Nara - tempellogi og botanisk have

En dejlig dag med mange fine små oplevelser lige fra morgenstunden med morgenbøn i Renjoji templet, over en fin tur i en botanisk have til lidt for meget øl til aftensmaden.

Vores søde munk - eller præst er det vel rigtigere at kalde hende - havde været syg, så derfor blev det først i dag, at vi kom med hende til morgenbønnen eller -messen. Vi var bare os tre, Hanne, mig selv og præsten. Selve templet er ikke noget særlig stort rum, men det rummer jo de tre oldgamle Buddha statuer og er i øvrigt relativt spartansk udstyret. Slet ikke som nogle af de nærmest opulente templer vi så på Shikoku og i Koyasan.

Vi forstod - ligesom de øvrige gange vi har overværet en buddhisk messe - ikke meget. Det har vi faktisk heller ikke gjort, når vi på Caminoen overværede en katolsk messe. Men det var ret rørende og smukt i al sin enkelhed. Præsten nærmest sang en række bønner og slog på en messing skål, som givet hedder noget helt bestemt. Vi blev bedt om at deltage to gange. En gang med at drysse noget fra et sted til et andet sted og en gang med at ligge på knæ og tre gange klappe i hænderne og gøre nogle særlige fakter efterfulgt af et klap i hænderne. Lidt mystisk, men faktisk ganske smukt.

Efter bønnen/messen fik vi serveret - som præstens ældste datter sagde - et beskedent -  japansk morgenmåltid.

Efter denne dejlige morgenmad kom både præsten og den søde datter ind for at snakke lidt med os. Det var rigtig hyggeligt og pludselig dukkede den anden datter også op. 

Vi fik efterhånden familiehistorien. Moderens = præstens mand havde været præst i templet efter sin far, men døde som 60 årig og så måtte moderen tage præstegerningen på sig. De to døtre var gift og havde henholdsvis to og tre børn. Den ældste datter var gift med en hollænder, der var ved at uddanne sig til en buddhistisk præst og det var meningen, at han skulle overtage templet efter svigermor. 

De tre kvinder var enormt søde og dejlige på hver sin måde. Her er de alle tre, sammen med Hanne.

Det var en virkelig dejlig oplevelse at møde de tre kvinder og bo i templets shukubo. Det gjorde vi gerne igen.

Vi forlod templet kl. 11 og kunne rulle vore kufferter de få hundrede meter over til Naramachi Guesthouse, hvor vi allerede kunne få vores værelse ved 12-tiden. Ind i mellem er vi bare heldige.

Mayumi’s far spurgte om vi ville se den botaniske have, hvor vi havde set nogle fantastisk smukke billeder fra på tv’ets YouTube sløjfe. Så vi kørte med ham til et botanisk “museum”, altså en botanisk have. Og der var virkelig smukke blomster.

Der var masser af mennesker i parken/haven blandt andet, fordi der var et sjældent kirsebærtræ med grønne blomster.

Men det mest interessante ved denne botaniske have var i virkeligheden noget helt andet. 

Under forklaringen på japansk om planten eller træet stod der også en brun stenplade med en tekst, som jeg først troede bare var noget af det samme om planten. Men det viste sig - forklarede Mayumis far - at hver af disse plader viste teksten til et digt om denne plante. Et udvidet “gammelt” haiku, med 5, 7, 5, 7 og 7 stavelser. Digtene om planterne udgør godt 1500 af 4500 digte i Japans ældste samling af digte fra for godt 1300 år siden, Mayumis far oversatte en del af digtene for os. Det viste sig, at de fleste af dem han oversatte, var kærlighedsdigte med udgangspunkt i en plante eller træ. 

En smuk have med spændende historier og masser af karper i den lille sø.

Hvilket man desværre ikke kan se på fotoet.

Dagen sluttede med lidt mad og en lidt for stor øl på et hyggeligt sted i Nara.