Vejrudsigten havde igen lovet regn over Kagoshima, men den ville først begynde ud på eftermiddagen. Så lidt i 10 begav vi os ud i byen.
Først ned til en af de overdækkede gader, hvor vi i går havde handlet lidt. Der var ingen boder midt på gaden, da vi kom, men nøjagtig kl. 10 blev bordene flyttet fra siden af gaden ind på midten. Vi havde set et skilt med alt indkørsel forbudt fra kl. 10, så selvfølgelig blev tiden overholdt. Vi er jo i Japan, hvor man absolut ikke går overfor rødt lys. INGEN går over for rødt lys og bilerne stopper op bare man nærmer sig en fodgænger overgang. Man står i øvrigt også stille på rulletrapperne, man går ikke. Det giver faktisk en helt utrolig ro og en lille pause. Både det at vente på grønt lys og at stå stille på rulletrapperne.
Efter at have drukket en kop kaffe og en yuzu- te på vores favorit café “Starbucks” gik vi igen ned mod havnen for at se om vi kunne se Sakurajima vulkanen og for at se anden dagen af festlighederne. (Når Starbucks er en yndlings café, skyldes det, at det ét af de få steder Hanne kan få en “rigtig” kop te.)
Vi kunne igen ikke se toppen af Sakurajima.
Men festlighederne var der fuld gang i.
Vi er vildt imponeret over de fantastiske dragter og gevanter de optrædende har på. Og silkeflagene er vildt flotte og tilsyneladende ikke lige nemme at håndtere i vinden. Men her står det flot.
Vi var til gengæld lidt skuffede over de optrædendes kunnen. Dem vi så i går var langt bedre, synes vi.
Derfor gik vi hen for at se på nogle drager, der var sat op.
Det viste sig at være tre ældre mænd, der sad i et lille telt og spiste og drak øl, der stod for showet. De havde medbragt dragerne, men lod gladeligt de unger, der ville, bruge dem.
Vi blev helt gode venner med to af dem. De snakkede japansk og vi snakkede dansk og “okay” og “arrigato”.
Den sødeste af dem ville have et foto med os og den fantastiske Ukraine drage, som han fortalte en lang, lang historie om og pegede på dragens enkelte elementer.
Det var ret sjovt. Det er desværre alt for længe siden, jeg selv har sat en af mine egne drager op. Det må jeg gøre noget ved til sommer.
Vi gik tilbage til hotellet, hvilket viste sig at være svineheldigt. For mens vi tog en slapper på værelset efter den begivenhedsrige formiddag, begyndte det at regne i stride strømme.
Men så efter et par timer holdt regnen op og det lysnede. Derfor gik vi igen ud i byen, hvor der igen var mange mennesker.
Jeg fik taget et foto af en ret fin ting i Kagoshima.
Man har jo to sporvognslinjer i Kagoshima og på “banelegemet” eller hvad man nu skal kalde det, har man sået græs. I alt - har jeg læst - 35.000 m2 græs midt i byen!
Efter vi havde spist vores aftensmad og skulle til at gå tilbage til hotellet opdagede vi, at der nu var helt skyfrit og blå himmel. Måske kunne vi nu se Sakurajima vulkanen i sin helhed. Så vi ilede igen ned til havnen og der lå den sgu!
Jeg prøvede at få lidt bedre fotos af den. Men det er ikke så nemt, selv med en iPhone 17pro.
Jeg prøvede også at fange den røg og damp, der står op af vulkanen med zoomen.
Endelig tog vi - hvad vi begge egentlig afskyr - en selfie ned Sakurajima i baggrunden.
Så selvom vi ikke ligefrem har danset på vulkaner, så lykkedes det da til sidst at se Sakurajima.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar