jeg havde fundet terningen i en af naboens rodekasser og derfor sendte han mig over til ham, naboen, der åbenbart ikke kendte helt til indholdet i egne kasser og spurgte (via sin telefon), hvor jeg havde den fra. Jeg svarede selvfølgelig “Denmarku”, hvilket ikke gjorde det mere klart for ham. Nå, men tilslut trak han os over til en tredje stadeholder, som han åbenbart vidste havde mange terninger (dices). 

Denne tredje mand var virkelig sød og på gebrokkent engelsk og med en fin lille tegning på sit visitkort fik han forklaret hvor hans rigtige butik lå. Han fik dog også forklaret, at han aldrig havde set en terning som den jeg viste ham.

Vi aftalte så, vi skulle besøge ham i dag kl. 15:00 i butikken. Og det gjorde vi, for hvad gør man ikke for sønnen.

 Det blev så et virkelig sjovt og fint besøg på mindst en times tid i butikken. Vi fik grøn te serveret af fruen og vi fik lov at tage fotos. Den søde ejer, hvis navn jeg aldrig fik fat på, havde en meget lille butik med masser af bittesmå figurer og ting og sager. 

Der var også større ting, som det kan ses, men hovedparten var små fine ting med oprindelse i Kyoto. 

Vi fik også nogle terninger med hjem til Kasper, men næppe helt det han havde håbet.

Den øverst til højre stammer fra et fængsel og dem øverst til venstre er meget gamle. 

Her sidder en glad mand i butikken.

Vi købte også nogle andre ting og vi fik taget foto, da vi forlod butikken med den meget søde indehaver.

Endnu en fin dag i Kyoto.