Gensyn med Koyasan

Det er dejligt at opleve nye steder, men det er nu heller ikke tosset at vende tilbage til noget godt. Og som oven i købet blevet endnu bedre, fordi det er meget varmere end sidst vi var her.

Sådan har det været for os at vende tilbage til Koyasan, som vi besøgte i slutningen af november sidste år. Det er en helt anden temperatur, vi har mødt her. Sidst frøs vi faktisk og det regnede næsten hele tiden. I dag skinnede solen og det var virkelig behageligt. 

Vi har dog valgt et andet tempel at overnatte i end sidst. I 2018 boede vi på Henjokoin, i år har vi skiftet til Kongo Sanmaiin og det har indtil videre været et godt skifte: bedre værelse, nyt og lækkert og maden bedre og rigeligere.

Dagen har ellers mest været en rejsedag. Sådan set ganske nem og problemfri, men vi har alligevel brugt små fire timer med tre forskellige tog og en kabelbane på at rejse fra Nara til Koyasan. Det er absolut ikke på grund af at de japanske tog har være forsinket. Tværtimod kan man stille sit Rolex-ur efter Japan Rail og Nankai Rail. Begge selskabers tog er bare så præcise.

Her sidder en tilfreds ældre herre i ét af togene:

Vores værelse er nok det bedst beliggende værelse af dem, vi hidtil har boet på i Japan. Det ligger lige ud for en smuk have med karper i dammen og fuglefløjt foroven.

Vores første rigtige japanske måltid fik vi her til aften under de helt obligate forhold. I alt var vi 18 gæster i spisesalen.. Fin CO2 neutral mad. Ikke én stump kød eller fisk! Til gengæld masser af grøntsager fra land og hav.

Hanne sad kun sådan i de få sekunder, det tog at tage billedet med mobilen.

I morgen begynder vi på vores egentlige vandring, som jeg jo har læst og planlagt på i månedsvis, så det bliver skønt endelig at komme ud i den virkelige verden - om man så må sige - og få afprøvet planerne og benene.