fredag den 19. april 2024

Kyoto til Nara

En dag i bragende solskin, hvor vi er rejst fra Kyoto tilbage til Nara, hvor vi begyndte vores Japan rejse for en måned siden.

Et dejligt gensyn i nye omgivelser. Vi er nemlig nu installeret i et lille meget sødt og meget gammel tempel, Renjo-ji. Templet ligger ikke så langt fra Naramachi Guesthouse, hvor vi skal bo de sidste to nætter., vi er i Nara.

Vi blev hentet på Kintetsu Nara station af den kvindelige munks datter., Noriko. Hun var enormt sød og talte et fint engelsk, hvad hendes mor desværre ikke gør. Datteren bor her ikke, men hjælper med gæsterne i shukubo’en og vistnok også mange andre ting her i templet. Moderen er lige nu syg, så vi kommer nok ikke til at se så meget til hende de første par dage..


Templet har en fin hjemmeside også på engelsk, der blandet fortæller om de tre Buddha statuer de har og som er mellem 800 og 1300 år gamle. Templets hjemmeside er her.

Men alligevel lige et par af vores egne fotos fra vores nye bolig.



Vi har et helt lille hus med bad og køkken helt for os selv. Det er ganske dejligt for nu ikke at sige pragtfuldt.

Og her er jeg så foran Renjo-ji, hvor vi er på vej til at besøge et andet tempel, Nigatsu-do oppe bag det store og berømte Todaiji tempel.

Nærmest oppe over Nara ligger Nigatsu-do og der er en flot udsigt ud over byen. Vi ventede til solen gik ned bag bjergene. Det var meget smukt, hvilket ikke helt kan ses af fotografierne.



En dejlig retur til Nara, som sammen med Kyoto er vores yndlingsbyer i Japan.



1 kommentar:

schaila sagde ...

I Yokkaichi
hiver en energisk vind
i piletræet

Den river hatten
af en ældre mands hoved.
Hatten triller bort.

Manden efter den
Hans krop i vild forvridning
O, sikket drilsk vejr