Kyoto - på antikmarked

På en eller anden måde var det lykkedes mig at Google mig frem til, at der idag var et større antik marked i Kyoto, nærmere bestemt “Heian Antique Market” i Okazaki Park. Så efter morgenmaden - ikke på hotellet, men på vores lille yndlingscafé “murmur” nede ad Takasegawa - tog vi bus 206 til Okazaki Park.

Det vil sige, det var nu ikke så nemt, det med bussen. Den første bus 206, der kom var så propfuld med mennesker at det var totalt umuligt at komme ombord. Det lykkedes så at klemme os ind i den næste bus, men hold da mund, hvor stod vi tæt. Problemet med bus 206 set fra vores synspunkt er, at den går fra Kyoto station forbi mange af de store templer og Gion kvarteret. Da vi først var kommet et stykke vej stod rigtig mange af og vi kunne få luft igen.

Mens vi ventede ved stoppestedet på at komme med bussen så vi en lille pudsighed, som man ikke kan opleve i Danmark. For ved siden af vores stoppested for bybussen var der et andet stoppested, hvor der stod en alenlang kø af yngre kvinder. Der kom så en bus fra “Princess Line” og alle kvinderne klemte sig ind i bussen. Få minutter efter den første bus var kørt var køen ligeså lang som før. Stadig med unge kvinder. Da så den næste bus kom, så vi at de skulle til “Kyoto Women University”. Så gav det mening med de mange unge kvinder ved stoppestedet.

Nå, men tilbage til antik markedet. Det var perfekt vejr og der var både mange mennesker på besøg og mange boder eller stande.

Der var virkelig mange fine ting at se på og måske købe. 

Her ser Hanne på de eneste kameraer, vi så på markedet. Jeg købte ikke nogen af dem.

Der var også mere beskedne salgssteder.

Der var også spændende ting, som jeg syntes kunne være sjovt at have med hjem. Man kan ikke rigtig se det på fotografiet, men det jeg står med i hånden er en lille gammel japansk pibe. Den var dog alt for dyr: ca. 1.000 kr. Det var i øvrigt det samme niveau de andre steder jeg fandt en sådan pibe, så der blev ikke købt nogen.

Efter at have drukket henholdsvis yuzu-te og kaffe, samt spist en sandwich hos den lokale Starbucks tog vi en knap så fyldt bus tilbage til hotellet. Det vil sige, det med det knap så fyldte ændredes voldsomt på vej tilbage mod Kyoto station. 

Nå, men vi nåede hotellet og for én gangs skyld var det mig der satte en vask over på hotellets møntvaskemaskine, der selvfølgelig også tørrer tøjet.

Det blev fejret med en gin og tonic på vores yndlings bar, som vi også besøgte for fem år siden og i går. Men i dag havde baren fint besøg af en fiskehejre.

Vi ved ikke om det skulle kunne være den samme ved navn “Napoleon” eller “Josephine”, som vi så i 2019, men den lignede ;)